Denne erklæring blev udsendt den 27. januar 2015 af DEA (Internationalistisk Arbejder Venstre), som er en af drivkæfterne i Venstrefløjplatformen i Syriza.

 

1. Valgnederlaget d. 25. januar til Antonis Samaras’ og Evangelos Venizelos’ koalitionsregering er en histo-risk politisk sejr for de kræfter, der er gået til social modstand.

Arbejderklassen og folkemasserne i Grækenland har kæmpet konstant siden krisens udbrud og indførel-sen af Memorandaene [spareprogrammerne, red]; de har udfordret de herskende klassers aftaler med Trojkaen og de internationale långivere, som har indført en brutal sparepolitik. Valgsejren er resultatet af generalstrejker, massedemonstrationer, "bevægelserne på de store pladser" samt afgørende kampe på særlige områder og lokale kampe, der er fortsat på trods af nedgangen i den store bølge af modstand mellem 2010 og 2012.

I al den tid græsrodskampene har stået på, har deltagerne udtrykt en række behov, håb og forventninger, som de stadig har i behold. Centralt står kravet om at tilbagerulle og fjerne de store besparelser. Og trods mainstream-mediernes tilsvining har vælgerne insisteret på at fæste lid til venstrefløjen for at få opfyldt disse ønsker. Det er grundlaget for SYRIZAs valgsejr, der blev større end mange forventede, lige-som det græske kommunistparti fastholdt sin opbakning.

2. Valgresultatet 25. januar udtrykker et massivt skift til venstre, som umiddelbart giver SYRIZA mere poli-tisk momentum end de 149 mandater i sig selv, selvom et parlamentarisk flertal reelt kræver 151 pladser.

På trods af lokale og internationale konservative kræfters skandaløse støtte til Antonis Samaras Nyt De-mokrati, faldt partiets stemmer til 27,8 procent, hvilket markerer et nyt lavpunkt for partiets indflydelse. Nyt Demokrati kom både politisk og strategisk dybt såret ud af valgkampen. Forskellene mellem højreori-enteret populisme, hvor der lægges vægt på racisme og nationalisme, og det traditionelle centrum-højres "sociale radikalisme", vil uundgåeligt opstå igen i Nyt Demokrati. Indtil videre er det uvist, om der er en fælles fremtid for konservative parti på højrefløjen, som partiet hidtil har domineret.

3. Beslutningen om at danne en koalitionsregering med partiet Uafhængige Grækere [ledet af Panos Kammenos og kendt med initialerne ANEL, et populistisk højreorienteret parti med nationalistiske hold-ninger, men også modstander af Memorandaene], blev truffet af SYRIZAs ledelse, og beslutningen un-dervurderer denne dynamik.

Det var ikke nødvendigt at danne en koalition efter valget for at vinde en tillidsafstemning i parlamentet [hvor medlemmer fra andre partier stemte for eller undlod] – hvis forpligtelserne fra Thessaloniki [hvor Alexis Tsipras afslørede en "rekonstruktionsplan”, der skulle være den ny venstrefløjsregerings første skridt, når den tiltrådte] og SYRIZAs program fra den stiftende konference skulle tages som en vejledning.

SYRIZA-konferencens beslutning, som bekræftede erklæringen fra stiftelsen, gentog den mangeårige afvisning af at søge efter politiske alliancer med centrum-venstre. Vi mener, at det i endnu højere grad gælder for alliancer med centrum-højre.

ANELs betingelser for at danne en koalitionsregering overskrider denne "røde linje" og er i modstrid med holdningen blandt en stor del af SYRIZA medlemmer. Disse betingelser kommer også til at fungere som den løftestang, systemet vil bruge til at lægge pres på venstreregeringen.

Under disse omstændigheder vil koalitionsaftalen med ANEL true det politiske projekt for en venstre-fløjsregering med en overgangspolitik og -strategi.

4. Medlemmer og tilhængere af SYRIZA, hele venstrefløjen og aktivister i de sociale bevægelser står nu i en helt ny situation.

Gennemførelsen af forpligtelserne fra Thessaloniki vil være det første skridt for den nye regering: Gen-indførelse af mindstelønnen til niveauet før krisen; genindførelse af supplerende pensionsudbetalinger for de fattige, som blev afskaffet under Memorandummet; genindførelse af kollektive overenskomster; og endelig at genindføre fritagelse på indkomstskatter for indkomster under 12.000 euro samt afskaffelse af ejendomsskat [en uretfærdig skat på al ejendom, også selvom den er ubeboet, der blev gennemført som en midlertidig foranstaltning under Samaras og senere gjort permanent] og en særlig afgift på fy-ringsolie – alt dette bør være det første stærke politisk budskab for at stoppe rutsjebanen forårsaget af de asociale angreb.

Med den sociale bevægelse i spidsen må vi bane vejen for at få fjernet nedskæringspolitikken – en gang for alle. At få alt det tilbage, som vi har mistet! Samtidig vil en genetablering af arbejdspladser – for arbej-derne på ERT [den offentlige radio- og tv-station lukket af regeringen i foråret 2013], for rengøringsassi-stenter ved Finansministeriet [som også har ført en lang kamp, efter at de blev fyret, da deres job blev udliciteret] med flere – det sende en lige så vigtig besked både til det arbejdende folk på vores side, og til dem på den anden fløj.

5. Under disse nye omstændigheder er SYRIZAs rolle som politisk parti uerstattelig. En forudsætning for SYRIZAs og resten af venstrefløjens endelige sejr er, at partiet opretholder sine egne strukturer, med medlemmernes kollektive deltagelse og demokrati i hele partiet.
 

Internationalistisk Arbejder Venstre 27. januar 2015.
Oversat fra Socialist Worker (USA) af Charlotte Valløe

 

Opslået i Sydeuropa

single.php