Jordemoder scanner gravid kvinde. Foto: Ricmart 01 – Wikimedia. CC BY-SA 4.0
Det kommer efter en længere debat, der har rødder i fødende og gravides fortælling om de pressede fødegange, hvor historier om overflytninger og for travle jordemødre kom væltende.
Især i Region Hovedstaden står det slemt til. Vicedirektøren på Herlev Hospital, René Preiss, vurderer, at man på nuværende tidspunkter mangler at besætte 15-20 jordemoder stillinger bare på Herlev hospital, og på de andre hospitaler i Region hovedstaden mangler der ligeledes hænder. Der findes jordemødre der bor tæt på hospitalerne, men som ikke tager de ubesatte stillinger pga. af vilkårene. Vi ser flere og flere jordemødre, der må sige stop og sige op for at søge andre steder hen. I stedet bliver de ansat i lægepraksis, tager arbejde i Norge eller bliver pædagogmedhjælpere. De kan ikke holde til det længere og vil heller ikke finde sig i det.
Ikke-løsninger
I stedet for at kigge på, hvordan man kan fastholde de uddannede jordemødre eller få dem i job, har Regionerne valgt at symptombehandle ved at øge optaget på jordemoderuddannelsen. En uddannelse som i forvejen er teoretisk pensumtung i forhold til de fleste professionsuddanneler, og hvor man allerede kan mærke, at de studerende skal ”slås” om fødslerne. De flere studerende presser fødegangen yderligere, hvor de er med til at synliggøre, at jordemødrene hverken har tid til sig selv, de fødende eller deres studerende. Og sagen er desværre den, at så længe arbejdsforholdene er, som de er, er øget optag bare ”at skrue op for hanen uden at sætte bundproppen i badekaret” – som det så rammende er blevet beskrevet.
Jordemoderfaget er fyldt med forskellige arbejdsopgaver, og deres faglige kompetencer består af både graviditet, fødsel og de følgende dage efter fødslen som selvstændigt område. Dog ser man også i flere af Sophie Hæstrups løsninger, at jordemødrenes område skal indskrænkes. Jordemødrene skal fokuseres og måske også fikseres i deres ”kerneområde”: fødslerne. Dog er dette ikke muligt. Hvis man skal stå på en fødegang dag ud og dag ind med de skiftende arbejdstider, der høre til det, så slider man jordemødrene op, og de nyuddannede sørger andre og grønnere græsmarker.
Fra kald-mentalitet til oprør
Jordemoderfaget og mange andre kvindedominerede fag er ofre for ”kald-mentaliteten” (”Mit job er ikke et almindeligt lønarbejde, men et kald”), som er med til at holde lønninger og arbejdsvilkår nede. Det oplevede vi fx også under Corona-krisen, hvor frontpersonalet i Hovedstaden blev spist af med honninghjerter i stedet for reel betaling for at stå forrest under pandemien.
Med opråbet og med et bagland af jordemoderstuderende som finder strejke, eller kollektivt at nægte at tage arbejde, mere og mere interessant, ulmer der imidlertid et oprør. Derfor er det vigtigt, at vi i Enhedslisten får gang i at bruge de faglige netværk, der desværre ofte ikke i praksis er blevet til så meget, som vi kunne ønske os. Lige nu må der gang i et fagligt netværk for jordemødre, så man der kan forholde sig til, hvad der kan gøres – både ved de igangværende overenskomstforhandlinger, der ikke ser for lovende ud, og derefter. Ligeledes er det selvfølgelig vigtigt, at Enhedslistens folkevalgte på Christianborg fortsat går forrest med kravet om, at regionerne skal have økonomiske rammer, så man kan forbedre jordemødrenes løn og arbejdsvilkår og på den måde forbedre hele fødeområdet.
SAP’s Forretningsudvalg, den 11. februar 2021
Jeg er jordemoderstuderende og jeg blev stress sygemeldt i sep 2020 da jeg havde været i praktik i blot 4 uger! Jeg var 6 semester studerende og jeg var i Hvidovre hospital. Jeg FLYGTEDE efter det til Slagelse da jeg skulle starte igen. Jeg nægter at arbejde i region hovedstads hospitaler da det simpelthen ikke er værdigt for mig. Mine jordemødre tabte mig læringsmæssigt flere gange da de er så presset og ikke altid magter at lære fra sig… og jeg kan slet ikke se mig selv arbejde på de store steder, pga normineringen og den latterlige løn som jordemødre får. Jeg er klar til at skifte uddannelse fordi jeg kan få den samme løn og arbejde kun dagvagter og have tid til mine børn. Jeg mener det er helt vildt SINDSSYGT de vilkår og løn der er for dem (og mig i fremtiden) HVIS jeg overhovedet vil arbejde efter. Og maaaange andre studerende og jordemødre bliver sygemeldt gang på gang pga vilkårene.
Til Zina og alle i helse. Jeg bor ikke i Danmark, men følger lidt med. Jeg forstår ikke, at der ikke bliver protesteret. Der var masser af penge til minkfarmerne. Men når der er overenskomst, så er der krise. Held og lykke med kampen.