”Vi vil give Maduro vor stemme, som udtryk for tillid – hvis det ikke giver resultater, det vil sige hvis landet ikke gør fremskridt, vil folket gå på gaden.” Jose’ Gonzalez, ung støtte af den bolivarianske revolution til BBC Mundo

 

Splittet opposition

USA, EU og deres latinamerikanske allierede var fremsynede nok til at se, at valget var svindel og udemokratisk – allerede 3 måneder før valget. De to tabende kandidater har da også nægtet at anerkende valget og krævet, at det går om.

 

Som ved alle tidligere valg har klagerne imidlertid ikke henvendt sig til valgkommisionen og har ingen egentlige vægtige klagepunkter. Sandheden er, at Venezuelas valgsystem er Sydamerikas mest gennemsigtige og sikre.

 

Oppositionens valgnederlag var forudsigeligt, eftersom betydelige dele af den tidligere valgalliance MUD opfordrede til at boykotte valget. Hvis dette ikke havde været tilfældet, er det ikke usandsynligt, at oppositionen kunne have vundet. Men en sådan sejr interesserer ikke flertallet i oppositionen. Det er hele den grundlæggende ændring i samfundet og befolkningens demokratiske udfoldelse, de vil til livs – selve den bolivariske revolution (1). Oppositionen har da også ved flere lejligheder opfordret militæret til at tage affære – uden held. Dertil er deres politik for ulighedsskabende og for tæt bundet til USA.

 

Revolutionen i 1989 byggede på, at befolkningen skulle nyde godt af olierigdommene. (2) Kandidaten Henry Falcon, der fik 1,8 millioner stemmer, har da også på dagsordenen, at dollaren skal være den bestemmende valuta. (3)

 

Tilbagegang for socialisterne

Hvis vi kigger på den vindende lejr, ser det ikke så mørkt ud, men udsigterne er ikke lovende:

 

Maduro fik 6,2 millioner stemme eller 67,8 procent af de afgivne stemmer. Det viser, at der forsat er en solid grund at bygge på. Stemmetallene for det regerende PSUV er faldet valg efter valg. I 2012 fik Chavez 8 millioner stemmer, i 2013 fik Maduro 7,7 millioner og altså i 2018 6,2 millioner stemmer – til trods for, at der har været en tilgang på 1,6 million vælgere siden 2013. PSUVs stemmetal er således faldet fra 43,4 til 30 procent af den stemmeberettigede del af befolkningen.

 

Findes der ikke et alternativ til venstre for Maduro? Reinaldo Quijada stillede op på en sådan position og fik 0,4 procent af stemmerne. Blandt hans støtter var Marea Socialista, som Fjerde Internationale er i dialog med.

 

Hvilken virkelighed må befolkningen se øjnene?

Medierne har være fyldte af billeder med tomme butikker og beretninger om Venezuelas galoperende inflation. Der har nået et sådant omfang, at regeringen har opgivet at opgøre den, men IMF anslår den til 2.400 procent i 2017. For den almindelige familie betyder det, at løn og prisudviklingen er kommet ud af takt, og at købekraften falder dag for dag. Især i byerne, hvor naturalieøkonomien har dårlige vilkår.

 

Chavez projekt var, at olierigdommene skulle komme befolkningen til gode. Derfor blev købekraften sat i vejret for den fattige delaf befolkningen. Samtidig blev en række sociale programmer indenfor uddannelse, sundhed og boliger sat i søen. Ofte var de forbundet med en betydelig grad af selvorganisering.

 

Den kapitalistiske økonomi var fortsat den dominerende, men der blev sat en række hegn op for kapitalflugt, ligesom der blev indført to prissystemer for fødevarer – en for den fattige del af befolkningen og en for den øvrige befolkning, og valutaadgangen og kursen blev bestemt ud fra landets behov.

 

Da krisen kom i 2008, og oliepriserne efterfølgende begyndte at falde, gik bunden ud af systemet, idet det misbrug af systemet, der forekom tidligere, blev dækket af de store olieindtægter.

 

I løbet af en forholdsvis kort årrække har Venezuela haft syv valutareformer. I samme periode er de støttede varer blevet genstand for en omfattende spekulation og hamstring og videresalg til bl.a. nabolandene. Især har der været en omfattende trafik af fødevarer, olie, valuta og medicin.

 

Dette er elementære markedskræfter, men dertil skal lægges en bevidst indsats fra oppositionen, især omkring hamstring, hvor fødevaremanglen har været omfattende op til valgene, men hvor tilstanden blev forbedret, når valget var overstået.

 

Virkningen har været en vækst i den sorte økonomi, som historisk altid har været omfattende.

 

Følgesvendene til det er øget kriminalitet og korruption, der tydeligvis er farveblind og har grebet såvel regering som opposition. I dele af landet har regeringen mistet grebet. Så udover smugling og sortbørs har illegal minedrift og kontrarevolutionære bander set dagens lys.

 

I forhold til den overordnede økonomiske krise har regeringen været handlingslammet. Øget gældsættelse gang i seddelpressen har været reaktionen.

 

Græsrodsorganisering og CLAP

Krisen har være hård ved græsrodsaktiviteterne, fordi megen tid er gået med at stå i kø for at få fingre i fødevarer. Derfor har organiseringen, der håndterer fødevarekrisen, også været blandt de mest succesrige. Sammen med græsrodsorganiseringen CLAP er der startet en distribution af varekurve direkte ud til borgerne uden unødvendige mellemled. Det har været redningen for mange familier.

 

I kampen mod korruption og kriminalitet har hovedmedicinen været mere stat i stedet for at bygge på folkets egen organisering, som det ofte blev gjort i revolutionens blomstringstid i begyndelsen af årtusindet.

 

Chavez vision var en kommunestat, hvor lokale råd organiserede småproduktion, salg og fødevarer. Disse kommuner eksisterer forsat. De står bag mange af lyspunkterne i Venezuelas landskab. Kommunerne er organiserede på to niveauer: Kommunale råd bestående af op til 250 familier. Der findes i dag 47.000 registrerede af disse med meget forskellige aktivitetsniveau. Over det findes kommuner, som er et samarbejde mellem kommunale råd. De dækker et større geografisk område og kan have flere opgaver indenfor produktion, kredit, kultur og distribution. Der er i dag 1600 registrerede af disse. (4)

 

En revolution i revolutionen

Enten uddybes revolution eller ellers må vi forudse kontrarevolutionært barbari. Forandringerne skal nedefra fra de 6 millioner chavistiske græsrødder. Mange aktiviteter er allerede i gang. Men hverken hamstring, illegal eksport, korruption eller kapitalflugt kan stoppes af en nok så stor en stat. Det kan kun en organiseret befolkning. (5)

 

Hvilke løsninger findes der så på krisen? Den venstrechavistiske organisation CRBZ [den Revolutionære Strømning Bolivar og Zamora] er kommet med sine umiddelbare bud på løsninger. De omfatter omfattende satsning på:

  • Fødevareproduktion og forsyning
  • Reorganisering af elforsyning og kommunikation
  • Reorganisering af sundheds- og uddannelsessystemet, herunder lønstigninger til alle personalegrupper.

 

Om fødevarer skriver de:

Prioritering af dagligvarer i overensstemmelse med landets ernæringsbehov. Vi foreslår genoptagelse af jordreformen, det er en nødvendig betingelse for genoplivningen af vor landbrugsproduktion. Vi trænger til et ægte revolutionært princip, som i det store og hele opsummerer Chavez revolutionære arv på landbrugsområdet. Jorden tilhører den, der dyrker den.

 

Efterfølgende må en finansieringsplan udvikles for alle sektorer, der producerer, med fokus på de primære producenter. Med det på sinde er det vigtigt at have magten over de private banker, som administrerer venezuelanernes opsparing efter forgodtbefindende, og som nu prioriterer industrilandbrug og andre sektorer. En andet spørgsmål handler om statsdrevne landsbrugsfirmaer, som må undersøges til bunds. Vi kræver, at ledelser som står i spidsen for uproduktive virksomheder, må udskiftes øjeblikkeligt….

 

Vi er opmærksomme på de finansielle vanskeligheder, landet står overfor, men vi er også opmærksomme på de enorme ressourcer, som bliver spildt og ødslet på grund af ineffektivitet og manglende evner til at prioritere, såvel som manglen på planlægning og tyvagtighed, for slet ikke at nævne det høje niveau af korruption i den offentlige administration .Enhver form for plan må eliminere de bureaukratiske og regerende klasser i administrationen og i PSUVs ledelse, som er blevet til eliter, som lever i en verden langt borte fra de alvorlige problemer og omfattende lidelser, som det venezuelanske folk nu gennemlever.

(Venezuela.analysis.com 25.maj 2018)

 

Der er nu en omfattende debat om løsninger. Jeg prøver nedenfor at opsummere nogle konkrete bud på initiativer, som er mulige indenfor en kort tidshorisont. Det er naturligvis en opgave for befolkningen at udarbejde et egentligt program byggende på lokale erfaringer.

 

Venezuelas økonomi er en olieøkonomi, hvor man har været vant til at købe alt og kun producere lidt. I de første år af revolutionen bidrog landbruget med en vækst i produktionen, men efterspørgslen voksede pga. af den fattige befolknings voksende levestandard.

 

  • En jordreform, der udlodder ubenyttet jord til bønder og de jordløse og en effektiv beskyttelse mod væbnede angreb på de nye ejere.
  • Kapitalflugt, hamstring og underproduktion har været et omfattende problem.
  • Sætte statsejede og ubenyttede fabrikker under fagforeningerne og de ansattes kontrol med ret til ansættelse og fyring af ledelse.
  • Opbyggelse af militser i slumkvartererne til bekæmpelse af bander og kontrarevolutionære.
  • Slut med vilkårlige raids, hvor retssikkerheden antastes.
  • Som nævnt ovenfor kan et samarbejde mellem kommuner i land og i byer sikre, at fødevarerne ender der, hvor der er behov for dem. Det indebærer på sigt afskaffelse af butikker med sociale priser og anvendelse af andre midler.
  • Nationalisering af banker og kreditgivning og forsat kontrol med udenrigshandelen med aktiv inddragelse af de ansatte.
  • Markedet er en sej krabat, som er næsten umulig at komme til livs. Just som man har vedtaget det rigtige dekret, dukker det op som en uønsket mælkebøtte i asfalten. For Venezuelas del bliver det ikke lettere af, at det kapitalistiske økonomiske system er intakt. Midlerne mod markedet er rigelighed af varer og folkelig organisering. Ulige adgang og ulige priser vil altid sætte markedet i sving.
  • Normalisering af olieprisen, så den er sammenlignelige med nabolandene med passende sociale kompensationer og kollektiv trafik undtaget.
  • Tilpasse valutakursen til den faktiske værdi.

 

Vores opgaver

Vores opgave er tosidet: På den ene side at oplyse om de faktiske forhold i Venezuela og på den anden side at stoppe EU og USA’s indblanding i Venezuela med stadig stigende handelsrestriktioner og krigsforberedelser og direkte finansiering af opposition og voldelige studenter. Bare en af USAs støtteorganiseringer anvendte i 2015 4.256 millioner dollar.

 

Noter:

1. Om baggrunden for revolutionen, se Andreas Bülow: Den venezuelanske revolution. Forlaget Karl Marx (2010).

2. Introduktion til den tankegang, der har inspireret revolutionen, findes bl.a. i Michael Albert: Parecon: Life After Capitalism. Verso (2004), og Michael Lebowitz: The socialist alternative. Monthly Review (2010).

3. Henry Falcon var oppositionens ledende kandidat. Han er i Venezuela kendt for sine skiftende politiske alliancer. Han var medlem af Chávez’ bevægelse, der udsprang af officersbevægelsen MBR-200 og var allieret med Chávez. Han var medlem af den grundlovgivende forsamling i 1999, der vedtog den nuværende grundlov. Denne grundlov er det vigtigt for oppositionen at få fjernet. Falcon brød med Chávez i 2010 og efter en kort periode allierede han sig med oppositionsbevægelsen MUD. Han var MUDs kampagneleder i 2013. Falcon tog afstand fra de voldelige demonstrationer, der har fundet sted siden da. Han afviste ligeledes boykot af regionalvalgene i 2017 og præsidentvalget. Han var indtil 2017 guvernør i delstaten Lara. I Falcons valggrundlag indgår bl.a. tilbagelevering af eksproprierede firmaer og jordbesiddelser. Han nævner derudover afskaffelse af kontrol, hvilket formentlig henviser til såvel priskontrol som valutakontrol. Og endelig som nævnt, at dollarisere økonomien.
(venezuelaanalysis.com 3.maj 2018)

4. Om kommunerne og kommunerådene, se nærmere f.eks i: Communes and workers control in Venezuela. Venezuelaanalysis.com 25.4.2018

5. Om succesfyldte eksempler på organisering og regeringens modstand herimod se: El Maizal Commune leds Example. Takes on Venezuela State Superstructure, Venezuelaanalysis.com 6.2.2018. Vælg tekst eller video.

 

 

Opslået i Facebook, Latinamerika, Venezuela

single.php