Den britiske økonomiprofessor Tim Jackson gør op med vækstdogmet og slår til lyd for en ny model, der bygger på økologisk omstilling, social omfordeling og livskvalitet.

af Finn Kjeller

 Rapporten kom fra regeringens egen rådgivende kommission, men statsminister Gordon Brown var tilsyneladende ikke begejstret for dens budskaber.

"Prosperity without growth?" spurgte rapportens titel, altså: Velfærd og fremgang uden vækst? Et friskt pust for nogle, men en provokation for andre.

Prosperity without growth - forsideTo dage før rapporten skulle offentliggøres, ringede en ophidset embedsmand: Downing Street, dvs. premierminister Gordon Brown, var helt ude af sig selv (gone ballistic!), kunne han oplyse. Her knoklede regeringen for at kickstarte væksten, og så kom kommissionen med sådan en rapport!

Det fortalte rapportens forfatter, Tim Jackson, professor i bæredygtig udvikling ved University of Surrey, da han den 14. oktober besøgte Danmark og talte for et fyldt auditorium på CBS – Handelshøjskolen i København.

 

Vækstens tabu
– Rapporten skulle åbne et rum for diskussion om det tabu, som væksten er, forklarede Tim Jackson og konstaterede, at det er lykkedes. Rapporten er blevet populariseret via græsrødderne og nettet.

– Den konklusioner kan ikke bare ignoreres.

Rapporten blev udgivet i marts 2009 af The Sustainable Development Commission (Kommissionen for Bæredygtig Udvikling), et uafhængigt statsligt organ, der fungerer som rådgiver for den britiske regering. Kommissionen har et netværk med nu 13.000 medlemmer.

Mødet med Jackson var arrangeret af bl.a. dagbladet Information, og den britiske professor mødtes desuden med folketingspolitikere og blev interviewet i DR2’s Deadline. Dermed bidrog han til at skabe debat om vækstdogmet også i Danmark, hvor regeringen ellers ikke har nedsat nogen kommission om bæredygtig udvikling, men derimod en Klimakommission, hvis løsninger skal bygge på ”fortsat høj økonomisk vækst” og ”markedsbaserede løsninger”, samt et "Vækstforum", hvor koncerndirektører skal give statsministeren ideer til at styre Danmark ud af krisen og ind i en fremtid af vækst. Finansminister Claus Hjort Frederiksen bidrog selv med denne tanke, da han fremlagde finanslovsforslaget for 2010:

– Jeg så gerne, at danskerne går ud og køber et hus, køber nogle forbrugsgoder – svinger dankortet – for det er det, som vi har brug for. (Information 27.8.2009)

 

Vækstpolitik skaber kriser
For Tim Jackson er nye satsninger på øget forbrug og økonomisk vækst det sidste, vi har brug for.

"I det seneste kvarte århundrede er den globale økonomi fordoblet, mens anslået 60 % af verdens økosystemer er blevet nedbrudt. De globale CO2-udledninger er steget med 40 % siden 1990, Kyoto-protokollens basisår. Betydelig mangel på vitale ressourcer såsom olie kan ligge kun et årti forude," konstaterer han i rapporten.

Vækstpolitikken fremkalder altså stadig alvorligere økologiske kriser. Med finanskrisen har den imidlertid også vist sig at være økonomisk uholdbar, påpeger Tim Jackson. I vækstens navn har man givet finanssektoren frie tøjler og udvidet gældsætningen mere og mere, indtil boblen brast.

"Forestillingen om, at vækst kan befri os fra krisen, er dybt problematisk. Svar, som sigter på at genoprette tingenes tilstand, kan måske lykkes på kort sigt, men de bringer os blot tilbage til en både finansielt og økologisk uholdbar tilstand."

Derfor slår rapporten til lyd for "alternative visioner, hvor mennesker kan udfolde sig og ikke desto mindre reducere deres materielle påvirkning af miljøet".

 

Vækstdilemmaet
Rapporten tager udgangspunkt i et dilemma: På den ene side er væksten ikke bæredygtig og bliver det aldrig. Men umiddelbart ser også minusvækst ud til at være ustabil, i hvert fald sådan som vores økonomier er skruet sammen. Derfor er det ikke en løsning bare at stoppe væksten; økonomisk kollaps har oftest meget kedelige konsekvenser.

Rapporten hævder derfor ikke, at det er enkelt at give alle mennesker mulighed for at udfolde sig og samtidig forbruge mindre, men ifølge rapporten er det den vej, der giver de bedste muligheder for varig velfærd.

– Beskeden er ikke, at man skal gå hjem og stoppe væksten, sagde Tim Jackson i København.

– Den er, at man skal opbygge en anden økonomi – som altså får følger for væksten. Vækstfetichismen holder nemlig i dag politikerne tilbage fra at ville opbygge en anden økonomi.

 

Borgerlige økonomer stejler
Fra den etablerede borgerlige økonomiske ekspertises side vil man ikke høre tale om, at væksten ikke kan fortsætte, i hvert fald ikke i overskuelig fremtid.

Ved mødet på CBS var overvismand Peter Birch Sørensen den ene af to opponenter. Han medgav, at den økonomiske vækst må ophøre "i sidste ende" og refererede – ligesom Tim Jacksons rapport – til John Stuart Mill, som i sine Principles of Political Economy (1848) fastslog, at den økonomiske vækst ikke kan fortsætte for evig, og at menneskers stræben efter et bedre liv sandsynligvis har bedre chancer, når kampen for dagen og vejen er forbi.

Men ifølge Peter Birch Sørensen behøver enden på væksten ikke at være nær, heller ikke i de mest udviklede lande. Han henviste her til Stern-rapporten fra 2006, skrevet af den britiske regerings klimarådgiver og tidligere cheføkonom i Verdensbanken Nicholas Stern.

Tim Jackson påpegede i debatten to store problemer ved at henvise til Stern-rapporten:
– Den satte et alt for højt stabiliseringsmål for atmosfærens CO2: 550 ppm (parts per million, CO2-molekyler pr. mio. luftmolekyler).
– Den tager ikke højde for, at u-landenes befolkninger har ret til samme andel af ressourcer og klimamæssigt råderum som i-landenes.

Og så har Nicholas Stern også selv erkendt, at klimaforandringerne løber hurtigere, end man troede for et par år siden. I starten af september udtalte han sin støtte til de forskere, der anser det for nødvendigt ikke bare at stabilisere CO2-koncentrationen i atmosfæren, som har nået 390 ppm, men direkte at nedbringe den til 350 ppm.

Hvad den økonomiske vækst angår, sagde Stern i en tale i Beijing den 11. september, at der i første omgang fortsat vil være plads til økonomisk vækst inden for det klimatiske råderum, forudsat at der satses radikalt på nye teknologier og effektiviseringer, men han forudsagde, at det næppe vil være muligt efter 2030. "På et givet tidspunkt bliver vi nødt til at tænke igennem, om vi ønsker fortsat vækst," sagde Stern. (Information 15.9.2009)

 

Afkoblingsmyten
Påstanden om, at den økonomiske vækst kan afkobles fra skadelige klima- og miljøvirkninger, er den gængse reaktion fra regeringer og erhvervsliv internationalt. Herhjemme hævder regeringen ligefrem, at Danmark har gjort det – se artiklen Grøn vækst eller varm luft?

"De, der promoverer afkobling som en flugtrute fra vækstdilemmaet, bliver nødt til at kigge nærmere på de historiske kendsgerninger – og på vækstens grundlæggende regnestykker," lyder Tim Jacksons svar.

I dag udledes der 768 gram CO2 for hver dollar i produktionsværdi. Hvis udledningen af CO2 per dollar nedbringes, er der tale om en relativ afkobling mellem CO2-belastning og økonomisk vækst. Og relativ afkobling er faktisk sket i et vist omfang. Derimod er der stort set ingen eksempler på absolut afkobling, altså at den samlede udledning af CO2 falder, mens produktionen vokser. CO2-udledningen og ressourceforbruget stiger fortsat, om end langsommere end verdens produktionsværdi (Gross World Product, GWP).

Når det gælder forbruget af en del metaller og andre mineralressourcer, øges forbruget endog hurtigere end GWP. "Ressourceproduktiviteten i brugen af nogle strukturelle materialer (jernmalm, bauxit, cement) er faldet globalt siden 2000, i takt med at de opstigende økonomier har opbygget fysiske infrastrukturer," skriver Tim Jackson.

Peter Birch Sørensen hæftede sig i sin kritik af Jackson ved, at man for at nå de reduktioner, som ifølge IPCC’s 2007-rapport er nødvendige, skal mindske CO2-udledningen per dollar med 7 procent om året for at kunne fortsætte med en vækst på 1,4 procent om året. Som det også fremgår af Tim Jacksons rapport, har denne effektivisering i perioden siden 1990 ikke været på 7 procent om året, men kun på en tiendedel: 0,7 procent om året.

Overvismanden mente, at en tidobling af de årlige effektivitetsforbedringer vil være mulig ved dels at effektivisere i de enkelte sektorer, dels at skifte til mindre forurenende sektorer.

Adspurgt erkendte Peter Birch Sørensen, at der er tale om et verdensgennemsnit..

– Målet for Danmark afhænger af, hvor mange ressourcer man vil overføre til u-landene.

 

Omfordeling frem for vækst
– Der findes intet scenario, som sandsynliggør, at kloden kan bære en fortsat økonomisk vækst, i særdeleshed ikke, hvis befolkningerne i udviklingslandene skal have adgang til samme levestandard som vores del af verden, fastslog Tim Jackson.

Hvis alle de 9 milliarder mennesker, der forventes at bebo kloden i 2050, skal have en levestandard bare på niveau med EU-borgernes nuværende, skal verdens økonomi seksdobles fra nu af til 2050. Det betyder så, at CO2-udledningen per dollar skal reduceres med 9 % om året og ned på at være 55 gange mindre end i dag.

Hvis folk skal have en vækst på 2 % om året, skal teknologien gøres 130 gange mere CO2-effektiv. Og hvad hvis man fortsætter efter 2050? spørger Tim Jackson. I 2100 skal økonomien være 40 gange større end i dag og samtidig være befriet for CO2-udslip!

Økonomiprofessor Peter Møllgård fra CBS, der lagde hus til mødet med Tim Jackson, ville gerne vide, hvorfor lighed skulle have betydning for bæredygtighed.

– Lighed er faktisk et centralt spørgsmål, svarede Tim Jackson. Hvis der ikke var nogen grænser for ressourceforbrug og miljøbelastning, kunne vi fortsætte med teorien om nedsivning af velstand fra de rige til de fattige. Men der er grænser for den totale mængde, og derfor er fordelingen afgørende.

 

Profit- og forbrugsræs
"Væksten har langt fra hævet levestandarden for dem, der havde mest brug for det. I stedet har den ladt en stor del af verdens befolkning i stikken. Rigdommen er sivet opad til de få heldige," fastslår rapporten.

Derfor er det nødvendigt at skifte system. Der skal en ny "motor" i økonomien. I dag er økonomien drevet af investeringer, der skaber nye varer til lavere priser med henblik på øget forbrug.

"Profitmotivet stimulerer en vedvarende søgen fra producenternes side efter nyere, bedre eller billigere produkter og tjenesteydelser. Denne proces af "kreativ ødelæggelse" – med økonomen Joseph Schumpeters ord – er det, der driver den økonomiske vækst fremad," forklarer Tim Jacksons rapport.

"For den enkelte virksomhed er evnen til at tilpasse og forny sig – til at udforme, producere og markedsføre ikke blot billigere, men nyere og mere spændende produkter – helt afgørende. Virksomheder, der ikke kan klare det krav, risikerer at gå nedenom og hjem."

Men uden forbrugerne til at efterspørge de nye varer, ville det ikke køre rundt, påpeger Tim Jackson.

Når der er et marked for den fortsatte strøm af varer, "hænger det sammen med den symbolske rolle, som materielle goder spiller i vore liv. Ved at købe det nye kan vi tale "varernes sprog" og udtrykke social status, identitet og tilhørsforhold."

"Forbrugerens rastløse begær er det perfekte modstykke til entreprenørens rastløse innovation. Tilsammen er disse to selvforstærkende processer, præcis hvad der behøves for at drive væksten fremad."

Det er et system, som sigter mod økonomisk vækst snarere end velfærd, og hvor økologiske hensyn ikke spiller nogen rolle.

"Det er et angstpræget og i sidste ende sygeligt system," skriver Tim Jackson.

"De enkelte er udleveret til social sammenligning. Virksomhederne må forny sig eller dø. Institutionerne er spændt for en materialistisk forbrugerkulturs vogn. Selve økonomien er afhængig af forbrugsvækst for at kunne overleve. ‘Forbrugerismens jernbur’ er et system, hvor ingen er fri."

 

Nytænke økonomien
I stedet for en makroøkonomi baseret på vækst i det materielle forbrug slår Tim Jackson til lyd for økonomiske rammer, hvor økologiske og sociale hensyn er indbyggede. Han tager her afsæt i tankerne om en "Green New Deal", hvor der investeres massivt i offentlig service og skabelsen af infrastrukturer for et lav-CO2-samfund og derved også skabes arbejdspladser og pustes nyt liv i økonomien. (Se SI november 2008: Grøn ny kurs)

Men Tim Jackson vil ikke bare genstarte økonomien, han vil nytænke den.

"Grundantagelsen i selv den ‘grønneste’ keynesianske vækstpakke er at få økonomien tilbage til en tilstand med fortsat vækst i forbruget. Eftersom denne tilstand er ubæredygtig, er det vanskeligt at undslippe den konklusion, at der på længere sigt er brug for noget mere. En anden type makroøkonomisk struktur er afgørende for en økologisk begrænset verden."

Investeringerne skal ifølge Tim Jackson ikke, sådan som keynesianismen siger, styrke økonomien ved at stimulere øget forbrug.

 

Langsigtede investeringer
Den offentlige sektor skal have en større rolle i investeringerne og ændre synet på, hvad der er produktivt, og hvad der kan betale sig.

"Nogle investeringer i vedvarende energi vil først give afkast over langt længere tid, end traditionelle finansmarkeder forventer. Og investeringer i beskyttelse og vedligeholdelse af økosystemer giver måske slet intet konventionelt finansielt udbytte, selv om de beskytter vitale økosystemtjenester for fremtiden og måske også bidrager til beskæftigelsen."

Over for den "konventionelle vækstbaserede økonomi" med dens kortsigtede profitkrav, stiller Tim Jackson "en bæredygtig økonomi", hvor langsigtede investeringer til sikring af livsgrundlaget ses som "en essentiel bestanddel af den makroøkonomiske struktur".

Men hvad med arbejdspladserne?
I forhold til den hidtidige model, hvor produktivitetsstigninger overflødiggør arbejdskraft, medmindre produktionen hele tiden vokser, peger Tim Jackson på to muligheder for at sikre beskæftigelsen:

1) Man kan øge arbejdsproduktiviteten, men fordele arbejdet. Det betyder øget fritid – en alternativ form for velfærd i forhold til vækst.

2) Det offentlige kan investere i økologiske virksomheder, som ikke nødvendigvis øger produktiviteten, men som bl.a. understøtter lokalsamfund og bidrager til menneskers udfoldelse.

 

Bedre liv med mindre forbrug
Mad, husly osv. ganske vist er et vigtigt fundament, men også at der langt fra er et direkte forhold mellem materielle goder og trivsel. Det viser mange undersøgelser, som Tim Jacksons rapport refererer til.

"At klare sig godt handler også om evnen til at give og modtage kærlighed, at nyde respekt fra ens ligestillede, at bidrage med meningsfuldt arbejde og at føle et tilhørsforhold og en tillid i fællesskabet. Kort sagt er en vigtig bestanddel af velfærd, at man er i stand til at deltage meningsfuldt i samfundslivet."

Retfærdig og varig fremgang må nødvendigvis respektere de rammer, som udgøres af dels verdensbefolkningens størrelse, dels klodens endelige økologi.

 

Økologiske øer ikke nok
Rapporten diskuterer også mulighederne i, at grupper og lokalsamfund går foran med en alternativ livsstil, baseret på værdier som uegennytte og økologi.

Selv om disse initiativer ikke appellerer alle, giver de uvurderlige erfaringer, skriver Tim Jackson. Hovedproblemet er dog, at samfundets strukturer straffer økologisk livsførelse og borteroderer sociale goder og offentlige rum.

– Transition towns og lignende er glimrende, men disse initiativer må understøttes af offentlige strukturforandringer for at blive effektive, sagde Tim Jackson på mødet.

For som han skriver i rapporten: Opfordringer til borgerne om at leve mere bæredygtigt og mindre klimabelastende "bliver overhørt eller afvist som manipulation, så længe alle budskaberne om køb og forbrug peger i den modsatte retning".

 

Systemskift
Med en bred pensel skitserer Tim Jackson en anden model for samfundets styring.
Hidtil har regeringerne haft tendens til at prøve at sikre stabilitet gennem fortsat forbrugsvækst.

"Forskellige ‘varianter af kapitalismen’ lægger mere eller mindre vægt på deregulering og konkurrence. Men alle varianterne har et strukturelt krav om vækst og hviler direkte eller indirekte (f.eks. i eksportmarkeder) på forbrugerisme for at opnå det."

Tim Jackson fremhæver, at "så længe den makroøkonomiske stabilitet afhænger af økonomisk vækst, vil regeringen være tilskyndet til at støtte samfundsstrukturer, som underminerer engagement og styrker materialistisk, nyhedssøgende individualisme. Især når det er nødvendigt for at sætte skub i detailhandlen."

Tim Jackson ser løsningen i en "ny vision for regeringsførelse", hvor staten lever op til sin "rolle, der består i at sikre opnåelsen af sociale og økologiske mål og beskytte langsigtede interesser".

Det er nødvendigt at skifte system og gøre op med de økonomiske strukturer, der låser os til væksten, siger Tim Jackson. Han citerer ligefrem an til den for venstrefløjen velkendte parole: "En anden verden er mulig!"

Tim Jackson svarer dog ikke på, hvor dybtgående dette skift må være, hvilke klasseinteresser der står på spil, og hvilke bevægelser, mobiliseringer og alliancer, der kan gennemtvinge den bæredygtige økonomi. Denne vaghed kan næppe overraske i en rapport finansieret af den britiske regering. Men ikke alene giver rapporten om "velfærd uden vækst" en mængde viden og inspiration til rød-grønne kræfter. De spørgsmålstegn, den efterlader, lægger smukt op til antikapitalistiske krav og konklusioner.

 

 

Hent rapporten:
“Prosperity without Growth? – The transition to a sustainable economy”, marts 2009

single.php
WP2Social Auto Publish Powered By : XYZScripts.com