Tusindvis af mennesker er i de seneste uger blevet aktive med at hjælpe flygtninge, som krydser grænsen til Danmark. Astrid Vang Hansen er medlem af koordinationsgruppen i netværket Welcome to Denmark. Her fortæller hun om den nye, brede, inkluderende og politisk offensive græsrods-organisering.

Hvordan startede Welcome to Denmark?

Startskuddet kom tirsdag aften den 8. september, hvor 6-700 mennesker dukkede op til et møde hos Mellemfolkeligt Samvirke, som var indkaldt af gruppen "Her er oprøret". Overskriften var "Hvad kan aktivister gøre for at hjælpe flygtninge?" Fra mødet blev der dannet ca. 14 grupper, som er åbne for alle, og som hjælper med alt lige fra transporthjælp, husly, informationskanaler, vagtposter ved stationer, juridisk hjælp til flygtninge, tolkehjælp, koordinering af mad og tøj, simkort osv.

Fra medierne har man indtryk af, at mange begyndte at blive aktive, allerede da flygtninge i stort tal begyndte at krydse grænsen til Danmark?

Ja, det var dagen før, den 7. september. Den dag begynder adskillige grupper og enkeltpersoner spontant og uafhængigt af hinanden at organisere alle mulige former for hjælp til de flygtninge, der kommer ind over grænsen. Det sker blandt andet med inspiration fra historierne om de tyske velkomstarrangementer på stationer. Facebook-grupperne "Venligboerne" bliver et tilstrømningssted for mange, som gerne vil hjælpe.

Det bliver hurtigt klart, at politiet tilbageholder, indespærrer og har tænkt sig at tvangsregistrere flygtningene, mens langt de fleste af disse faktisk ønsker at komme til Sverige. Flygtningene begynder selv at handle kollektivt og nægte at lade sig registrere. Mange af de frivillige begynder nu at hjælpe ved at køre og sejle folk til Sverige, skjule dem i deres hjem og hjælpe dem med at undgå myndighederne på anden vis.

Men i løbet af tirsdagen beslutter venligboerne sig for, at koordination af transporthjælp ikke skal ske på deres netsider, og at de kun vil organisere de former for hjælp, som sker i samarbejde med myndighederne og inden for lovens rammer. Mange andre grupper fortsætter med at koordinere transporthjælp, husly og hjælp til at undgå myndighederne. Samtidig har politiet indespærret store grupper flygtninge og overvåger den gruppe, der går på motorvejen.

Hvem er med i Welcome to Denmark?

Rigtig mange enkeltpersoner, som ikke er organiseret andre steder. Men på det første møde i Welcome to Denmark var grupper som Trampolinhuset, Asylret, Bødebanken, det tidligere Kirkeasyl, Venligboerne, Velkomstkomiteen, som arrangerer en demonstration den 6. oktober, og Refugees Welcome, som arrangerede demonstrationen den 12. september, med. Welcome to Denmark er en "paraply-organisering", som samler et væld af aktiviteter – både ulydige og lovlydige – i en åben koordinering nedefra.

Aktivister fra Mellemfolkeligt Samvirke har løftet et meget stort arbejde. Der er også en del folk fra elev- og studenterbevægelsen, antifascistiske og autonome miljøer og netværk af unge indvandrere omkring Lundtoftegade og Blågårds Plads.

Vi har også fået henvendelser om samarbejde fra flere forskellige højskoler, et spejderkorps og mange andre (hidtil) apolitiske organiseringer.

Af en eller anden grund er mange af aktiviteterne ledet og drevet af unge kvinder. F.eks. er ca. 4/5 af kontaktpersonerne for grupperne i Welcome to Denmark unge kvinder.

Til gengæld er mange af initiativerne præget af "hvide" folk, men bevægelsens behov for at kommunikere med flygtningene direkte har betydet, at mange med sprogkundskaber og baggrund i de relevante lande efterhånden er blevet inddraget gennem deres venner og studiekammerater. Arbejdet på Hovedbanegården er således primært drevet af unge "nydanskere" (især kvinder), hvoraf mange selv har flygtningebaggrund eller forældre, der kom hertil som flygtninge.

Hvad med politiske organisationer?
Man er ikke med som parti eller organisation, men folk fra SUF, som jeg selv er med i, har uden tvivl spillet en markant rolle. Der er også flere med fra Enhedslisten.

Hvad har været de vigtigste aktiviteter?
Frem til lørdag den 12. september arbejdede Welcome to Denmark i døgndrift med at koordinere forskellige former for flygtningehjælp. Samtidig var vi i tæt samarbejde med demonstrationsinitiativet Refugees Welcome, samt de øvrige demonstrationer i Århus, Aalborg, Odense og Kruså.

På Hovedbanegården blev der opbygget et stærkt frivilligkorps af tolke, medicinsk hjælp, mad, tøj osv. i samarbejde med Help us help the refugees, som har base på kollegiet Solbakken.

Flere tusinde mennesker var i løbet af ugen med til at fragte flygtninge videre til Sverige, og ofte var der flere biler til stede i Rødby og Padborg end flygtninge, der havde brug for et lift. Efterhånden så man flere og flere eksempler på, at menige politibetjente selv begik civil ulydighed og helt bevidst vendte ryggen til og lod flygtningene blive samlet op af frivillige.

Til sidst opgiver politiet at registrere flygtningene, og selvom de senere officielt melder ud, at de vender tilbage til normal registrering, lader de reelt folk passere uden nogen form for registrering, hvilket stadig er situationen i dag med undtagelse af enkelte mindre episoder.

Er der et politisk grundlag for alle disse aktiviteter?

Koordinationsgruppen i Welcome to Denmark – det er ca. 30 personer – har i konsensus vedtaget en politisk platform, der skal bringe bevægelsen videre fra den konkrete transport og nødhjælps-koordinering til en mere politisk og internationalistisk bevægelse. Denne platform indeholder bl.a., at man "arbejder politisk og aktivistisk for at sætte Dublin-forordningen ud af kraft", og at man kræver, at flygtninge skal kunne søge asyl på de danske ambassader, at man ikke anerkender præmissen om et valg mellem "velfærd eller flygtninge" og at Europa har et medansvar for de krige og konflikter, som folk flygter fra.

Er der planer om nye aktiviteter?

Welcome to Denmark har allerede afholdt endnu et stormøde. Det var den 15. september, hvor ca. 500 mennesker var samlet i den Grå Hal. Der blev startet nye grupper, der skal arbejde med kampagne og aktioner, mobilisering til 6. oktober, frivillige til Grækenland, pres på Ungarn, koordination i Europa, fest og events, mad-koordinering, mere langsigtet privat husly til flygtninge i samarbejde med kommunerne, Syrien-gruppe, juridisk og politisk bistand til flygtningehjælpere og meget mere. Der er også kommet en lokal gruppe i Århus: Welcome to Århus.

Lad mig understrege, at Welcome to Denmark ikke er den eneste gruppe, der arbejder med flygtningehjælp, men i øjeblikket ser jeg det som den gruppe, der både er mest åben og inkluderende, mest politisk og har det stærkeste netværk i form af kontakt og samarbejde med andre eksisterende netværk og grupper – både gamle og nye.

Hvad er de vigtigste opgaver for Welcome to Denmark lige nu?

Jeg ser tre vigtige opgaver på kort sigt.

Den ene er at opstarte lokale Welcome to Denmark-grupper over hele landet, som favner den samme bredde i både at være åbne/inkluderende, som også er ulydige, når det er nødvendigt, og som forbinder det konkrete "nødhjælpsarbejde" med et politisk perspektiv.

For det andet er der behov for at udvikle udvikle den politiske platform og propagandere langt stærkere for bevægelsens krav.

Endelig skal vi have opbygget stærkere kontakter til lignende netværk i resten af Europa, både med henblik på konkret koordinering og med henblik på politisk fælles mobilisering bag fælles krav.


Læs mere:
Politisk grundlag for Welcome to Denmark.
Welcome to Denmark på Facebook

Opslået i Anti-racisme, Dansk politik

single.php