Kosova regeres som et forsøgslaboratorium af det internationale samfund, og befinder sig mellem grænser og skillelinjer i konfliktforholdet til Serbien, fortæller lederen af Vetëvendosje – Kosovas bevægelse for selvstændighed, Albin Kurti, der var inviteret til Danmark af STS – International Solidarity

 


»Frihed i Kosova er sådan her: jeg var fængslet i fem måneder uden dom, og fængselsbetjenten spurgte: ’Albin, vil du sove i overkøjen eller underkøjen, der er frit valg.’« Albin Kurti griner som en flækket træsko og siger, at det er det samme med det politiske system: »Hvilket parti vil du i seng med, Albin? Ingen, jeg vil have selvstændighed for Kosova,« svarer han på det fiktive spørgsmål.

Albin Kurti er leder af Kosovas bevægelse for selvstændighed Vetëvendosje, og har været fængslet i flere omgange, først af Serbien, siden af det internationale samfund under den FN-ledede midlertidige administration af Kosova, UNMIK (United Nations Mission in Kosovo). UNMIK arresterede Albin Kurti efter en Vetëvendosje-demonstration i februar 2007, hvor UNIMKs politistyrker dræbte to demonstranter og sårede 80 andre (med gamle gummikugler, som nu er forbudt).

Retssagen mod ham er af blandt andet Amnesty International blevet kritiseret for at være politisk, og retsagen måtte sættes på standby efter 6. retsmøde, da samtlige advokater i Kosova i protest nægtede at møde op i retten.

Men de tre anklager fra UNMIK mod Albin Kurti – 1. forsøg på at ”forårsage generel fare”, 2. at forhindre myndigheder i at udføre deres arbejde samt 3. at opfordre til modstand – er altså endnu ikke frafaldet.

 

United Nothing

Især den sidste anklage opfatter Albin Kurti som en kompliment. »I smigrer mig, sagde jeg i retten – jeg har brugt hele mit liv på at opfordre til modstand.« Han griner igen. »Humor er en vigtig del af kampen for selvbestemmelse,« siger Albin Kurti og fortæller om en af Vetevendosjes aktioner: at lave graffiti med omskrivninger af nogle af de utallige akronymer, der opererer i Kosova. UN blev til United Nothing. Den NATO-ledede sikkerhedstyrke i Kosovo KFOR blev til Killers From Other Republics.

»Men der er to slags humor. Der er den humor, der opbygger og skaber sammenhold, og der er den humor, som skaber en overlegen distance. Opbygger forskel. Det er den slags humor, som dem, vi i Kosova kalder macchiato-subkulturen, bruger. En slags postmoderne kynikere.«

 

Reklameindslag i dårlig film

Kosova udråbte sig som selvstændig stat i februar 2008. Siden har godt 60 lande anerkendt selvstændigheden, heriblandt Danmark. Men international anerkendelse er ikke nok, mener Albin Kurti:

»Hver uge bekendtgør Kosovas regering under stor fanfare at nu har Maldiverne, eller Danmark, eller Senegal anerkendt vores selvstændighed. I Kosova siger vi, ‘vi er i gang med at lære geografi’.«

Vetëvendosje vil have, at anerkendelsen af selvstændigheden skal ’materialisere sig’. F.eks. i bilaterale aftaler, der kan bidrage til den økonomiske udvikling i Kosova, hvor arbejdsløsheden er over 40 procent, hvor 18 procent lever for under en dollar om dagen, og 40 procent for under to dollar. Og en tredjedel af Kosovas import kommer fra Serbien – ifølge Albin Kurti i vid udstrækning varer, der ikke bliver afkrævet told og skat, så de reelt udkonkurrer de lokalt producerede varer.

Selvstændighedserklæringen var som et reklameindslag i en dårlig film, mener Albin Kurti, der ikke har meget til overs for hverken de lokale politikere, den internationale administration af Kosova, eller den mæglingsplan mellem Serbien og Kosova, som den finske topdiplomat Marti Ahtisaari har forfattet – og høstet udbredt ros for i Europa.

»Det internationale samfund mener, vi har så store problemer i Kosova, at vi ikke kan overlades styringen. Og ja, vi har et problem: Serbien,« siger Albin Kurti, og peger på, at Serbien ifølge Ahtisaaris plan, som er blevet grundlaget for Kosovas forfatning, giver det serbiske mindretal på fem procent vetoret i Parlamentet. Ligesom den indeholder en decentralisering af Kosova, der gør det muligt, at enklaver der svarer til 25 procent af Kosovas territorium reelt kontrolleres fra Beograd.

Albin Kurti forklarer det med de to engelske ord for grænser: ‘Borders’ og ‘Boundaries’¨, eller ‘Grænser’ og ‘Skillelinjer’ – de eksterne grænser mellem Kosova og de omkringliggende lande og de interne skillelinjer i Kosova, f.eks. mellem regioner, mellem befolkningsgrupper, eller mellem politikere og befolkning.

»I mange tilfælde er de interne skillelinjer stærkere og mindre gennemtrængelige end de eksterne grænser. Det er f.eks. svært at komme fra resten af Kosova ind i de serbisk kontrollerede regioner, mens man uhindret kan passere grænsen mellem disse regioner i Kosova og Serbien.«

Denne parallelle politiske struktur tilsammen med den parallelle økonomi i form af toldfri import fra Serbien gør det umuligt for Kosova reelt at udvikle sig til en suveræn stat. Og det er præcis pointen, mener Albin Kurti.

Serbien ønsker fortsat at indlemme Kosova, og det internationale samfund ønsker at fastholde Kosova i en undtagelsestilstand, et forsøgslaboratorium, hvor alt kan prøves af uden konsekvenser.

Sui generis

Flere gange vender Albin Kurti tilbage til begrebet ‘Sui Generis’, der kan oversættes til noget i stil med ‘enestående’, ‘særegen’ eller ‘unik’. Det er sådan, det internationale samfund ønsker at iscenesætte Kosova. Som en case uden fortilfælde og ikke mindst som alt andet end et eksempel til efterfølgelse, hvilket har været centralt for ikke at risikere en dominoeffekt af Kosovas selvstændighedsbestræbelser.

Spanien har sit Baskerland, Tyrkiet sit Kurdistan osv.; de skulle nødig få den idé, at når Kosova kan erklære sig – og blive anerkendt som – selvstændigt, så kan de også.

Samtidig giver ‘Sui Generis’ mulighed for, at alt kan afprøves i Kosova: »Denne case står ikke i vores bog, så vi må eksperimentere« med f.eks. neoliberale økonomiske reformer og privatiseringer på rekordtid, hvor reaktionerne så kan observeres ansvarsfrit – alle i den internationale administration nyder immunitet over for loven, og står over de folkevalgte politikere.

Den anden konsekvens af Sui Generis er, at der ikke lægges nogen langsigtede planer.

»Vi har ikke ét eneste officielt dokument i Kosova, hvor årstallet 2010 figurerer,« siger Albin Kurti. »Det internationale samfund opererer ikke som ‘post-konflikt’ administration, men som ‘præ-konflikt’ administration. Når de internationale repræsentanter skriver rapporter hjem til FN, EULEX, og deres nationale regeringer, skriver de altid ‘situationen er stabil, men skrøbelig’. Med andre ord, det går ok, men vi er nødt til at blive her og administrere landet. Ambitionen er stabilitet, ikke udvikling. Og netop det fastholder os på randen af konflikt. Folk i Kosova har ingen fremtidsudsigter.«

EULEX står for ‘European Union Rule of Law Mission in Kosovo’, hvad Albin Kurti betegner som »princippet om ‘lov’ afkoblet fra principper om ‘retfærdighed’ og ‘rettigheder’.«

Albin Kurti understreger, at Vetëvendosje ikke er imod international tilstedeværelse i den meget nye stat:

»UNMIK og EULEX kan give os gode råd, foreslå ting – men de skal ikke herske over os.«

 

‘Lad os starte med, at vi begge har brug for en sweater’

Ifølge Albin Kurti medvirker også det internationale samfunds enorme fokus på ‘multietnicitet’ og ‘multikulturalitet’ i Kosova til at fastholde splittelserne.

»Vi er forskellige ja, og der skal være plads til forskellige etniciteter og kulturer i et land. Men multietnicitet må være den naturlige konsekvens af et velfungerende samfund, ikke målet i sig selv. Gør man det til et altoverskygende mål, betyder det samtidig, at man fastholder fokus på det, der adskiller os, ikke det, der er fælles, som f.eks. at vi alle har brug for et arbejde, for adgang til sundhedssystemet, til uddannelse, til elektricitet.«

»Altså, du har en rød sweater på, og min er grøn,« illustrerer han, »men det interessante er jo ikke farven, men at vi begge må have en sweater på, for ikke at fryse. Lad os starte derfra, i stedet for at fokusere på, at vi skal acceptere hinandens præferencer for grøn og rød.«

Ellers går der identitetspolitik i det hele, mener Albin Kurti:

»Folk trækker sig tilbage fra de politiske og økonomiske diskussioner, og tænker kun på ‘hvem er jeg, hvad er min religiøse og kulturelle identitet og hvordan er den forskellig fra din’. Det er den tilstand af identitetsopsplitning og konstant præ-konflikt, det internationale samfund, med dets måde at regere på, fastholder Kosova i.«

 

Læs evt. også artiklerne Albin Kurti: From Stability of Crisis to the Crisis of Stability

Og Why Lëvizja VETËVENDOSJE! is not a political party


 

 

FAKTA


Hvad er Vetëvendosje

Bevægelsen for selvstændighed Vetëvendosje blev dannet i 2005, og har ifølge deres egne oplysninger 18 afdelinger i Kosova med ca. 1000 aktive og 15.000 sympatisører. De udgiver et ugebrev på engelsk, og har en række dokumenter og manifester på engelsk på deres hjemmeside www.vetevendosje.org

 

Vetëvendosjes kritik af Ahtisaaris plan

Ahtisaaris plan har givet Kosova selvstyre, men ikke suverænitet og uafhængighed. Planen betegner ikke Kosova som en stat men i stedet et ’mulietnisk samfund’, og gør Kosovas fremtidige selvstændighed dysfunktionel på flere måder, bl.a.:

  • Kosova er blevet delt internt med fem nye regioner med serbisk majoritet, som er forbundet administrativt med hinanden – og med Beograd. Planen giver samtidig det serbiske mindretal vetoret i kosovas parlament

  • Planen giver den nye EUmission EULEX udøvende magt i Kosova

  • Den ortodokse kirke i Kosova benævnes den ’serbisk ortodokse kirke’ og kirker og klostre gives territoriel suverænitet, og overfører dermed endnu mere magt til Beograd – samtidig med at albaneres århundredlange tilknytning til den ortodokse kirke skrives ud af historien

  • Kosova har ifølge planen ikke ret til at have sin egen hær

  • Planen fritager Serbien for alle forpligtelser til at betale for ødelæggelser under krigen og pålægger til gengæld Kosova at betale af på en udlandsgæld, som Serbien angiveligt har oparbejdet ’på vegne af Kosova’

 

Opslået i Sydeuropa

single.php