Fyringsrunder, afskedigelser i forbindelse med sygdom og sociale begivenheder, lønforhandlinger med og uden strejker. Samarbejde og modspil til dygtige, men også inkompetente ledere. Politiske magtkampe både mellem arbejdsgivere og tillidsrepræsentanten, men også magtkampe internt i fagbevægelse, fra forbundsniveau og ned på arbejdspladsniveau og meget mere.
Derfor skal der også lyde en stor tak til Per Løngreen for at give et bud på denne forsømte genre, arbejdspladsromanen og med tillidsmanden i hovedrollen!
Romanen starter i 1985 på industrivirksomheden Dio, hvor arbejderne kræver en irriterende direktør fyret. Kort efter er vi midt i påskestrejkerne efter regeringsindgrebet i overenskomstforhandlingerne i 1985 og hovedpersonen Ole er med i blokaden af Christiansborg, hvor han er en af dem der forhindrer folketingsmedlemmet Mogens Glistrup i at ”komme på arbejde”.
Så går der 10 år, hvor vi igen befinder os på DIO, og hvor romanen kulminerer i spænding og drama i forbindelse med en overenskomststridig strejke. Ole og vennen Elo har 10 år på bagen som henholdsvis tillidsmand og næstformand i klubben. Afsnittet har karakter af eventyr, ikke mindst fordi strejken lykkes, og arbejderne får deres hovedkrav igennem.
I den sidste del af bogen er vi igen 10 år længere fremme, og globaliseringen har godt fat, ikke mindst i DIO, som overtages af en amerikansk virksomhed. Produktionsstyringssystemet LEAN indføres, lokalaftaler bliver opsagt, splittelse blandt klubberne – kort sagt, eventyret slutter!
Romanen er bygget op omkring masser af små historier i nutid. Fra 5-10 linjer op til halvanden side. Metoden fungerer godt dér, hvor udviklingen i romanen går hurtigt, hvor det medvirker til en dynamisk fremstilling. Hvorimod den fungerer mindre godt dér, hvor der egentlig er behov for refleksion, hos såvel bogens hovedpersoner, som hos læseren.
Historien om arbejdspladsen DIO og hovedpersonerne dér på både arbejderside, arbejdsledere og direktion er godt fortalt. Der er gode personportrætter i birollerne på arbejdsgiverside, den tidligere tillidsmand og nuværende arbejdsleder Carl og produktionsdirektør Kamp står stærkt i billedet.
I sidehistorierne, som skal underbygge, at hovedpersonerne har et liv uden for fabrikken med kærester, kærlighedsliv, skilsmisser, fodbold og forskellige boformer, burde forfatteren have prioriteret noget strammere. Et eksempel er Elo, der ”springer ud som bøsse”. Den historie og det drama, den kunne tænkes at have, bliver overhovedet ikke foldet ud.
Et andet og ret opsigtsvækkende drama, der ikke udfoldes tilstrækkeligt, er PET’s virke på virksomheden. Det virker også ikke-prioriteret, at tre næsten samtidige historier i starten af romanen om et brud i Ole kærlighedsliv, et møde i hans bo-kollektiv og et truende kup imod ham på DIO som tillidsmand, fylder lige meget.
Jeg kunne godt have tænkt mig en lidt bedre korrektur af de historiske fakta, romanen indeholder. Det irriterer mig at få at vide, at påskestrejkerne foregik 16 år efter slaget om ”Byggeren”, samt at ”minavisen”, der omdøbte sig selv til ”Socialistisk Dagblad” i 1977 og lukkede i 1982, skulle være samtidig med Enhedslisten midt i 90’erne!
Bogens og forfatterens intention om at beskrive det faglige arbejde, inklusiv sikkerhedsarbejdet i romanform, synes jeg lykkes. Der er selvfølgelig mange aspekter i dette arbejde der ikke kommer med, men de vigtigste og dér, hvor tillidsmandsarbejdet bliver sat på spidsen, med dilemmaer og interne politiske kampe, er med.
I starten af romanen er Ole til et møde om syndikalismen. Er forfatteren selv lidt af en syndikalist? Måske en snert – i hvert fald er afslutningen på bogen også afslutningen på den succesfulde faglige kamp på DIO. Det er svært at se positive politiske perspektiver i den afslutning. Kan det virkelig passe, at der ikke er noget at gøre ved globaliseringen?
Per Løngreen: Tillidsmanden. Paperback. Books on Demand. 366 sider. Pris 189 kroner.
Forbered udskrift
International Viewpoint – Fjerde Internationales webmagasin
Tiden skriger på systemkritik og fælles, solidarisk handling! 
Giftig jord og livlige salamandre: Er boligerne på Amager Fælled egnede som menneskeboliger? 
Merkur, Merkur - skift nu kurs! 
HB-vedtagelse om deltagelse i demonstrationer for fred i Palæstina 
Socialistisk Påskeseminar: hyggeligt, interessant, brugbart
Ved den bro ind til Christiansborg, hvor Mogens Glistrup var “godt oppe at køre”, stod jeg også. Han kom ikke igennem
Men en der kom igennem, var Arne Lund – tidligere direktør i DA og på dette tidspunkt MF’er for de Konservative – han skulle nemlig fejre sin fødselsdag på Christiansborg.
Og det ville Formandsinitiativet bestemt ikke forhindre.