Folk forlader fagforeningerne, hører man igen og igen. Men en ny undersøgelse fra FTF viser, at fire ud af fem unge anser det for nødvendigt at være med i en fagforening.

af Svend Vestergaard Jensen

FTF har lavet en stor undersøgelse, der viser at fire ud af fem unge mener, at det er nødvendigt at være med i en fagforening. Organisationen omfatter blandt andet sygeplejersker, lærere, socialrådgivere, pædagoger og bankansatte. Undersøgelsen er foretaget blandt 11.260 unge medlemmer af FTF. Og 83 procent af de unge under 34 år svarer, at solidaritet mellem lønmodtagerne er vigtig for at sikre ordentlige arbejdsforhold, som også omfatter arbejdsmiljøet. Den omfatter såvel unge under uddannelse og unge i job. FTF er hovedorganisation for 450.000 offentlige og private ansatte.

Undersøgelsen afliver myten om, at de unge ikke vil organisere sig i en rigtig fagforening. Årsagen til denne udvikling kan være en større synlighed af fagforeninger, og at krisen kradser. Der lægges vægt på tryghed i ansættelsen. 46 procent angiver tillige personlig hjælp og rådgivning som motiv til at vælge fagforeninger til.

De unge vil også gerne være aktive. Hver femte unge vil gerne være tillidsrepræsentant og lægger vægt på en sådan funktion. Hele 77 procent synes, at tillidsrepræsentanten har en central rolle at spille på arbejdspladsen.

Indflydelse
Et argument for fagforeningsmedlemsskabet er, at det giver indflydelse. Halvdelen mener, at det væsentligste argument er, at fagforeningen kæmper for medlemmernes interesser – også på det politiske plan. Et yderligere argument er fagforeningernes rolle i krav om og udviklingen af uddannelse for medlemmerne.

Krisen har uden tvivl haft en kraftig virkning på tilvalget af fagforeningen. Hverken i den private eller offentlige sektor er der stor efterspørgsel efter arbejdskraft. Det er en ændring fra for blot få år siden, hvor unge næsten kunne vælge og vrage mellem jobbene.

Bevidstheden om den økonomiske krises betydning for at få job er udbredt. Unge oplever, at de har svært ved at få især fast job og praktikpladser.

Socialistisk Information har snakket med Tonny Andersen, der er medlem af Forretningsudvalget i BUPL, en af medlemsorganisationerne i FTF. Han kan nikke genkendende til resultaterne af undersøgelsen.

"Men det tager længere tid, når folk melder sig ind, og det er på grund af jobsituationen, som aktuelt ikke er god. Der er et svagt fald som helhed i organiseringsgraden hos os. Dog langt mindre end i LO-fagforeningerne. Det tror jeg skyldes, at vi tillige tilbyder fagprofessionen, pædagogfaget, som omdrejningspunkt. Men vores ekspertise er som andre fagforeninger løn- og arbejdsforhold. Ved at udvikle faget og vores ekspertise kan vi presse arbejdsgiverne. Vi har noget at byde på"

Fagforeningerne skal kunne noget mere end blot skaffe ordentlige løn- og arbejdsforhold, som det også fremgår af FTF’s undersøgelse. Til gengæld skal de også kunne skaffe medlemmerne bedre vilkår, ellers forlader folk fagforeningen eller vælger de gule "fagforeninger", der konkurrerer kraftigt på prisen, indtil det går op for folk, hvor lidt de kan.

Tonny Andersen fortsætter:
"Noget meget væsentligt for fagforeninger er at deltage i debatten om og forsvaret af velfærden. I BUPL har vi sammen med lærernes fagforening, DLF, og FOA startet et velfærdspolitisk samarbejde. Nu er det bredere og omfatter 11 fagforeninger. Vi vil lave et større arrangement om blandt andet ulighed og arbejdsløshed."

"Back to basics"
FTF-undersøgelsen må ikke få os til at tro, at fagforeningerne blot kan sidde og vente på, at folk organiserer sig. Fagforeningsorganisering er som tidligere tiders arbejde begyndt at handle om direkte kontakt.

Ligesom hos de tre arbejderpartier bruges også det såkaldte dør-til-dør-koncept. Fælles for såvel partier som fagforeninger handler det om at komme ud af kontorerne og i stedet skabe direkte relationer som en anden tilgang til politik, som er blevet mere populær i Danmark efter årtiers udsivning fra både fagbevægelse og politiske partier. Denne "back to basics" er at vende tilbage til fagbevægelsens rødder og "genbruge" de metoder, som i tidernes morgen skabte fagforeningerne som medlemmernes kamporganisationer.

I fagforeningerne må medlemmerne engageres i det faglige arbejde og nye skal inkluderes på arbejdspladser, ikke mindst hvor fagforeningerne står svagt.

Formanden for 3F i Silkeborg og folketingskandidat for Enhedslisten, Christian Juul, sagde tidligere på året til Socialistisk Information, at forbundet centralt har nedsat et kampagnesekretariat, der arbejder med at inddrage medlemmerne i aktiviteter. Lokalafdelingerne spiller en vigtig rolle, og det handler om at inddrage tillidsfolk og andre fagligt aktive på en ny og anderledes måde.

Inspirationen, sagde Christian Juul, kommer især fra Storbritannien og USA, hvor han selv har besøgt United Farm Workers. Her så han nogle dynamiske arbejdsformer. I stedet for at sidde på fagforeningskontorerne har de mobile kontorer, der bevæger sig ud, hvor folk er og organiserer dem der. Aktiviteterne omfatter også civil ulydighed. Frivillige så som studerende kunne melde sig og blev inddraget.

Det nytter
Konflikter og strejker er med til at markere fagforeningers nødvendighed. CSC-ansatte var i ugevis i strejke mod firmaet. De ansatte er organiseret i fagforeningen PROSA, og konflikten har faktisk betydet, at flere it-arbejdere melder sig ind i fagforeningen:

"Vi har flere medlemmer nu end før konflikten startede. Og ikke mindst har vi vundet gode aktivister. Til stor opmuntring for os har mange unge udefra støttet op om vores kamp," siger Bjarke Friborg, faglig konsulent i PROSA.

Økonomisk krise, faglige kampe, gode erfaringer med fagforeningernes hjælp i sager, faglig synlighed og høj faglig aktivitet hjælper på organisationsprocenten, ikke mindst i de yngre rækker, som også FTF-undersøgelsen siger noget om.

single.php
WP2Social Auto Publish Powered By : XYZScripts.com