Trods en solstrålehistorie fra Portugal, gik det ikke godt for den europæiske venstrefløj ved valget til EU-parlamentet. Venstrefløjsgruppen i Parlamentet havde før valget 41 pladser, efter valget er det 33.

Ganske vist går det samlede antal pladser fra 785 til 736, men alligevel er der i de fleste lande tale om en reel tilbagegang.

Den største tilbagegang tegner den italienske venstrefløj sig for. Hvor der før var syv medlemmer af EU’s venstrefløjsgruppe, er man nu nede på nul (vælgertilslutning 3,38 procent). Det modsvarer den nedtur som de italienske kommunister har gennemløbet de seneste år. Rollen som støtteparti for den socialdemokratiske Prodi-regering fra 2006-2008 førte til skuffelse og splittelser, ikke mindst da kommunistpartiet støttede udsendelsen af italienske tropper til Afghanistan og opførelsen af en NATO-base. Det førte til dannelsen af venstrefløjsgruppen Sinistra Critica – Kritisk Venstre – hvor Fjerde Internationales medlemmer er aktive, men gruppen opstillede ikke til EU-valget.

Det italienske parlamentsvalg i 2008 blev en katastrofe for den nydannede kommunistiske ledede Regnbuealliance med kun 3,1 procent af stemmerne, sammenholdt med 10,2 procent til de to kommunistiske partier og de Grønne to år tidligere. Heller ikke i det italienske parlament, hvor spærregrænsen er 4 procent, har kommunisterne i dag nogen mandater.

Ingen mandater til franske antikapitalister
I Frankrig gik det bedre end forventet for kommunistparti (PCF). Efter et forsmædeligt nederlag ved præsident- og parlamentsvalget i 2007 (1,93 og 4,29 procent) gik partiet frem til 6 procent, denne gang i fælles front med et nyt venstre-socialdemokratisk parti, anført af Jean-Luc Melenchon. Venstrefronten fik fire mandater – i forrige periode havde kommunisterne tre.

Meningsmålinger havde ellers spået at venstrefløjsfronten ville blive overhalet af det fremstormende Nye Antikapitalistiske Parti (NPA) under ledelse af ’det røde postbud’ Olivier Besancenot. Forud var gået en diskussion i NPA om muligheden for en bred venstrefløjsalliance, men et stort flertal holdt fast i, at et valgsamarbejde med den reformistiske venstrefløj forudsatte, at samarbejdet også skulle gælde det forestående lokalvalg (hvor kommunisterne normalt indgår aftaler med socialdemokraterne), og under forudsætning af, at samarbejdet lagde klar afstand til en socialdemokratisk regering.

NPA fik 4,9 procent og ingen mandater. Det svarer til det resultat, som Besancenot opnåede ved præsidentvalget i 2007, men er alligevel skuffende sammenholdt med meningsmålingerne. En nærliggende forklaring er den lave valgdeltagelse. En undersøgelse umiddelbart efter valget fra TNS-Sofres, et fransk opinionsinstitut, viste, at i aldersgruppen 18-24 undlod 70 procent at stemme, og i aldersgruppen 25-34 var tallet 72 procent. 73 procent af dem, som stemte på Olivier Besancenot (NPA) i præsidentvalget 2007, blev hjemme.

I Spanien har Izquierda Unida (IU), som er en valgkoalition anført af det spanske kommunistparti, fastholdt sine to medlemmer af EU-Parlamentet med 3,73 procent af stemmerne. På hjemmefronten har IU været igennem en sand rutchetur i de sidste fire parlamentsvalg, fra 21 pladser i 1996 til det hidtil dårligste resultat i 2008 som kun gav 2 ud af 350 mandater.

I Grækenland afleverer venstrefløjen et mandat. Det betyder at det ortodokse kommunistparti går fra 3 til 2, mens det venstresocialistiske Synapismos holder sit ene mandat. Vælgertilslutningen er stort set uændret omkring 13 procent. Den store utilfredshed med regeringens økonomiske politik og sociale mobiliseringer ser ud til især at have givet tilslutning til det socialdemokratiske PASOK til gode.

Den portugisiske succes
Venstrefløjens succeshistorie er Portugal, et land plaget af afgrundsdyb økonomisk krise og voksende social ulighed, samt en socialdemokratisk regering som bliver stadig mere upopulær.

I det nye EU-Parlament vil fem af de MEP’ere sidde i venstrefløjsgruppen. Venstreblokken BE– en slags portugisisk sidestykke til Enhedslisten – fortsatte sin parlamentariske fremgang og fik over 10 procent og 3 mandater – en fremgang på to. Det er et mere end det portugisiske kommunistparti, som for første gang må se sig overhalet af BE. Til sammen har de to venstrefløjspartier en vælgertilslutning på 20 procent – mere end i noget andet EU-land, og Venstreblokken er dermed for første gang det tredje største i Portugal.

Den største venstrefløjsgruppe kommer fra kommer fortsat fra Tyskland, hvor Die Linke fik 7,5 procent og 8 mandater, en fremgang på et mandat i forhold til 2004-valget, og et udtryk for den konsolidering partiet har gennemgået de senere år.

I Holland fastholdt det Socialistiske Parti (SP) sine to mandater, men vælgertilslutningen var langt fra succesen fra det seneste parlamentsvalg, hvor SP stormede frem til 16 procent. En del vælgere er formentlig gået til det indvandrerfjendske Frihedsparti, som fik fire mandater.

Irsk overraskelse
En overraskende plads gik også til Joe Higgins fra det irske Socialist Party, som i en fintælling slog kandidaten fra det borgerlige Fianna Fail. Higgins var en af de centrale personer i den venstreorienterede del i kampagnen for det irske nej til Lissabon-traktaten i juni 2008. Til gengæld mister venstrenationalisterne i Sinn Fein sit mandat i Irland, men bevarer et i Nordirland.

Valget i Irland blev i det hele taget en øretæve til det regeringskoalitionen mellem Fianna Fail og de Grønne, og gav fremgang til det socialdemokratiske Labour.

Higgins’ Socialist Party tilhører en international trotskistisk strømning, Committtee for a Workers Internatioonal (CWI). Historisk er den knyttet til den såkaldte Militant-tendens, som arbejdede indenfor det britiske Labourparti og i 1980’erne fik stor indflydelse, indtil den blev udrenset. Siden er den splittet på internationalt plan, hvor den ene fløj er repræsenteret i Danmark ved gruppen Socialistisk Standpunkt.

Den anden fløj, som Joe Higgins tilhører, har små søsterpartier i blandt andet Sverige og Belgien, hvor de opstillede i et antikapitalistisk samarbejde med Fjerde Internationales sektioner.

Antikapitalistiske kampagner
I Sverige fik Arbejderinitiativet, som var et samarbejde mellem Socialistiske Partiet (svensk sektion af Fjerde Internationale) og Rättvisapartiet Socialisterna 2.862 stemmer eller lidt mindre end 0,1 procent.
I Sverige mistede Venstrepartiet et af sine to mandater i EU-parlamentet.

I Belgien opstillede Revolutionær Kommunistisk Forbund, den belgiske sektion af Fjerde Internationale, en liste sammen med Socialistisk Kampparti (PSL) i den fransksprogede del af landet. Den fik næsten 8.000 stemmer eller 0,32 procent.

I Spanien lancerede Fjerde Internationales sympatisører Antikapitalistisk Venstre. Trods en bred støtte fra kulturpersonligheder og aktivister fra mange bevægelser blev resultatet kun 25.243 stemmer eller 0,6 procent.

I Øst- og Centraleuropa er det kun Tjekkiet, som leverer medlemmer til EU-Parlamentets venstrefløjsgruppe. Det tjekkiske kommunistparti gik tilbage fra 20 til 14 procent og mistede to af sine seks mandater.

Folkebevægelsen mod EU fra Danmark indgår også i EU-Parlamentets venstrefløjsgruppe.

Læs mere på Venstrefløjsgruppens hjemmeside

Opslået i EU, Venstrefløj

single.php