– Vi kommer til at stemme om den samme traktat en gang til, siger Mary Lou McDonald, EU-parlamentariker for det irske venstrefløjsparti Sinn Fein.

 

– Regeringen i Dublin respekterer ikke det irske folk, men har optrådt underdanigt overfor de andre EU-lande. Disse har erklæret, at det er udelukket, at der bliver en genforhandling af Lissabontraktaten, og kræver, at Irland holder en ny folkeafstemning om den samme traktat.

Mary Lou McDonald er en af Sinn Feins to EU-parlamentarikere. Mary Lou McDonald, som kommer fra Dublin, repræsenterer Irland, hvorimod Bairbre de Brún fra samme parti er indvalgt i EU-parlamentet som en af Storbritanniens repræsentanter. Hun kommer nemlig fra Belfast i Nordirland (eller de seks grevskaber, som det republikanske Sinn Fein siger). Sinn Fein indgår i samme partigruppe i EU-parlamentet, GUE/NGL, som blandt andet det svenske Vänsterpartiet og det danske Folkebevægelsen mod EU.

Hvilke kav har Sinn Fein stillet frem mod den anden folkeafstemning om Lissabonaftalen, spørger jeg Mary Lou McDonald, da vi mødes på hendes kontor i EU-parlamentets monumentale prestigebyggeri i Strasbourg.

– Allerede nogle uger efter folkeafstemningen sidste år fremlagde Sinn Fein et dokument med detaljerede forslag om grundlæggende ændringer af Lissabontraktaten, som vi anser for nødvendige. Det handler blandt andet om, at hvert land skal beholde sin kommissær, at stemmefordelingen i Ministerrådet ikke skal forandres til de store landes fordel, at Unionen skal skrotte alle ambitioner om at udvikle et fælles forsvar, samt at offentlige velfærdsydelser og lønmodtagernes rettigheder skal sikres.

– Vi mener, at Lissabontrakten skal genforhandles. Ændringerne skal enten indføjes i selve traktatteksten, eller ved at der tilføjes retsligt bindende protokoller til traktaten.

Den irske fredsbevægelse har fremlagt et sådant forslag til protokol vedrørende den irske neutralitetspolitik. Forslaget lyder således: ”Når det gælder beslutninger, som Rådet vedtager i forbindelse med relevante artikler, deltager Irland ikke i udarbejdelsen og gennemførelsen af beslutninger og aktioner som får indvirkning på forsvarsområdet, men vil ikke hindre udviklingen af et nærmere samarbejde mellem medlemsstaterne inden for dette område. Som følge heraf kommer Irland ikke til at tage del i vedtagelsen af sådanne beslutninger. Irland vil ikke bidrage til finansieringen af operative udgifter, som sådanne beslutninger medfører.”

– Vi støtter fredsbevægelsens krav om en neutralitetsprotokol, forklarer Mary Lou McDonald. Sinn Fein støtter også den irske fagbevægelses krav om, at det forslag til social protokol, som det europæiske LO (ETUC) fremsatte sidste år, skal inkluderes i en genforhandlet Lissabontraktat.

Euro-LO’s forslag til social protokol består af fire artikler. Et af kernepunkterne lyder (frit oversat): "Intet i traktaten, især ikke økonomiske friheder eller konkurrenceregler, skal være overordnede i forhold til grundlæggende sociale rettigheder og sociale fremskridt. I tilfælde af konflikt mellem reglerne skal grundlæggende sociale rettigheder have fortrinsret”.

Arbejdere i Europa har ret til anstændige jobs og til lige behandling. De har ret til at organisere sig og at kæmpe for at forbedre sine arbejdsvilkår. De har en retmæssig forventning til at myndighederne skal anerkende og forsvare disse rettigheder.

– Bindende social lovgivning i EU kan kun ske, hvis disse grundlæggende sociale rettigheder bliver definerede som primærret (dvs. bliver en del af selve traktaten). Som det er nu, fortrænger markedets rettigheder borgernes sociale rettigheder i medlemsstaterne. Den nuværende finansielle og økonomiske krise er et eksempel på, hvor hårdt arbejderne bliver ramt af markedet. Det er nødvendigt med beskyttelses-foranstaltninger. En social protokol er et vigtigt skridt i skabelsen af en sådan beskyttelse, mener Mary Lou McDonald. Men hun frygter, at der ikke bliver nogle væsentlige ændringer af Lissabontraktaten.

– Jeg tror, at vi kommer til at stemme om den samme traktat en gang til. Jeg har ingen tillid til den irske regering, som nu forhandler med Bruxelles om vilkårene for den anden folkeafstemning.

Ved EU-topmødet i Bruxelles i december sidste år bandt den irske regering sig til at stemme om præcis den samme Lissabontraktat en gang til. Som modydelse er de andre EU-lande gået med til et kompromis, så man i hvert tilfælde ikke i den næste mandatperiode formindsker antallet af kommissærer, samt lovet præciseringer på spørgsmål, som ifølge den irske regerings fortolkning var årsagen til, at det irske folk stemte nej.

Præciseringer og udtalelser er i EU-sammenhæng ikke jurididsk bindende. De har ikke samme retslige status som traktaten selv eller protokoller som tilføjes denne. De er præcis hvad de kaldes, nemlig politiske erklæringer vedtaget af polititkere uden retslig status og gennemslagskraft.

– Erklæringer er som løfter fra regeringen i en valgkamp, udsendt blot for senere at kunne brydes, understreger Mary Lou McDonald.

Da irerne stemte nej til Nicetraktaten i juni 2001, medførte det ikke genforhandling af traktaten. Ved EU-topmødet i Göteborg nogle dage efter folkeafstemningen meddelte EU-lederne uden videre, at de betragtede resultatet af den irske folkeafstemning som et rent irsk problem, som der var op til den irske regering at løse.
Ved EU-topmødet i Sevilla i juni 2002 præsenterede den irske regering en ”national erkæring fra Irland”, hvor man konstaterede, at man slutter op om EU´s fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik, men at Irlands deltagelse i denne ”ikke påvirker den traditionelle irske militære neutralitetspolitik”.

I sluterklæringen fra Sevillatopmødet findes der en udtalelse fra det Europæiske Råd, hvor stats- og regeringscheferne ”noterer sig, at Irland har til hensigt at tilføje den nationelle erklæring til sin lov om ratificering af Nicetraktaten, hvis det irske folk gennem en folkeafstemning beslutter at godkende Nicetraktaten”. Det europæiske Råd ”erkender”, at Nicetraktaten ”ikke foreskriver nogle bindende gensidige forsvarsforpligtelser” og at udviklingen af EU´s militære kapacitet ”heller ikke indebærer (…) oprettelsen af en europæisk hær”.

Disse udtalelser indebar ikke nogen som helst ændring af Nicetraktaten, men indeholdt blot en bekræftelse af det, som allerede var vedtaget i den Nicetraktat, som irerne stemte nej til ved folkeafstemningen i 2001. Ikke desto mindre blev disse udtalelser taget som indtægt for at gennemføre en ny folkeafstemning om Nicetraktaten, og denne gang stemte et flertal af irerne sådan som etablissementet i Dublin og Bruxelles krævede.

– Det irske folk følte sig snydt efter den anden Niceafstemning, mener May Lou McDonald.
Hun tror, at der bliver svært få held med den samme udemokratiske manipulation, når det gælder Lissabontraktaten.

Kan I vinde den kommende folkeafstemning, spørger jeg.
– Yes, svarer Mary Lou McDonald med eftertryk. Den vigtigste grund er, at den irske regering ikke har gjort sit arbejde. Premierminister Brian Cowens vigtigste bekymring har være at udgå at tabe ansigt overfor Europas toppolitikere, frem for at opfylde rollen som leder for en progressiv stat, der har en vision om et bedre Europa.

– Vi kommer med største sandsynlighed til at stemme om den samme traktat igen. Rgeringen vil påstå, at den har fået forandringer igennem, men vi vil så kræve, at de redegør for, hvorledes Lissabontraktaten er blevet ændret.

– Vi er, i modsætning til regeringen og ja-partierne, ikke bange for debat. Vores erfaring er, at jo mere folk ved om Lissabontraktaten, desto mere er de imod.

Mary Lou Mcdonald fremhæver, at der er umådeligt vigtigt at nej-siden vinder folkeafstemninger, ikke bare for det irske folk, men også for folkene i Sverige og de øvrige EU-lande.

– Vi skal vise den europæiske politiske klasse, at den er nødt til at lytte til folket. Hvis EU skal kunne overleve som projekt er det nødt til at have en folkelig støtte, som den ikke har i dag.

Gösta Torstensson er redaktør af Kritiska EU-fakta, som udgives af den svenske Folkebevægelse Nej til EU.
 

Opslået i EU, Nordeuropa

single.php