Første runde af det egyptiske parlamentsvalg er overstået. Osama Hamza fra Enhedslistens Internationale Udvalg kommenterer resultaterne og kommer med en vurdering af magtspillet mellem militæret, demonstranterne på Tahrirpladsen og Det muslimske Broderskab.

Hvad viste valget?
– At det kun er første skridt hen imod et demokratisk system og opfyldelse af de krav, som revolutionen startede med. Alt tyder på, at der stadig er lang vej endnu. Der er opstået en del nye partier, men betingelserne for at stille op er så skrappe, at man har indgået alliancer og lavet fælles lister. En del er dem er meget skrøbelige, og mange af de politiske aktører har ikke kendt hinanden før. Så det er svage alliancer, præget splid og splittelser. Så det har været en kaotisk optakt.

Gælder det også Det Muslimske Broderskab?
– Det er det ældste parti, de har 80 års historie bag sig, hvor de fleste andre partier har 7 eller 8 måneder. Det Muslimske Broderskab har derimod politisk erfaring og er et kendt navn. Alligevel er de kommet med modsætningsfyldte meldinger.

– Det Muslimske Broderskab har en politisk gren, Frihed og Retfærdighed. Angiveligt er det et uafhængigt parti, der varetager broderskabets interesser, men det er de samme mennesker, som går igen i bevægelsen og partiet, men det er dog lykkedes partiet at favne bredere, fx med kristne kandidater.

– De første resultater viser, at Brødrene står stærkt. Det er dem, folk kender bedst og de er bedst organiserede. Med en stærk kampagne har de fået omkring 40-50 procent af stemmerne og vil blive den dominerende kraft.

Er der nogen overraskelse i det?
– Nej. For det er dem, folk kender, og de har været aktive blandt de fattige, især uden for de store byer. De har tilbudt sociale ydelser, skoler og sundhed, som det gamle regime ikke gjorde.

Hvad er deres mål?
– De står for en moderat fortolkning af islam og ønsker en civil retsstat, som holder øje med militæret. Man kan sige, de står for en liberal centrumpolitik, som er lidt inspireret af islam, måske lidt i stil med Tyrkiet.

– Der er også en progressiv fløj, som har prøvet at lægge vægt på, at de favner meget bredt og varetager alle religiøse interesser og tror på en sekulær stat.

Dette var kun første runde. Hvor mange valg skal der holdes?
– Der er to valgrunder i hver provins, men valgene foregår ikke samtidig. Valget er til Folkeforsamlingen. Parlamentets ene kammer. Til januar er der valg til andetkammeret. Det sidste er præsidentvalget, som er fastsat til midten af 2012.

Hvor er alle demonstranterne på Tahrirpladsen i forhold til valget og i forhold til broderskabet?
– Broderskabet har gennem mange måneder holdt sig udenfor demonstranterne. Kun få demonstrationer med meget brede og generelle krav har fået deres støtte. Det lykkedes dem at mobilisere en stor del af deres medlemmer og dominere en demonstration i slutningen af juli og en i maj, men utallige demoer har været uden Broderskabets deltagelse. De seneste demonstrationer i november skrev De Muslimske Brødre også under på den første dag, men så trak de deres støtte, og de har taget afstand fra slåskampe mellem demonstranter og politi og opfordret til ro og stabilitet.

– Så der har været en del spændinger mellem De Muslimske Brødre og nogle af de unge, der har demonstreret. Det er til en vis grad lykkedes De Muslimske Brødre at isolere de unge demonstranter fra resten af befolkningen og skabe et billede af nogle ballademagere, så en større del af befolkningen er begyndt at tage afstand og mene, at nu skal man lade militæret vise sine gode intentioner.

Opfordrede demonstranterne til at boykotte valget, og hvis ja, hvorfor så?
– Mange aktivister har sagt, at de ville demonstrere før valget, og stemme på dem, som repræsenterede dem bedst. Der har været store diskussioner op til valget om, hvorvidt deltagelse ville legitimere styret, men mit indtryk er, at de fleste har valgt at deltage.

Og hvem stemmer de så på?
– På forskellige blokke af de nystiftede partier. En progressiv blok med navnet ”Fortsættelse af Revolutionen” har samlet centrum-venstre og venstrepartier. Den indeholder både socialistiske partier, små venstrepartier, Socialistisk Folkealliance, og en udbrydergruppe af unge medlemmer fra Broderskabet, som hedder ”Den Egyptiske Strøm” – det er de mest progressive dele af Broderskabet.

– Mit indtryk er, at de fleste unge fra demonstrationerne har stemt på den Blok.

Hvordan er det gået for dem?
– Det er mange og små partier, med svag medlemsbasis. Jeg regner med, at de får 7-10 procent af stemmerne og en parlamentarisk repræsentation. De er stærke på internettet og på gaden, og valget har været en del af kampen, men kun en del. Det er ikke deres ypperste mål at komme ind i parlamentet, og valget er ikke en erstatning for mobilisering.

Nogen har sagt, at protesterne på Tahrirpladsen vil stoppe nu efter valget?
– Det holder slet ikke. Valget bliver holdt i skyggen af militærstyret, og styret vil fortsætte, indtil der er en ny regering. Præsidenten vil være en militærmand. Der er lang vej endnu, og strategien for demonstranterne er, at der skal lægges et vedvarende pres på Militærrådet, indtil de overdrager magten. En meget vigtig milepæl bliver omskrivningen af grundloven, omkring 100 medlemmer af parlamentet skal udpeges til at skrive en ny grundlov. Det er der også stor bekymring om, om mange islamister vil få indflydelse på denne forsamling. Mange unge ser dette valg som et første skridt i en lang proces, og derfor regner jeg med, at protesterne fortsætter

– Kan man sige, at demonstranterne udgør en slags avantgarde, de mest bevidste dele af befolkningen?
Ja, det er en avantgarde, men det er ikke kun unge. Det er dem, der indkalder, men der kommer en bred vifte af folk fra mange forskellige lag.

– Her er det også vigtigt, at fagbevægelsen rører på sig. Der har været 5.000 strejker i de sidste fem år. Strejkerne var en vigtig faktor i at vælte det gamle regime og har lagt et vældigt pres på for at opfylde krav om mindsteløn og tilbagerulning af privatiseringer. Fagforeningerne har været meget aktive de sidste måneder og lægger fortsat et pres. Flere fagforeninger har også kontakt til nogen af de progressive partier. Det er en mangfoldig fagbevægelse, også Broderskabet er til stede.

– Fagbevægelsen har også fået stadig større selvstændighed og skabt sine egne strukturer, for under det gamle regime var der en statskontrolleret faglig landsorganisation, men i foråret startede en uafhængig bevægelse, som nu har tilslutning fra 70-80 fagforeninger. Nu står det klart, at det er denne nye uafhængige fagbevægelse, som repræsenterer arbejderne.

Hvordan er forholdet mellem Broderskabet og militæret?
– Uanset hvordan parlamentet bliver sammensat, så vil militæret ikke have de bedste hensigter. De har, efter Israel, fået den største støtte fra USA, og der er skabt en elite, som har opnået stor magt gennem militæret og fået store rigdomme gennem den politik, som tidligere blev ført. Man er meget naiv, hvis man tror, at militæret bare vil overlade magten til en ny regering.

– De sidste 2-3 uger har regeringen protesteret mod militæret, og til sidst trådte de tilbage. Militæret har så udnævnt en gammel mand fra Mubaraks regime, el-Ganzoury, til ny premierminister, som skal sikre status quo. Mange ser med dyb mistro på denne regering.

– Det Muslimske Broderskab er mere imødekommende. Mange mistænker dem for at have lavet en aftale med militæret om at dele magten i fremtiden. Ud fra deres meldinger er der meget, der tyder på det.

Bliver folk fængslet for at protestere mod militæret?
– Ja, det er toppen af isbjerget. Der er både fængslinger og tortur. Da jeg var i Kairo i juni og mødte nogle journalister fortalte de om journalister, som er blevet ringet op og indkaldt til forhør, efter at de har skrevet kritisk. De bliver udsat for trusler, og mange frygter for tortur.

Hvilke krav bliver rejst på pladsen og i valgkampen? Er det demokratiske eller sociale krav?
– Det er begge dele. Der er mange sociale krav, som er gennemgående, for eksempel krav om mindsteløn, tilbagerulning af privatiseringer og faste ansættelser i stedet for løsarbejderjobs på midlertidige kontrakter. Det kan man se på de bannere, som folk kommer med. Der er også krav, at en bestemt procentdel af statens budget skal gå til sundhed, uddannelse, jobskabelse osv. Holdningen er, at nu bliver der brugt for mange penge på militærudgifter og på tilbagebetaling af lån. Selv partier uden for venstrefløjen er enige i det, og årsagen er selvfølgelig, at fagbevægelsen med sine aktioner har skabt en generel bevidsthed om løn- og arbejdsforhold.

Opslået i Arabiske revolutioner

single.php