SAP udsender i denne uge nedenstående kommentar fra Fjerde Internationales klimakommision som reaktion på den rapport, der blev udgivet i nat. Kommentaren er længere end normalt. Vi håber, at du vil tage dig den ekstra tid i forståelse for kommentarens internationale karakter.

af Fjerde Internationales klimakommission

Ikke overraskende bekræfter IPCC’s rapport om global opvarmning op til 1.5°C, at den menneskeskabte klimaforandrings påvirkning er overvældende, og at den er blevet undervurderet, såvel socialt som miljømæssigt.

 

Den 1°C opvarmning, som vi allerede oplever, er nok til at forårsage enorme tragedier: Hedebølger uden fortilfælde, orkaner, oversvømmelser og afsmeltning af gletsjere og iskapper ved polerne. Alt dette giver os en ide om, hvad der venter, hvis den menneskedrevne opvarmning ikke stoppes så hurtigt som muligt. Katastrofen kan ikke længere undgås, men det er stadig muligt og nødvendigt at begrænse den så meget som muligt.

 

Rapporten efterlader ingen tvivl: Konsekvenserne af en 2°C temperaturstigning vil være langt mere alvorlige end de 1.5°C, som Paris-aftalen (efter pres fra de små ø-stater, de mindst udviklede lande, videnskabsfolk og klimabevægelsen) sætter som mål. Ifølge nyere forskning kunne grænsen til et “Hot House Earth”-scenarie overskrides allerede ved 2°C. Ethvert tiltag for at forhindre, at grænsen på 1.5°C ikke overskrides, må iværksættes.

 

IPCC-rapporten vurderer, at det vil blive ekstremt svært, hvis ikke umuligt, selv med massiv brug af ‘negative udledningsteknologier’ og geoengineering (*). Derfor refererer rapporten til et scenarie med en “midlertidig overskridelse”, der kompenseres af nedkøling i den anden halvdel af århundredet takket være disse teknologier.

 

Det er et meget farligt perspektiv. Situationen er så alvorlig, at den midlertidige overskridelse kan være nok til at forårsage ikke-lineære, uigenkaldelige og omfattende skift i den klimatiske virkelighed, såsom den pludselige afsmeltning af store dele af Grønland og Antarktis’ iskappe og følgende havvandsstigninger på flere meter. Sådanne skift kan udløse en bølge af kædereaktioner, der skubber systemet Jorden ud i ustoppelige klimaforandringer. Ydermere er de teknologier, der overvejes, hypotetiske, og deres effekter kan ende med at være meget skadelige. De er som den troldmand, der fremmanede kræfter, han ikke kunne styre.

 

“Ethvert ton CO2 der ikke udledes, tæller” siger videnskabsfolkene. Ethvert ton tæller bestemt. At redde klimaet kræver, at alt forbrug af fossile brændstoffer bliver stoppet fuldstændigt og så hurtigt som muligt. Men hvordan kan det så være, at eksperterne ikke tæller udledninger fra produktion og forbrug af ubrugelige eller skadelige ting med – såsom våben, eller tåbelig international transport af varer, der kun tjener til at maksimere de multinationales profitter?

 

Som et umiddelbart tiltag for at reducere udledningen fra international transport bør der indføres en stadigt stigende skat på de brændstoffer, der bruges af international shipping og transport. Overskuddet fra sådan en skat bør overføres til ‘Det Globale Syd’ via en grøn klimafond.

 

Grundlæggende set kræver en seriøs strategi, der sigter mod ikke at overskride 1.5°C opvarmning, at det prioriteres at ophæve unødvendig eller skadelig produktion, og at nedlægge industrielt landbrug til fordel for lokalt baseret økologisk landbrug (der kan reducere store mængder udledninger af drivhusgas og sikre god mad til alle). Men det betyder, at man må bryde med kapitalismens lovmæssige profitjagt. Problemet er, at denne lov er selve hjertet i de samfundsmæssige fremskrivninger, der tjener som grundlag for IPCC’s fremskrivninger. IPCC’s femte rapport fastslår det sort på hvidt: “Modellerne antager fuldt funktionelle markeder og konkurrencebaseret markedsopførsel”.

 

IPCC’s ekspertise er essentiel, når det kommer til at vurdere klimaforandringerne som et fysisk fænomen. Men på den anden side forudindtager dets stabiliseringsstrategier videnskabens indordning under kapitalismens vækst- og profitkrav. Scenariet med en midlertidig overskridelse af 1.5°C med fastholdelse af atomenergi og brugen af geoengineering og negative udledninger bliver først og fremmest dikteret af disse behov.

 

IPCC’s rapport om de 1.5°C vil tjene som udgangspunkt for COP24-forhandlingerne. De forhandlinger, der skal lukke hullet mellem de maksimum 1.5°C, der blev besluttet i Paris, og de 2.7-3.7°C, der er fremskrivningen af de nuværende nationalt bestemte bidrag. Men kapitalisterne og deres politiske repræsentanter har foden på bremsen: For dem er der ikke noget spørgsmål om at lade fossile brændstoffer blive i jorden; der er ikke et spørgsmål om at bryde med nyliberalismen, intet spørgsmål om fødevaresuverænitet, intet spørgsmål om socialisering af energisektoren for at planlægge den hurtigst mulige overgang til et 100 procent vedvarende energisystem, intet spørgsmål om en reelt retfærdig overgang og om klimaretfærdighed. Tværtimod: Der er en stor risiko for, at de højst hypotetiske ‘negative udledningsteknologier’ bliver brugt som påskud for yderligere svækkelse af målsætningerne for reduktion af udledninger.

 

“Hvert ton CO2 der ikke udledes, tæller”. Men hvem tæller? På basis af hvilke sociale prioriteringer, for at tjene hvilke behov, bestemt af hvem og hvordan? Igennem et kvart århundrede er regnskaberne blevet ført af kapitalister og deres regeringer, i modsætning til virkeligt demokrati. Resultatet er kendt: mere ulighed, mere undertrykkelse og udbytning, mere økologisk ødelæggelse, mere ‘landgrabbing’ og tilegnelse af ressourcer til de rige… og en større klimatrussel end nogensinde. Det er på høje tid at ændre spillets regler.

 

En stærk mobilisering af miljø-, faglige, bonde-, kvindebevægelser og oprindelige folk er nødvendigt og akut. Det er ikke længere nok at være oprørt og lægge pres på beslutningstagerne. Vi må rejse os, opbygge fælles kampe, gå på gaden i milliontal, blokere investeringer i fossile brændstoffer, landgrabbing og militarisme, vi må aktivt engagere os i støtte til bønder.
Klimaspørgsmålet er et afgørende socialt spørgsmål. Kun de udbyttede og undertrykte er i stand til at besvare det i overensstemmelse med deres egne interesser. Økosocialisme eller barbari: Dette valg bliver stadig mere klart. Vores planet, vores liv, livet selv er mere værd end deres profitter!

 

(*) Negative udledningsteknologier søger at fjerne kulstof fra atmosfæren, geoengineering-teknologier er beregnet på at at begrænse indstrålingen af solenergi til atmosfæren.

 

Udsendt af SAP’s forretningsudvalg, den 8.10. 2018

single.php
WP2Social Auto Publish Powered By : XYZScripts.com