Den 17. oktober 2018, i forbindelse med det Europæiske Rådsmøde, udsendte underskriverne af ”Det er Folkets Tur” (Now the People) en fælles erklæring, især om migrations-spørgsmålet.

 

Det Europæiske Råd mødes i denne uge i Bruxelles. Det er det første møde i rådet, efter at den østrigske regering, under ledelse af kansler Sebastian Kurtz, overtog formandsskabet. Det politiske spektrum i Europa rykker stadig længere mod det yderste højre, med dannelsen af den italienske regering, hvor Femstjernebevægelsen er gået i koalition med Lega, samt den  autoritære drejning i lande som Ungarn og Polen, der åbenlyst har vendt ryggen til bl.a. international flygtningelovgivning.

 

På det aktuelle polariseringsniveau viser det sig , at ledere som Salvini og Macron, snarere end at være rivaler, taler fuldstændig det samme sprog. Det er lige netop  fraværet af europæisk solidaritet, der, sammen med nedskæringspolitikken, har givet næring til fremmedhadet over hele Europa i de seneste årtier, og som nu giver Salvini mulighed for at gribe hårdt ind imod migranter i Italien. Kurz-regeringen er udtryk for en styrkelse af de reaktionære tendenser i det politiske spektrum i Europa, der bringer ved til mantra’et om, at knapheden på ressourcer skærper konkurencen blandt de undertrykte. Dette mantra, skabt og plejet af neoliberalismen, forener de reaktionære kraæfter fra Macrons ’ekstreme centrum’ til Salvinis yderste højre.

 

Som nye progressive kræfter går vi imod EU’s løsninger, der kendetegnes af en alvorlig mangel på solidaritet og hensyn til mmenneskerettigheder. Sidste måneds såkaldt løsninger i form af at sprede migranter, der er blevet samlet op i Middelhavet, over flere lande, er utilstrækkelige, hvis de ikke er baseret på en konkret og varig modtagelsespolitik. I lyset af det siger vi højt og tydeligt, at vi går imod EU’s grænsepolitik, som den bliver ført af Frontex, og som dømmer tusinder til døden i Middelhavet, og giver autoritære stemmer som Salvinis stadig større vægt. Vi går også ubetinget imod Fort Europa-politikken, der er baseret på en eksternalisering ag grænserne, der krænker tredjeverdenslandes suverænitet og gør EU ansvarlig for de dødsfald, voldtægter og tilfælde af tortur, som finder sted blandt asylansøgere i Libyen og over hele Afrika, undervejs til smuglermafiaerne. Tilsidesættelsen af menneskerettigheder og flygtningelovgivningens grundprincipper er en enorm fare, også for befolkningerne i Europa selv.

 

EU bærer derudover i overvældende grad ansvaret for en række forhold, der har med migrationen at gøre: våbeneksport, plyndring af naturressourcer, de multinationales beslaglæggelse af rigdomme, samt frihandelsaftaler og frit spil for  korruption over en bred kam. Ved udelukkende at fokusere på migration forsøger Macron og Salvini imidlertid at skjule de virkelige problemer for befolkningerne.

 

Her i Europa vender vi det blinde øje til hundredtusinder af unge europæeres tvungne eksil, især fra Sydeuropa, tvunget til at forlade deres land, der er hærget af arbejdsløshed, forårsaget af nedskæringspolitikkens mange tiltag. Vi kan ikke gå ind på den tanke, at vi skal affinde os med at være magtesløse over for voksende internationale spændinger og mangedoblingen af væbnede konflikter, der fører til massedød og tvungen migration. Det tilskynder os også til at medinddrage kampen for grundlæggende økologiske forandringer. Enorme områder på vores planet er ved at blive ubeboelige, det er ikke en naturgiven udvikling, men en følge af den globale opvarmning, der er fremkommet som følge af de nuværende produktions- og forbrugsmønstre.

 

Vi går ind for en politik, hvor vi byder velkommen, og for forsvaret af grundlæggende rettigheder, samt for, at EU ikke skal løbe fra sit ansvar. Som det stod i vores erklæring fra juni sidste år, så har Europa aldrig været så rigt, og på samme tid så præget af ulighed. Nedskæringspolitiikken i alle dens former løser ikke nogen af de strukturelle problemmer, der har ført til denne krise. En politik, der redder banker og giver befolkningen skylden, må opgives helt.

 

Rådsmødet i oktober vil blive en forestilling, hvor det yderste højre vil forsøge at tage Europas fremtid i besiddelse. Macron og hans liberale venner vil forsøge at gå imod dem, samtidig med at de fortsætter med at iværksætte eksternaliseringen af grænserne og optrappe udvisningerne. Løsningen handler i lige så høj grad om sociale rettigheder og arbejderes rettigheder, som om at forsvare vores demokratiske institutioner og feministiske, LGBT- og anti-racistiske rettigheder. Vi tror fuldt og fast, at løsningen må være baseret på en ægte, værdig og anstændig modtagelsespolitik, i alle Europas lande,og et reelt samarbejde, der erstatter de nuværende frihandelsaftaler. Hvis vi så får at vide, at dette alternativ ikke er muligt inden for traktaterne og de europæiske institutioner, så vil vi svare, at kampen mod uretfærdighed  og befolkningernes demokratiske og organiserede vilje altid har været den drivkraft, der har gjort det muligt at skabe forandringer. Dette er vore førsteprioritet: at opbygge en international alliance, der sætter solidaritet og sociale rettigheder i centrum af politikken og over alt andet.

 

 

Pablo Iglesias, generalsekretær, Podemos, Spanien

Catarina Martins, koordinator, Bloco de Esquerda, Portugal

Jean-Luc Mélenchon, formand for parlamentsgruppen France Insoumise, Frankrig

Søren Søndergaard, MF Enhedslisten, Danmark

 

 

Opslået i Enhedslisten, EU

single.php