259 almene boliger i Mjølnerparken på Nørrebro i København er solgt til private investorer. I starten af juni måned gav et flertal af politikerne (ikke Enhedslisten!) på Københavns Rådhus den endelige godkendelse af salget.

af SAPs Forretningsudvalg

Salget er et led i den ”udviklingsplan” for bebyggelsen, som kommunen og boligselskabet vil gennemføre hen over hovedet på beboerne. Helt bogstaveligt. Den 14. juni startede nedrivningen af beboernes fælleshus, under store protester. Kulminationen på en lang proces, hvor beboere af boligselskabet BoVita er blevet overtalt/tvunget til af fraflytte deres boliger.

 

Der er brug for, at oprøret blandt lejerne breder sig så meget som muligt!

 

Beboerne opfattede nedrivningen, som en uhørt provokation. Forståeligt nok, situationen taget i betragtning. En gruppe aktive beboere holdt huset åbent og inviterede til et café-arrangement. Og huset blev derefter besat. En besættelse, der ophørte med politiets rydning tidligt næste morgen på initiativ af BoVita.

 

Derefter lykkedes det – med kort frist – at indkalde og gennemføre en demonstration foran huset den 14. juni.

 

Beboerdemokratiet kørt over

Hvorfor skal beboernes fælleslokaler rives ned? De har brug for dem til mange slags aktiviteter. Det virker totalt tåbeligt og ulogisk. Og dumt i en situation, hvor der er en voldsom konflikt mellem lokale beboere og boligselskabet. Det kan kun smide ved på bålet. Godt nok er der planer om nye beboerlokaler, men de kan først stå klar om lang tid.

 

Hvis man skal forstå processen, skal man 7 år tilbage. I 2015 fik boligselskabet lavet et forslag til en fysisk helhedsplan. Den blev vedtaget på et beboermøde med 89 procent ja-stemmer. En omfattende plan om ombygning og renovering af bygninger og udearealer. En del af planen var nye vejanlæg: en bilvej og en supercykelsti gennem området. Det kom til at gå ud over beboerhuset. En detalje, som åbenbart ikke forhindrede et flertal i at sige JA. Måske fordi nye beboerlokaler også var en del af helhedsplanen,

 

Nogle år senere kom ”ghettoloven” på banen. Loven stillede nu krav om at fjerne 60 procent af de almene familieboliger i området. Og her skulle beboerne ikke spørges. Det var alene op til kommunen og boligselskabet i fællesskab at gennemføre dette.

 

Hokus-pokus: Nu blev helhedsplanen med de fysiske ændringer til en ”udviklingsplan” med de samme ændringer plus salg af 2 af de 4 blokke. Og inden salget skulle beboerne i de 2 blokke ud af deres boliger.

 

Er planen i 2022 så den samme som den, der blev vedtaget af beboerne i 2015? Overhovedet ikke. Forudsætningerne er totalt ændrede med de mange genhusninger og frasalg af boliger.

 

Regeringen i retten

Beboere i Mjølnerparken slås mod deres boligselskab, mod kommunen og mod staten. Og det er meget mere end en lokal konflikt.

 

De love, der nu samlet går under betegnelsen ”parallelsamfundspakken” er gennemført uretfærdige. Der er meget, der tyder på, at de også er i strid med love og konventioner. Men det mangler stadig at blive ordentligt afprøvet retsligt. For eksempel er det aldrig lykkedes at få afklaret, om de er i strid med grundlovens bestemmelser om ekspropriation. Man skulle mene, at kravet om salg eller nedrivning strider mod boligselskabernes og deres afdelingers ejendomsret.

 

Et andet spørgsmål er, om den forskelsbehandling, der ligger i kriterierne for at komme på listerne, er ulovlig. Der er tilsyneladende en forskelsbehandling på baggrund af etniske kriterier, når boliger kan blive tvangssolgt eller nedrevet på grund af ”for mange beboere” med ”ikke-vestlig” baggrund.

 

Det er et spørgsmål, som en gruppe beboere i Mjølnerparken ønsker at få afklaret i en retssag mod Boligministeriet.

 

Boligbevægelsen må vågne op

En positiv afgørelse vil få stor betydning for den fortsatte kamp mod de urimelige ”ghettolove”. Og fortsat modstand er både mulig og nødvendig. Også selv om processen med nedrivninger og salg af boliger er fremskreden.

 

Det drejer sig om et angreb, der ikke alene rammer udsatte grupper. Det er en sag, der angår hele arbejderbefolkningen. Fordi lovene understøtter et boligmarked, der bliver mere og mere lukket for folk med jævne eller små indkomster. Konsekvensen er stigende boligudgifter og dermed øgede leveomkostninger i en fremtid, hvor også fødevare- og energipriser forventes at stige.

 

Politikere fra for eksempel Socialdemokratiet taler og taler om, at der skal være flere billige boliger. Men de siger et og gør noget andet. For her og nu skal de billige boliger væk til fordel for nogle investorer og private udlejere.

 

Hvem skal kæmpe kampen? Almen modstand er vigtig at støtte, men det ville være ønskeligt, om der var en bred boligbevægelse, der ville kæmpe. Den etablerede almene boligbevægelse er demokratisk organiseret og har masser af ressourcer. Men de sidder på hænderne. Eller i nogle  tilfælde spænder de ligefrem ben for modstanden mod ”ghetto”-lovene. Som det sker i Mjølnerparken. Måske er problemet, at de folkevalgte i boligforeningerne alt for ofte lader sig ”fedte ind i” aftalerne med stat og kommune om ”udviklingsplaner”. Der er brug for et oprør blandt de almene lejere. På alle planer, men oprøret må tydeligvis begynde ude i de enkelte afdelinger/bebyggelser. Sådan som vi nu har set det med Almen Modstand, bl.a. i Mjølnerparken!

 

Mød op til demonstrationen ved Mjølnerparken kl.16:00 på lørdag.
Læs mere her!

 

SAP’s forretningsudvalg, den 23. juni 2022

single.php
WP2Social Auto Publish Powered By : XYZScripts.com