Netmagasinet Solidaritet

Teori
{{brizy_dc_image_alt entityId=

Kunstig intelligens i kapitalens tjeneste eller et værktøj til frigørelse?

Af Rezgar Akrawi
Som Karl Marx bemærkede i mange af sine værker, fører ethvert teknologisk spring inden for det kapitalistiske system ikke til menneskelig frigørelse, men til reproduktion af klasseherredømme med mere avancerede midler.
{{brizy_dc_image_alt entityId=

Kollapsernes algoritmer

Af Joao Camargo
Kunstig intelligens spredes i hele samfundet i form af chatbots, modeller og softwareprogrammer, der er eksplicit reaktionære og skaber kommunikative og fysiske mure for at forsvare status quo.
{{brizy_dc_image_alt entityId=

Imperialismen og afslutningen på globaliseringen

Af William Jefferies, Federico Fuentes
William Jefferies analyserer i dette interview imperialismen i dag og forklarer, hvorfor perioden med globalisering er nået til en afslutning.
{{brizy_dc_image_alt entityId=

AI: Et nyttigt værktøj under socialismen, en trussel under kapitalismen

Af Peter Solenberger
Kunstig Intelligens (Artificial Intelligence eller AI) er blevet et meget omdiskuteret emne. Hvad repræsenterer AI egentlig, hvilket potentiale har det, og hvilke farer udgør det for kampen for en socialistisk og bæredygtig fremtid?
{{brizy_dc_image_alt entityId=

Hvorfor organiserer socialister sig internationalt?

Af Dave Kellaway
"Altså, i de fleste lande har I færre end tusind medlemmer, og I vil opbygge en Internationale?" Esperanto har større chance for at blive et verdenssprog, end at I får skabt en Internationale med nogen som helst relevans.”
{{brizy_dc_image_alt entityId=

Velbesøgt marxistisk konference

Af Kjell Östberg
Næsten tusind deltagere samledes den 7.-10. november til den årlige Historical Materialism-konference i London. Den har længe været det store samlingspunkt for forskere fra hele verden, der arbejder i den marxistiske tradition. Årets tema var ”krig og reaktion – og hvordan kæmper man imod”.
{{brizy_dc_image_alt entityId=

Ånden fra Pariserkommunen lever stadig

Af  Kristin Ross
Tænkere som Karl Marx og Peter Kropotkin klassificerede kommunen som den politiske ramme om et omformende, radikalt demokratisk samfund. Vi kan finde eksempler på det i nogle af de vigtigste sociale og miljømæssige kampe i verden i dag.
{{brizy_dc_image_alt entityId=

Verdens tilstand: økonomisk krise og geopolitisk rivalisering

Af Claude Serfati
Claude Serfati undersøger, hvordan det nuværende globale landskab er formet af de økonomiske kriser og geopolitiske rivaliseringer, der har indflydelse på hinanden, og som afspejler historiske mønstre i imperialismen, mens han overvejer den unikke dynamik i nutidens kapitalistiske multipolaritet.
{{brizy_dc_image_alt entityId=

Kapitalismen dræber – argumentet for økosocialisme

Af Jess Spear
En katastrofal begivenhed fandt sted på Jorden for omkring 12.000 år siden. På det tidspunkt var jorden på vej ud af sin sidste istid. En stigende mængde solstråling strømmede ind på den nordlige halvkugle, og drivhusgasserne i atmosfæren steg hurtigt. De enorme iskapper, som var vokset over Nordamerika og Skandinavien i løbet af de foregående 100.000 år, trak sig hurtigt tilbage og hævede det globale havniveau med flere hundrede meter.
{{brizy_dc_image_alt entityId=

Produktivkræfter og vækst

Af Poul Bjørn Berg
I diskussionen om degrowth er det blevet nævnt, at vi er nødt til at forlade Karl Marx’ idé om, at socialismen ville føre til en udvikling af produktivkræfterne, fordi klimakrisen gør det nødvendigt at bremse væksten. Det skyldes efter min mening en sammenblanding af begreberne økonomisk vækst og udvikling af produktivkræfterne.
{{brizy_dc_image_alt entityId=

Ernest Mandel var en af det 20. århundredes største marxistiske tænkere

Af Alex de Jong
Ernest Mandel blev født for 100 år siden og var en af sin tids største politiske tænkere. Fra sin teenageaktivisme i den antinazistiske modstandskamp til sine sidste dage var Mandel en kompromisløs forsvarer af socialistiske idealer og arbejderklassens interesser.
{{brizy_dc_image_alt entityId=

Nordisk socialisme- skrider fundamentet?

Af Leif Mikkelsen
Jeg skal i gang med en anmeldelse om ”nordisk socialisme”. Men det er svært, ikke bare fordi krigen nu raser i Europa og fordi husene styrter sammen om indbyggerne i Mauripol, Kiev og mange andre byer, og fordi flygtningestrømmen til stadighed tager til.
{{brizy_dc_image_alt entityId=

32 timers arbejdsugen og det revolutionære program for arbejdstiden

Af Camille Münzer
En kortere arbejdsuge er blevet et tema i den franske valgkamp op til præsidentvalget. De franske arbejdere tilkæmpede sig en 35 timers arbejdsuge i 2000, men arbejdsgiverne omgås loven. Mange arbejdere kræver nu en 32 timers arbejdsuge. Det franske overenskomstsystem er anderledes end det danske, men de marxistiske argumenter for en reduktion af arbejdstiden og for, hvordan sådan en kamp kan vindes, gælder for arbejdere i alle lande.
{{brizy_dc_image_alt entityId=

Den ulideligt svære kapitalismekritik

Af Einar B. Baldursson
Vi lever i en tid, hvor der både er presserende brug for kritik af kapitalismen og åbenlyse forudsætninger for projektet. Den seneste finanskrise, problematisk og utilstrækkelig håndtering af corona-pandemien og naturligvis det helt overordnede perspektiv den globale opvarmning. Til sammen viser de helt klart, at kapitalismens fundamentale logik og den verden som den former, ikke kan håndtere endsige løse menneskehedens vigtigste problemer.
{{brizy_dc_image_alt entityId=

Nyliberalismen fører os bag lyset

Af Silas Marker
Michel Foucault karakteriserede i 1979 nyliberalismen som en generalisering af markedets økonomiske form til hele det sociale system. Det er denne tese om det famøse og forkætrede begreb, buzzword og skældsord nyliberalisme, som den norske forfatter Linn Stalsberg udfolder i "Det er nok nu", der nu foreligger på dansk i Magne Pihls fremragende oversættelse.