Den Internationale Komite er Fjerde Internationales ledelse, som mødes cirka en gang om året mellem verdenskongresserne.

Den Internationale Komite vedtager ofte udtalelser om aktuelle spørgsmål.

Den internationale situation, krige og besættelsen af Irak (engelsk)
FI’s Internationale Commités rapport om Irak (februar 2005)

Situationen i Brasilien (engelsk)
FI’s Internationale Commités vedtagelse om Brasilien (februar 2005)

Venezuela (engelsk)
FI’s Internationale Commités rapport om Venezuela (februar 2005)

Filippinerne (engelsk)
FI’s Internationale Commités rapport om Filippinerne (februar 2005). Behov for udvidet international solidaritet – Appel fra Fjerde Internationale

Mobilliser for at standse krigen mod det irakiske folk ( marts 2003)

4. Internationale udtaler, marts 2003:
Mobiliser for at standse krigen mod det irakiske folk.

Torsdag aften iværksatte de amerikanske og britiske regeringer et omfattende angreb på Irak. Denne krig var det sikre resultat af USA’s politiske og militære dagsorden.

4. Internationale fordømmer med al magt dette imperialistiske eventyr og opfordrer til, at den verdensomspændende fredsbevægelse, som allerede har nået et hidtil uset omfang, mobiliserer for at standse krigen

Storbritannien og USA forsøger at skjule sig bag falske alibier: den irakiske forbindelse til Al Qaeda, irakiske masseødelæggelsesvåben, befrielsen af det irakiske folk fra Saddam Hussein. Men det var disse to lande, som oprindeligt hjalp ham til magten, bevæbnede ham og beskyttede ham. Det er de samme mennesker, som indførte morderiske sanktioner, der har dræbt millioner af irakere og dermed gav Saddam let spil.

Ingen er i tvivl om deres virkelige mål: olie, kontrol over regionen, og at omdanne verden i USA-imperialismens og de multinationale selskabers interesser.

Forsøget på at skaffe et FN-figenblad for krigen blev en håbløs fiasko. Bush-Blair i spidsen for krigsmagerne var ikke i stand til at opnå et formelt flertal i FN’s Sikkerhedsråd. Under presset fra en massiv folkelig bevægelse på verdensplan – manifesteret den 15. februar – nåede de indbyrdes imperialistiske modsætninger mellem USA og Tyskland/Frankrig – EU’s førende magter – et foreløbigt højdepunkt.

Under disse betingelser var ugers trusler, armvridning og bestikkelse ikke tilstrækkeligt til at skaffe et flertal for krig i Sikkerhedsrådet, og Frankrig ”truede” med at bruge sin vetoret. Det gennemført kyniske forslag fra Bush om at skabe en ny og påstået levedygtig stat for palæstinenserne, var blot et forsøg på at aflede opmærksomheden.

I sidste ende blev resolutionen trukket tilbage. Det var et forsmædeligt nederlag for amerikansk diplomati. Selv om balladen i FN ikke har påvirket de militære krigsforberedelser, har den ændret de politiske betingelser, hvorunder krigen finder sted: krigen er åbenlyst uacceptabel, med eller uden FN-mandat.

Forberedelserne til krigen – uanset hvordan den ender – vil føre til store forandringer i den politiske situation, både på kort og lang sigt. Det faktiske omfang af USA’s overherredømme bliver afprøvet. Det har demonstreret den store modsætning mellem USA’s militære dominans og begrænsningerne i landets politiske kontrol.

FN står helt ved siden af situationen, og NATO bliver forbigået. Hele det internationale sæt af spilleregler falder fra hinanden. Det transatlantiske forhold, som udgør hjørnestenen i det verdensimperialistiske system, er i krise.

Nye alliancer i EU er undervejs. Dets aktuelle lammelse er udtryk for en betydningsfuld politisk krise, som vil tvinge de europæiske herskende klasser til at fastlægge en ny strategi.

I mange lande vil antikrigsbevægelsen få en omfattende indflydelse på regeringer, parlamenter og partier. En grundlæggende reorganisering af arbejderbevægelsen og de sociale bevægelser er undervejs, og her er den dybe splittelse i det britiske arbejderparti det tydeligste eksempel.

4. Internationale opfordrer antikrigsbevægelsen til at iværksætte en permanent og omfattende modstand og til at forberede en ny massiv verdensomspændende aktionsdag. Vi støtter forslaget fra den europæiske, internationale og nationale, fagbevægelse om at strejke og gå på gaden, og vi støtter gymnasie- og universitetsstuderendes planer om at besætte uddannelsesstederne for at diskutere krigen, at gå på gaden og at komme i dialog med resten af befolkningen.

Bush og Blair opererer ud fra princippet om det-bedst-tænkelige-scenarie: de satser på en hurtig militær sejr og en hjertelig velkomst i Bagdad. Men udfaldet af krige kan ikke forudses. De opererer på et meget svagt politisk grundlag; DE er isolerede, ikke vi.

Vores mål er fortsat: Stop krigen! Træk de amerikanske, britiske og australske (og danske – oversætterens anmærkning) hære væk fra Golfen.

Grundlaget for denne krig er 20 års nyliberalistiske bølge og styrkelse af den globale kapitalisme. Nyliberalismen har ført til krig. Og krigen vil føre til mere nyliberalistiske politik, hvis vi ikke reagerer. De herskende klasser vil lade os betale for denne krig og de kommende krige. Hvad det angår, er de enige: de herskende klasser, Bush og Blair, Chirac og Schröder, de, der står i spidsen for den aktuelle krig, så vel som de, der er ”for fred”.

Det er derfor, at vores kamp mod krig hænger uløseligt sammen med de undertrykte og udbyttedes mobilisering mod kapitalisme og imperialisme. Krigen skaber også et nyt opsving i bevægelsen mod nyliberalistisk globalisering og i antikapitalistiske bevægelser og understreger atter engang behovet for World Social Forum og de regionale Social Forummer. Her er fremtiden.

En omdannelse og forening af venstrefløjen og de antiimperialistiske kræfter er på dagsordenen. Nye antikapitalistiske partier må opbygges til venstre for socialdemokratierne overalt, hvor det er muligt.

En anden verden er mulig. En ny venstrefløj er nødvendig.

4. Internationales Bureau, Sekretariatet, 20. marts 2003

 

Opslået i Uncategorized

single.php