Vedtaget på Fjerde Internationales 15. verdenskongres februar 2003

af Fjerde Internationale

 
Indledning
 
1.  Fjerde Internationale – en international organisation som arbejder for den socialistiske revolution – består af sektioner og aktivister, som accepterer og anvender dens principper og program. Organiseret i forskellige nationale sektioner er de forenet i én verdensomspændende organisation, som handler i fællesskab i forhold til de politiske hovedspørgsmål og som diskuterer frit i respekt for demokratiets spilleregler.
 
2.  Fjerde Internationales formål er at hjælpe med at vække den politiske bevidsthed og at hjælpe med at organisere proletariatet og andre klasser i alle lande, som bliver udbyttet af imperialismen, med det mål at fjerne kapitalismen og dens undertrykkelse, fattigdom, usikkerhed, krige og blodsudgydelser. Fjerde Internationale stræber efter at etablere et demokratisk socialistisk samfund, baseret på princippet om at frigørelsen af arbejderklassen og alle de undertrykte og udbyttede, vil være ”arbejdernes eget værk”, et første skridt til et fremtidigt klasseløst samfund. Formålet er, gennem en demokratisk planøkonomi, at sikre varig fred, social lighed, forsvar af miljøet, kamp mod al undertrykkelse og solidaritet mellem mennesker.
 
3.  Fjerde Internationale forsøger i sit program at inkorporere menneskehedens progressive sociale erfaringer. Fjerde Internationale baserer sig, ved at holde dem levende, på den revolutionære marxistiske bevægelses landvindinger: de uundværlige erfaringer fra Pariserkommunen, Oktoberrevolutionen i 1917 i Rusland, landvindingerne og diskussionerne på Tredje Internationales fire første kongresser, Venstreoppositionens udvikling og kamp mod stalinismen, Overgangsprogrammet vedtaget på stiftelseskongressen i 1938 og de centrale programmatiske dokumenter, som er blevet vedtaget på kongresser siden da.
 
4.  Det er med denne overgangsmetode – fra de umiddelbare kampe til et brud med kapitalismen og bureaukratierne – at Fjerde Internationale vender sig mod fremtiden og kæmper:
 For lønmodtagernes umiddelbare krav og overgangskrav.
 For demokratiske rettigheder og almene frihedsrettigheder.
 For et revolutionært brud med kapitalismen; for at den borgerlige stat erstattes af producenternes egen statsadministration; for at nationale og demokratiske kampe – i de dominerede lande – vokser over i revolutionære, antikapitalistiske kampe.
 For en demokratisk socialisme, der bygger på samfundseje af produktionsmidlerne, arbejdernes selvorganisering, folkenes selvbestemmelse og sikring af de almene frihedsrettigheder, med adskillelse af partier og stat.
 For massebevægelsernes, folkebevægelsernes og fagbevægelsens enhed på et demokratisk grundlag, med respekt for eksistensen af flere partier og forskellige tendenser samt uafhængighed overfor borgerskabet og staten.
 For udbredelse af selvorganisering og respekt for demokratiske rettigheder i kampen.
 Imod alle snyltende bureaukratier (de være sig stalinistiske, socialdemokratiske, faglige, nationalistiske …), som vil dominere masseorganisationerne.
 Imod kvindeundertrykkelse og for en selvstændig kvindebevægelse. Imod undertrykkelse af lesbiske og bøsser og alle former for seksuel undertrykkelse.
 Imod national undertrykkelse, respekt for undertrykte folks ret til selvbestemmelse og uafhængighed.
 Imod racisme og alle former for chauvinisme.
 Imod religiøse særrettigheder og for adskillelse af religion og stat.
 Forsvar af miljøet ud fra et anti-kapitalistisk og anti-bureaukratisk perspektiv.
 For aktiv internationalisme og international anti-imperialistisk solidaritet, for forsvaret af de arbejdende massers interesser i hvert enkelt land, uden undtagelse, uden sekterisme og uden at underordne dem diplomatiske eller andre angiveligt højere hensyn.
 At opbygge revolutionære, proletariske, feministiske, demokratiske partier af aktive medlemmer, hvor retten til at ytre sig frit og danne tendenser er givet og garanteret.
 At opbygge en revolutionær, pluralistisk masse-Internationale.
 
5.  De nationale sektioner udgør 4. Internationales organisatoriske grundenheder. Målet for enhver national sektion er at samle alle kræfter, som deler vores fælles mål om at opbygge et revolutionært marxistisk masseparti, der er i stand til at spille en afgørende rolle i klassekampen i det pågældende land med henblik på at nå en succesfuld konklusion i form af en socialistisk sejr. Det er midlet, hvorigennem Fjerde Internationale stræber efter at opnå sit store mål om frigørelse, eftersom en international organisation ikke kan erstatte eller træde i stedet for en national ledelse i en revolutionær situation.
 
 
Kapitel 1: Sektionerne
 
Artikel 1:
Internationalen består af nationale sektioner, som tilslutter sig de principper, som fremgår af indledningen til disse statutter, som deltager i dens aktiviteter og organisatoriske liv, og som betaler det aftalte kontingent. Nationale sektioner er rodfæstet i den virkelige klassekamp i deres lande, samtidig med at de i fællesskab opbygger Internationalen, bl.a. ved at afsætte folk og ressourcer til den.
Det kontingent, som skal betales til Internationalen, aftales med den enkelte sektions ledelse, idet der tages hensyn til sektionens ressourcer.
 
Artikel 2:
Internationalens sektioner anvender Internationalens vedtagne politiske linje i deres egen politiske praksis efter deres eget frie samtykke.De kan udtrykke deres egen position offentligt, dog altid under forudsætning af, at de ikke krydser den dobbelte demarkations-linje af opposition til kapitalisme og imperialisme. En sektion af Fjerde Internationale har imidlertid en forpligtigelse til at offentliggøre resolutioner vedtaget af de ledende organer i Fjerde Internationale. Sektioner kan foreslå en efterfølgende Verdenskongres at ændre disse positioner.     
 
Artikel 3:
For at Internationalen kan være effektiv, må de revolutionære, som identificerer sig med den, være forenet i hvert land. Af den grund bør Internationalens medlemmer handle på en sådan måde, at det muliggør enhed inden for rammerne af én sektion af Internationalen. Denne sektion kan være en selvstændig organisation eller en strømning inden for et forenet parti af anti-kapitalistiske kræfter, hvor medlemmerne af Internationalen kan være aktive uden at opgive deres programmatiske identitet. I lande, hvor en sektion er blevet anerkendt af Verdenskongressen, vil den internationale ledelses relationer med andre politiske grupperinger foregå efter aftale med sektionen. Medlemmer af nationale sektioner, som er valgt til borgerlige parlamentariske institutioner, skal følge den nationale sektions retningslinjer og være ansvarlige over for ledelserne og kongresserne i de organisationer, som de repræsenterer.
 
Artikel 4:
Sektionernes interne liv skal være baseret på demokratiske normer og principper, som garanterer kollektiv deltagelse i diskussionerne, beslutningerne og kontrollen af beslutningernes udførelse og som skaber et klima, hvor alle kammerater føler mulighed for at deltage på grundlag af gensidig respekt.
Disse normer og principper omfatter:
a)  at information, forslag og vedtagelser skal være tilgængelige for alle kammerater både på nationalt og internationalt niveau;
b)  at bundet mandat er forbudt: med andre ord skal det være sådan, at uanset hvilken opfattelse den vælgende struktur har, så skal de valgte være frie til at stemme i overensstemmelse med deres egen samvittighed og overbevisning, som den har udviklet sig som resultat af diskussionen på en kongres eller et møde.
c)  at der foregår en øjeblikkelig tilbagerapportering til relevante organer fra valgte delegerede til lokale, nationale og internationale kongresser;
d)  at de nødvendige tiltag gøres for at sikre, at disse demokratiske rettigheder virkelig praktiseres, uden at nogen kategori eller sektor af medlemmer udsættes for nogen form for socio-kulturel, kønsmæssig eller anden undertrykkelse, herunder retten til selvorganisering på grundlag af kønsmæssig, seksuel, national, racemæssig eller anden undertrykkelse.
 
Artikel 5:
Sektioner af Internationalen anerkender og praktiserer tendens- og fraktions-frihed i deres rækker, dvs.: retten for politiske mindretal til at mødes for at organisere et forsvar af deres synspunkter i organisationens interne debatter; retten for disse mindretal til at udtrykke deres synspunkter inden for organisationen, eller endog offentligt på måder, som er aftalt med organisationens ledende organer; retten til at blive repræsenteret i disse ledende organer; retten til proportional repræsentation på organisationens kongresser; og retten til at formidle deres synspunkter til Internationalen. Mindretalstendenser har pligt til at respektere organisationens enhed og disciplin ved udførelsen af flertallets politiske beslutninger i praksis.
 
Artikel 6:
I tilfælde af disciplinære skridt, skal de pågældende kammerater præsenteres for anklagen på skrift. De skal også gives muligheden for at give et udtømmende svar på anklagerne. I det omfang det overhovedet er muligt, skal de pågældende kammerater have mulighed for at konfrontere dem, som de er blevet anklaget af.
Ethvert medlem og enhver gruppe af medlemmer i Internationalen, som en sektion har udsat for sanktioner, har ret til at appellere til Internationalen, når de har opbrugt de appelmuligheder, som er til deres rådighed inden for rammerne af deres sektion. Internationalen vil udpege en kommission til at undersøge sagen og afgive indstilling til det relevante ledelsesorgan, som vil beslutte om sanktionen er rimelig. Sektionerne skal efterleve Internationalens beslutninger i disciplinære spørgsmål. Manglende respekt for de organisatoriske normer er uforeneligt med tilslutning til Internationalen. Ikke desto mindre kan en national sektion, som har været genstand for en disciplinær beslutning taget af et internationalt organ, appellere til det næste højere organ i Internationalen.
 
Artikel 7:
I forskellige situationer hvor organisationer støtter Fjerde Internationale men endnu ikke er i stand til eller rede til at påtage sig ansvaret som sektion, kan Verdenskongressen eller den valgte Internationale Komité tildele sådanne grupper formel status som sympatiserende organisation. Sympatiserende organisationer offentliggør Fjerde Internationales synspunkter og promoverer dens presse, støtter og deltager i interne og eksterne aktiviteter og giver et regelmæssigt bidrag til Fjerde Internationale.
Repræsentanter for sympatiserende organisationer vil blive inviteret til Den Internationale Komités møder og til Verdenskongressen, hvor de vil blive sikret taletid og ret til rådgivende stemmeafgivning i det omfang de har betalt det aftalte økonomiske bidrag. Målet med den formelle status som sympatiserende organisation er at bygge en bro til udviklingen af nationale sektioner i de pågældende lande.
 
Artikel 8:
Organisationer, som deler Internationalens kamp-perspektiv, men som ikke i øjeblikket ønsker at tilslutte sig, kan få status som "permanent observatør". Denne status gør det muligt for organisationer at deltage i de ledende organers møder med taleret, men ikke med stemmeret. Præcis hvilke organer vil blive specificeret i hvert enkelt tilfælde.
 
 
Kapitel 2: De ledende organer
 
Artikel 9:
Internationalens højeste besluttende organ er Verdenskongressen, som mødes mindst hvert femte år og indkaldes af Den Internationale Komité med mindst 6 måneders varsel, hvilket også er minimum for den forberedende diskussions-periode. En ekstraordinær Verdenskongres kan på ethvert tidspunkt blive indkaldt af Den Internationale Komité eller af 1/3 af sektionerne.
Som højdepunkt i en proces med demokratisk diskussion og valg af delegerede i de nationale sektioner fastlægger Verdenskongressen den politiske linje for Internationalen som helhed på alle programmatiske spørgsmål. På spørgsmål, som involverer de nationale sektioner, tjener Verdenskongressen som et sidste organ for appel og beslutning.
          Kongressen er sammensat af valgte delegerede fra de nationale sektioner, som er repræsenteret i forhold til antallet af medlemmer, med en minimums-repræsentation på én person pr. sektion uanset størrelse. En sektions stemmeantal kan opdeles blandt medlemmerne af dens delegation, hvis delegationen af exceptionelle praktiske grunde har færre medlemmer end det antal, som sektionen er berettiget til i henhold til sin størrelse. Omvendt kan to delegerede dele stemmen for en sektion, som kun er berettiget til en stemme.
 
Artikel 10:
Kongressen træffer sine beslutninger angående politiske og organisatoriske spørgsmål med absolut stemmeflertal, mens procedure-spørgsmål afgøres med simpelt flertal. Beslutning om optagelse af nye sektioner træffes med absolut flertal, mens udelukkelse af en sektion kræver 2/3 flertal. Kongressen er det eneste organ, som har retten til – med 2/3 flertal – at lave ændringer i Internationalens statutter.
 
Artikel 11:
Verdenskongressen vælger en Appel-kommission på 3-5 kammerater fra forskellige sektioner, som ikke er medlemmer af Internationalens ledende organer, men som alle nyder respekt fra medlemmerne af Internationalen. På anmodning fra Den Internationale Komité eller på eget initiativ undersøger den sager om brud på disciplinen eller vores etik, og den undersøger klager angående den internationale ledelse. Appel-kommissionen må bestå at tilstrækkelig mange kvinder til, at den kan etablere et rent kvinde-organ, hvis det kræves i en særlig sag, som kommissionen undersøger. Den rapporterer til Den Internationale Komité og foreslår, hvilke forholdsregler der skal tages. Den er ansvarlig over for den Verdenskongres, som følger efter dén, hvor den er blevet valgt. De disciplinære forholdsregler, som kan blive anbefalet, indbefatter suspension af medlemskab og eksklusion fra Internationalen. 
 
Artikel 12:
Det højeste besluttende organ mellem Verdenskongresserne er Den Internationale Komité, som normalt mødes to gange om året. Den vælges af Verdenskongressen blandt repræsentanter for sektionerne, idet der tages højde for behovet for at bemande Internationalens centrale aktiviteter og for målsætningen om mindst 50% kvindelige medlemmer uden at komme ned under 30%. Sektioner, som ikke har medlemmer af Den Internationale Komité, kan imidlertid være repræsenteret af en person med status som observatør. En sektion kan anmode om, at et medlem valgt af Verdenskongressen bliver udskiftet enten midlertidigt eller permanent. Denne udskiftning skal godkendes af Den Internationale Komité. Principperne for at dele stemmer mellem medlemmer af en delegation er de samme som til Verdenskongressen. Valg til ledende organer er personvalg og gennemføres ved hemmelig afstemning.
 
Artikel 13:
Den Internationale Komité træffer beslutning angående politiske og organisatoriske spørgsmål med absolut flertal af de stemmeberettigede, som er tilstede, når afstemningen gennemføres. Den træffer beslutning om procedure-spørgsmål med simpelt flertal af de tilstedeværende uden at vægte stemmerne. Den træffer beslutning med absolut flertal om at tildele organisationer status som permanente observatører, herunder specificerer, hvilke organer disse organisationer er permanent inviteret til. Den beslutter med absolut flertal af de tilstedeværende stemmeberettigede sammensætningen af Det Internationale Forretningsudvalg og andre underudvalg samt udpegningen af ansatte – efter aftale med de pågældendes nationale sektion.
 
Artikel 14:
Det Internationale Forretningsudvalg mødes mellem møderne i Den Internationale Komité med det formål at følge udførelsen af det foregående IK-mødes beslutninger og for at forberede det følgende IK-møde. Det Internationale Forretningsudvalg er ansvarlig for sine beslutninger over for Den Internationale Komité. Det er ikke normalt bemyndiget til at træffe politiske beslutninger, men i nødsituationer kan det konsultere sektionerne repræsenteret i Den Internationale Komité og i IK’s navn offentliggøre en holdning, som støttes af et absolut flertal af IK-medlemmerne. Det Internationale Forretningsudvalg kan ikke træffe beslutninger i disciplinær-sager, men kan imidlertid formulere en holdning, som har indikativ status.
          Det Internationale Forretningsudvalg har mandat til at organisere udførelsen af Den Internationale Komités beslutninger, en ordentlig drift af Internationalens praktiske funktioner (presse, skoling, regionale og sektorale koordinerings-organer), forberedelse af IK-møder og arbejdet i den internationale stab.
 
Artikel 15:
Den Internationale Komité er således ansvarlig, gennem de strukturer den udpeger, for udgivelsen af Internationalens officielle presse (hvis muligt på tre sprog: engelsk, spansk og fransk). Den vil bringe centrale resolutioner og udtalelser fra Internationalen og dens ledende organer, artikler og dokumenter om internationale begivenheder og sektioners arbejde samt formidle internationale kampagner. Den Internationale Komité er på samme måde ansvarlig for udgivelsen af en intern bulletin. IK vil etablere rammerne for udgivelsen af denne bulletin i diskussionsperioden forud for en Verdenskongres med det formål at udgive forberedelsesdokumenter, de tekster, de ledende organer sætter til afstemning, samt diskussionsindlæg, som muliggør fremlæggelse af forskellige synspunkter.
 
Artikel 16:
Den Internationale Komité overvåger Internationalens økonomi ved hjælp af regelmæssige rapporter til dens møder og godkendelse af status-regnskaber og budgetter. IK vælger på hvert møde et revisionsudvalg ud af sin egen midte til at revidere regnskabet. Ansvaret for varetagelse af den daglige økonomi påhviler Det Internationale Forretningsudvalg. Internationalens indtægter kommer fra kontingenter, indsamlingsbidrag og frivillige bidrag samt indkomst fra salg af vores materiale.
 
Artikel 17:
Alt, som ikke er forudset i disse statutter, vil blive fastlagt af særlige bestemmelser, som hver kongres vil have mulighed for at ændre.
 
– o 0 o –
single.php
WP2Social Auto Publish Powered By : XYZScripts.com