Socialistisk Information nr. 159 November 2001                         Til SAP's Forside

Anmeldelse

Bedre end en brosten

Ny bog om verdenshandels-organisationen WTO giver et godt indblik i, hvordan verdenshandels-organisationen arbejder med et permanent demokratisk underskud, hvor kun en lille, udvalgt skare ved, hvad der egentlig foregår.

Af John Jessen

For to år siden førte omfattende protester og aktioner i Seattle til, at forhandlingerne om verdenshandels-organisationen WTO´s fremtid endte uden resultat. I de kommende uger vil regeringerne igen prøve at redde WTO – og meget står på spil. Mere præcist hvad, der er på dagsordenen, og hvilke konsekvenser det har for verdens rige og fattige, handler denne bog om.

Michael Voss skriver til sidst, at det »gerne skulle stå klart for den, der har læst bogen, at når man sætter sig som mål at fjerne flest muligt hindringer for verdenshandlen og at fastlægge internationale regler for den, får det med usvigelig sikkerhed konsekvenser for alle andre sider af samfundet.«

Det er lykkedes – i hvert fald hvad mig angår. Det skyldes ikke mindst, at forfatteren sætter fokus på, hvad de mange regler og aftaler i WTO betyder i hverdagen – for menneskers tilværelse i forskellige dele af verden.

Det virkelige liv

Målet for WTO er, at verdens handel skal kunne foregå uden begrænsninger. Begrundelsen er, at det vil give den største økonomiske fremgang – for fattige og rige. Derfor vil WTO både have fjernet begrænsninger og forbud mod import og told på de varer, der handles. Selv om det mål endnu ikke er nået, har mange allerede mærket følgerne af en mere fri handel på verdensmarkedet: Produktion af majs og kyllinger i Filippinerne – og tomater i Senegal – bliver slået ud af varer fra de intensive industri-landbrug i USA og EU. Når vi ved, at 70% af verdens befolkning er afhængig af indtægter ved landbrugs-produktion, får vi en antydning af, hvorfor WTO bliver mødt med så stor modstand.

Bogen har mange flere, lærerige eksempler fra det virkelige liv, der viser, at fri verdenshandel ikke er en garanti for økonomisk fremgang for alle – for mange er det tværtimod.

Samtidig oplever de fattigste lande, at det kan være nærmest umuligt for dem at sælge deres varer i den rige verden. For de allerfattigste 48 lande i verden så det for et år siden ud til, at EU ville give dem uhindret adgang til sit marked. Inden EU-Kommissionen var færdig med forslaget, var produkterne ris, sukker og bøfkød trukket ud af programmet, og netop her lå hovedparten af den mulige gevinst. Det er den samme EU-Kommission, der forhandler på EU´s (og vores!) vegne i WTO.

Roquefort-ost

Bogen fortæller også historier om, hvordan mennesker i Vesten bliver ramt af WTO. Det mest kendte eksempel er måske, da USA indførte et forbud mod import af Roquefort-ost. Det var en såkaldt modforanstaltning, som USA – helt efter WTO´s regler – traf, efter Frankrig havde indført forbud mod import af hormon-beriget oksekød fra USA. Det illustrerer WTO´s princip om kollektiv straf, hvor den utilfredse part (her USA) selv kan bestemme, hvem i det andet land, der skal rammes af en økonomisk sanktion. I må ikke gøre som os!

Det er ikke nemt for WTO at begrunde sine principper om fri verdenshandel med de fordele, det har givet den fattige verden. I hvert fald ikke indtil i dag, hvor de rige lande dominerer handelen på verdensmarkedet endnu mere end for 50 år siden, da WTO´s forløber GATT blev dannet. Derfor bygger WTO i stedet sin ideologi på den økonomiske teori om de såkaldte »komparative fordele« ved fri, international handel. Heldigvis giver Michael Voss sig også tid til at gå netop den teori nærmere efter og vise, at den udfolder sig i en ren tankeverden.

Det er ikke underligt, at mange kritikere af WTO betegner det som hykleri og dobbeltmoral fra de rige landes side, når vi ved, at ikke mindst Vesteuropa og USA fra starten byggede deres industrier – og stadig bygger deres landbrug – op i kraft af både toldmure, importforbud og massiv statsstøtte (direkte og indirekte). Nu, hvor den fattige verden har brug for begrænsninger i den fri handel for at få økonomisk udvikling, får de så at vide, at det er en rigtig dårlig idé. Og hvis ord ikke er nok, bliver de overbevist på en anden måde.

Hvorfor er de med?

Man kan undre sig over, at endnu intet land har forladt WTO, når det først har meldt sig ind, selv om især fattige landes regeringer har rejst skarp kritik af organisationen. Bogen giver flere forklaringer på det tilsyneladende paradoks. En af dem er den meget kontante klemme, landene står i, når de er afhængige af lån fra Verdensbanken eller Den internationale valutafond (IMF). De to organisationer har ganske vist ingen formel forbindelse til WTO, men det er de samme rige landes regeringer, der sidder på kassen her, som har en interesse i, at WTO bliver styrket.

En lille pris?

Bogen gennemgår grundigt, men overskueligt, både hvordan WTO vil have gennemtrumfet fri handel på verdensmarkedet for varer, og hvordan organisationen vil udbrede disse regler til andre områder som tjenesteydelser, investeringer og patentrettigheder –. og de konsekvenser, det har for såvel mennesker som miljø. Ikke mindst efter oplevelserne i Seattle er både politikere og embedsmænd blevet klare over, at jo mere, de kan ordne forhandlingerne bag lukkede døre, jo større er chancen for, at de når deres mål. Michael Voss viser med flere eksempler, hvordan WTO arbejder med et permanent demokratisk underskud, hvor kun en lille, udvalgt skare ved, hvad der egentlig foregår.

Samtidig får læseren et godt indblik i, hvordan magthaverne i vores del af verden opfatter kritikken af deres virksomhed. Et enkelt eksempel viser den arrogance, der trives i magtens korridorer. I forbindelse med forhandlingerne om mere fri adgang til investeringer i andre lande sagde EU´s daværende handelskommissær Leon Brittan i 1995: »Investeringer er ønskelige og ønskede ... Ikke desto mindre finder regeringer dem nogle gange truende, fordi de direkte investeringer begrænser deres mulighed for at kontrollere og forme deres lands økonomiske skæbne. Det er en lille pris at betale ... « (s. 107) Tag den lige igen: En lille pris ... at miste kontrollen over sin økonomiske skæbne! Arrogancen overfor andre landes regeringer – og deres befolkning – kan vel ikke udtrykkes meget tydeligere.

Kritikken og alternativet

Der er stor forskel på dem, der kritiserer WTO – og der er stor forskel på deres alternativer til det WTO og den form for frihandel, der eksisterer i dag.

Det er en af bogens kvaliteter, at Michael Voss går hele vejen rundt i sin præsentation af de mange kritikere og deres motiver, organisationer og bevægelser. Det afgørende, som næsten alle kritikere verden over har til fælles er, at de har indset, at WTO ikke ændrer sig af sig selv – og at moralske opstød ikke flytter noget. Det kræver handling at skabe forvandling. På det punkt har aktionerne i Seattle og de to år siden været en opmuntring.

Det er nu opgaven for dem, der sætter økonomisk udvikling for verdens fattige og sikring af verdens miljø højere end ideologien om frihandel at fortsætter arbejdet. I denne bog står argumenterne i kø for at blive brugt af dem, der vil sætte handling bag den gode vilje.

Det er tiden værd at læse den, og derfor er det pengene værd at købe den. Den er bedre end en brosten – men læs den først.

Michael Voss:
WTO – frihandel eller fribytteri?
Forlaget Fremad. 190 sider.188 kr.