Vores krav vil være de samme, og vi vil blive ved at kæmpe. Det bliver en lige så hård kamp, som det hele tiden har været.” Det siger skoleelevernes formand Vera Rosenbeck om udsigten til et regeringsskifte.

af Åge Skovrind

”Det er svært at vide, men umiddelbart tror jeg det ikke, det bliver nemmere," mener hun.

På nogle punkter forventer Vera, at elevernes krav vil blive indfriet af en ny regering. Det gælder især krav om bedre undervisningsmiljø, og hun har også med tilfredshed noteret, at S-SF har afsat 2 millioner til folkeskolen i deres 20-20-plan, ”selv om vi synes, det er alt for lidt.”

Derimod kalder hun S-SF’s ønske om en 13 års enhedsskole for ”verdens dårligste ide”. Hun mener tværtimod, at det i højere grad skal være muligt at dele eleverne op efter deres interesser og ønsker om forskellige fag.

Som interesseorganisation placerer elevernes organisation sig hverken til højre eller venstre, men rejser deres krav og snakker med alle de politiske partier. Som det er nu, skal ny lovgivning på skoleområdet aftales mellem de partier, der er med i det seneste skoleforlig, det vil sige VKO og Socialdemokraterne.

Vera ser gerne en bred politisk aftale om skolepolitikken.

”Det tager tid, når nye love skal bundfælde sig på skolerne, og derfor er det ikke godt, hvis tingene bliver lavet om hver gang, der er valg,” siger hun.

14-årige Vera Rosenbeck blev i foråret valgt som ny formand for Danske Skoleelever (DSE). Til daglig går hun på Trekronerskolen i Roskilde, hvor hun netop er færdig med 8. klasse.

Socialistisk Information mødte hende dagen før sidste skoledag – en uge efter hun fyldte 15, og en uge før hun skal med på sin første Roskilde Festival, hvor hun og kammeraterne laver en ”military camp”. Vandgeværet er lige købt.

Det skal der også være plads til. Men ellers går det meste af tiden med formandsarbejdet i DSE. Fraværet på skolen er steget markant, men det sker efter aftale med lærerne.

”Det er hårdt, også lidt hårdere end jeg havde regnet med.” Troels (Boldt Rømer, tidligere formand, red) spillede en markant rolle og fik opbygget et stort netværk, som jeg har overtaget. For eksempel sidder jeg i nogle råd og udvalg, som jeg dårligt nok vidste eksisterede.”

De ældste elever har svedt og bekymret sig over eksamen og årsprøver den sidste måneds tid. Hvad er DSE’s holdning til det?

”Vi synes, det er i orden med en eksamen, men udførelsen er noget skidt.”

”Eksamen er en præstation, hvor det handler om at formulere sig godt og repetere noget, som du har lært. Men det er ikke det, du skal bruge i ungdomsuddannelserne bagefter. Vi foreslår i stedet, at eksamen bliver tre forløb med nogle projektopgaver. Man skal have en individuel bedømmelse, men det skal også være muligt at gå til gruppeeksamen, fordi det er svært for nogen at præstere individuelt.

Kan man ikke afskaffe karaktererne og nøjes med en bedømmelse?

”Karakterer er et godt redskab, men det må ikke stå alene. En karakter siger i sig selv ikke noget om, hvad du har gjort godt eller skidt. Derfor skal altid være en skriftlig evaluering sammen med din karakter. Som regel får du en evaluering, når du afleverer en opgave i løbet af skoleåret, men når du får årskarakterer og går til årsprøver, får du kun en karakter. Det er helt forkert. Der skal altid være en evaluering med.”

Vera taler meget og hurtigt. Og svaret kommer prompte på spørgsmålet, hvad der er de største problemer i skolen i dag, som eleverne ser det:

”Dårlige lærere, og at eleverne ikke bliver inddraget.”

Hvorfor er lærerne dårlige?

”For det første ved de ikke nok. For det andet er de dårlige til at formidle deres viden, og for det tredje kan de ikke se deres elever.”

Og opskriften på at få nogle bedre lærere?

”Vi mener, at der er for lidt prestige i at være lærer. Vi må stille større krav til dem, der vil være lærere, altså højere optagelseskrav. I dag er der frit optag på seminarierne. Optagelseskravene skal hæves, og vi mener også, at læreruddannelsen skal være en 5-årig akademisk uddannelse på universiteterne, hvor du har et hovedfag og et bifag. Det skal hæve fagligheden, så vi ikke som nu oplever, at eleverne i de ældste klasser nogle gange ved mere end læreren.”

Min indvending er, at det vil betyde, at så vil der ikke blive uddannet tilstrækkeligt mange lærere. Med mindre man hæver lønnen eller nedsætter arbejdstiden eller på anden måde gør arbejdet som lærer mere attraktivt.

”Jo, måske skal de have højere løn, men det er også et problem, hvis motivet til at blive lærer er at få en høj løn,” lyder Veras kommentar.

Derimod køber hun ikke forslaget om mindre arbejdstid. Til gengæld skal uddannelsen klæde lærerne bedre på til at forstå eleverne og formidle fagene, ligesom de skal lære noget om konflikthåndtering.

Og det andet problem – manglende inddragelse af eleverne?

”Det er kun, hvis man lytter til eleverne, at de får lyst til at lære. Men det gør man ikke i dag.”

Er eleverne store nok til at finde ud af, hvad de skal lære?

”Mange voksne mener ikke, at vi ikke kan finde ud af det, at vi bare ville have fri hele tiden, hvis vi selv kunne bestemme. Men det passer ikke,” siger Vera og henviser til en undersøgelse, som DSE har lavet med 2000 elever om vikardækning.

Den viste, at eleverne så det som et stort problem med mange vikarer, fordi de faktisk gerne vil lære noget.

”Kun hvis man giver eleverne et ansvar, får de lyst til at lære noget,” siger hun.

Desuden skal det også være en regel, at eleverne med mellemrum evaluerer lærerne, og endelig handler elevinddragelse også om mere anerkendelse af elevrådene. De skal have høringsret i flere sager og økonomi til at deltage i kurser og i DSE’s arrangementer, og kontaktlærerne skal sendes på kurser i elevrådsarbejde.

Mange kommuner skærer ned på skolebudgetterne i disse år. Du har selv været med til at arrangere protester i Roskilde. Men politikerne siger, at de er nødt til at spare, fordi der ikke er penge i kassen.

”Vi går ikke ind og har en mening om budgetterne som sådan, men specialundervisningsområdet er en rigtig pengesluger, og at det er muligt at spare, hvis man flytter penge fra specialundervisning til de almindelige klasser.

”Vi skal ikke presse elever med særlige problemer ind i normalklasserne, uden nogle særlige tilbud, så bliver det rigtig grimt. Men vi tror, man kan udvikle nogle tilbud til elever med særlige behov, som kan foregå i de almindelige klasser, og på den måde spare penge. Vi foreslår en lånepulje til kommunerne på 100 millioner til at udvikle den slags tilbud.”

Hvis man ikke sparer på skolerne, så går det vel bare ud over børnehaverne eller de handicappede. Hvad siger I?

”Det er ikke os, der skal lave budgetterne. Men vi siger, at det er en dårlig ide at spare på undervisning, fordi det er viden og dygtig arbejdskraft, vi skal leve af i fremtiden,” slutter Vera.

Interviewet er slut. Jeg siger farvel og tak og går hjem. Vera skal købe ansigtsmaling til military camp.

single.php
WP2Social Auto Publish Powered By : XYZScripts.com