Gennem flere omgange de sidste par år, har modtagerne af sociale ydelser været i skudlinjen for medierne, politikerne og offentligheden.

 

Det hele startede med sagen om fattigdoms-Carina, gik videre til dovne Robert, og nyeste skud på stammen er DR’s serie om socialt bedrageri, som mandag efter mandag løber over skærmen, og skal tegne billedet af det utal af danskere som ”bedrager samfundet for op mod 14 milliarder om året i sociale ydelser” – Som det lyder i programmets intro.

Harmen rettet mod modtagerne af sociale ydelser har især fået vind i sejlene, når historierne kommer frem under en økonomisk krise, hvor den generelle lønmodtager oplever utryghed og økonomisk usikkerhed. Dette kombineret med, at venstrefløjen ikke har været i stand til at slå igennem med at præsentere et reelt politisk alternativ til den økonomiske politik, samt påvise at der er penge nok i samfundet, har gjort det urimeligt let for højrefløjen at kalde til kamp internt mellem lønmodtagerne under paroler som: Stop misbruget af sociale ydelser – så bliver der råd til en skattesænkning til alle de familier, som er hårdt spændt for økonomisk.

Da DR valgte at lave og udsende deres nyeste program ”Aktion: Socialt bedrageri” var det uden tvivl i troen på en seersucces, som virkelig ville fyre op for den politiske debat omkring ”samfundsnasserne”.

Til venstrefløjens held og overraskelse, har programmerne største effekt dog været en helt anden. I stedet for folkelig lynch-stemning mod de omtalte i programmet, har DR i stedet udstillet et regelrytteri og en kassetækning af værste skuffe, som har fået den almene dansker til at bremse op og kritisere kommunernes dyneløfteri, og diskutable afgørelser. Især diskussionerne om enlige forsørgeres evt. kæresteri eller bofællesskab med andre, er gået for langt for en stor del af den danske befolkning.

Denne nye skepsis omkring systemet, og den svigtende tiltro til historien om de mange samfundsnassere, har åbnet en ny mulighed for venstrefløjen til at blande sig i den politiske diskussion om overførelsesindkomster.

Venstrefløjen skal også blæse til kamp mod socialt bedrageri. Men modsat DR og højrefløjen skal vi ikke gøre det til hovedprioriteten at jage dem, der måske har omgået en fortidig ”forsørgerpligt” for at undgå at måtte gå fra hus og hjem og leve i fattigdom, bare fordi man har fået en kæreste. Den vigtigste medicin mod den slags socialt bedrageri er ikke at løfte dyner og straffe sociale bedragere, men derimod at sikre arbejde og lønindtægt til alle, og alternativt sikre overførelsesindkomster der giver en acceptabel levestandard for folk udenfor arbejdsmarkedet – uanset kærlighedsliv..

Derimod skal vi blæse til kamp mod det langt mere omfattende sociale bedrageri i overklassen. Berlingske Tidende – som næppe kan betegnes som en venstreorienteret propagandacentral – har såmænd for et par uger siden offentliggjort en undersøgelse, der påpegede, at langt det største regulære bedrageri foretages af de mest velstillede. Mens de ovenfor omtalte ”sociale bedragere” fra underklassen kun når op på at snyde statskassen for mellem 7 og 12 mia., snyder alene virksomhederne for 10 mia.kr. i skat om året. Hertil kommer anden skattesnyd, der også har en kæmpestor overvægt af selvstændige og topchefer, idet almindelige lønmodtagere har yderst beskedne muligheder for svindel. Den største post er ”sort arbejde” – 29 mia. – som iflg. Berlingske også i meget høj grad købes af den mest velstillede del af befolkningen. Et spektakulært eksempel på socialt bedrageri i stort format kom frem, da Højesteret stoppede Novo Nordisk koncernens forsøg på at snyde for 3,8 mia. i skat ved på ulovlig vis at flytte overskud til udlandet.

Men en ting er det ulovlige sociale bedrageri. En ligeså vigtig ting er alt det lovlige sociale bedrageri, som venstrefløjen også skal sætte fokus på! Det er f.eks. netop kommet frem, at det sidste år kun var 32% af de skattepligtige virksomheder, der overhovedet betalte skat. Ser vi på de multinationale firmaer, er deres bidrag til den danske stat en endnu større parodi! og i opgangsperioden 2006-2008 betalte 30% af alle danske virksomheder aldrig skat, og ser man på årene enkeltvis var det år efter under 50% af virksomhederne som betalte til fællesskabet. Senest er det også kommet frem at Novo Nordisk har undladt at betale 3,6 milliarder i skat.

Der har været alt for meget sniksnak om intern omfordeling i arbejderklassen – mellem arbejdende og arbejdsløse, unge og gamle, indfødte og indvandrere. Der er brug for at fokusere på den store omfordeling i samfundet, på klassemodsætningerne, på overklassens nasseri på de samfundsskabte værdier. Også når det handler om socialt bedrageri.

SAP’s Forretningsudvalg, den 16. februar 2013

 

Opslået i SAP's ugekommentar

single.php