Efter at have tøvet de første dage efter valget i Kosova nåede valgkommissionen frem til, at bevægelsen for Kosovas selvstændighed havde fået 12,2 procent af stemmerne ved parlamentsvalget den 12. december. Bag tallet skjuler der sig en omfattende svindel, der tager sigte på at redde EU's kraftige tilstedeværelse i Europas nyeste stat.

af Vagn Rasmussen

Når valget var imødeset med en vis spænding, var det ikke mindst, fordi Vetevendosje, som hidtil havde holdt sig uden for opstillinger til valg, havde besluttet sig for at deltage denne gang.

Vetevendosje blev grundlagt for fem år siden af den tidligere studenterleder, Albin Kurti, og det er stadigt ham, der mest tegner bevægelsen. I en nylig artikel i Financial Times blev Kurti betegnet som den mest populære politiske skikkelse i Kosova.

I perioden inden valget har Vetevendosje etableret såkaldte udviklingsråd i 22 kommuner i Kosova. De har oprettet lokalafdelinger i alle landsbyer inden for kommunens område, og det er disse såkaldte "punkter", hvor alle kan deltage, der vælger ledelsen af hver kommunes udviklingsråd. Samtidigt med, at de stiller spørgsmålet om udnyttelsen af Kosovas ressourcer på dagsordenen, fungerer de også som lokale grupper af selvstændighedsbevægelsen.

Resultatet af denne inddragelse af den almindelige befolkning i Vetevendosjes arbejde har været, at bevægelsen har vokset nærmest eksplosivt i de sidste måneder. Den folkelige støtte fremgik også meget klart under Vetevendosjes mange valgmøder under valgkampen, hvor tusinder af mennesker deltog.

 

Usædvanlig støtte
Den 75-årige tidligere amerikanske ambassadør i Kosova, William Walker, har spillet en vigtig rolle i Vetevendosjes valgkamp. Han har talt på de fleste møder.

Walker var amerikansk ambassadør før, under og efter NATOs krig mod Serbien. Walkers vrede mod Milosevic blev vakt, da han undersøgte en massakre begået af de serbiske styrker i landsbyen Racak, hvor 45 kosova-albanere blev dræbt.

På det tidspunkt var Kosovas Befrielseshær (KLA på engelsk eller UCK på albansk) under dannelse, og Walker blev af den amerikanske udenrigsminister Madeleine Albright, EU’s Javier Solana og af den amerikanske general Wesley Clark og andre spurgt om, hvad KLA var for en størrelse. Albright, skrev Walker, ville for eksempel gerne vide, "om KLA var en bande kriminelle, jihadister eller sande patrioter".

"Jeg kunne kun svare, at af de tre eller fire, jeg havde haft at gøre med, og af de snesevis, jeg havde set ved KLA’s vejspærringer, var der ingen, der gav noget andet indtryk, end det var unge mænd (og lejlighedsvis unge kvinder), der kæmpede for en sag, de var dybt engageret i".

Walkers rapporter førte til krigen mod Milosevic og Serbien, men i modsætning til det normale hos diplomater holdt Walker fast i sin positive holdning til KLA. Derfor er det heller ikke svært for Walker nu at støtte Vetevendosje, som har mange tidligere og kendte ledere af KLA blandt sine kandidater.

"Jeg kan ikke stemme. Men I kan. Gå derfor hen og stem for Albin Kurti og Vetevendosje", sagde Walker blandt andet i sine valgtaler.

Valgsvindel
Valget blev fremkaldt af, at den tidligere regeringskonstellation mellem ministerpræsident Hashim Thacis Demokratiske Parti og den Demokratiske Liga under ledelse af borgmesteren i Prishtina brød sammen.

Det var indlysende, at det man frygtede mest var, at Vetevendosje skulle få for mange stemmer.

"Som tegn på stor nervøsitet kaster Thaci vildt om sig med valggaver og løfter", skrev Neue Züriche Zeitung den 11. december. "Lønningerne for de 25.000 lærere vil blive forhøjet med 50 procent til januar, og hver af de 70.000 embedsmænd vil få en lønforhøjelse på 30 procent. At disse løfter er ufinansierede og strider mod aftalen med den Internationale Valutafond, bekymrer ikke Thaci. Derudover har han lovet Kosovas indbyggere, at de kan rejse uden visa til EU om 15 måneder, skønt indfrielsen af dette løfte ikke afhænger af Prishtina, men af Bruxelles."

Der var også tale om stemmekøb via annoncer på Internet. Summerne, som blev brugt på annoncer i Tv fra de etablerede partier – og fra deres udenlandske støtter – var gigantiske. Man regner med, at der er brugt over 200.000 euro på valgreklamer i tv.

Vetevendosje måtte klare sig på anden måde. Mange af kandidaterne solgte deres biler, og Albin Kurti solgte sin lejlighed for 70.000 euro, som også er brugt i valgkampen.

På baggrund af en pressemeddelelse fra Vetevendosje fortalte den tyske marxist Max Brym, der for tiden opholder sig i Kosova, i en rapport i Kosova Aktuell den 13. december, at "bander fra (Thacis parti) PDK og fra (det halvfascistiske) AAK massivt har forfalsket, og forhindret valgene i Malishevë dhe Deçan, Skenderaj, og Drenas. Valgene blev betragtet som illegitime. Aktivister fra Vetevendosje har rapporteret 118 tilfælde af vold. I et valglokale i Baja Malisheva truede en nær slægtning af Fatmir Limaj, Behluh Limaj, som var valgobservatør for Vetevendosje med en pistol. Dernæst var aktivister fra Vetevendosje blevet slået, hvad der først holdt op, da politiet greb ind.

Beran Krasniqi fra Vetevendosje var blevet truet med ordene: "Vi dræber alle kommunister".

Kl. 17 stormede aktivister fra AAK valglokalet i Decani.

Valgobservatører fra Vetevendosje blev anbragt i et andet lokale og låst inde, mens aktivisterne fra AAK gik i gang med at "bearbejde" valgresultaterne." Men en valgobservatør fra Vetevendosje optog ikke desto mindre en fem minutters video med skjult kamera, som viser en person, der er i gang med at udfylde valgsedler.

I alt har Vetevendosje udsendt ca. 5000 valgobservatører, som forsøger at påvise svindelen.

Det officielle valgresultat
Den 13. december mente The Guardian, at Vetevendosje fik 17 procent af stemmerne, at det blev parlamentets tredjestørste parti og tungen på vægtskålen. Men som timerne og de første dage gik, blev valgresultatet yderligere forfalsket.

Den 14. december havde valgkommissionen regnet sig frem til, at premierminister Hachim Thaci fra Kosovos Demokratiske Parti (PDK) var valgets vinder med 33,5 procent af stemmerne. På andenpladsen kom Kosovos Demokratiske Liga (LDK) med 23,6 procent. På tredjepladsen kom Vetevendosje med 12,2 procent, mens AAK fik 10,8 procent, og det serbisk-venlige parti AKR fik 7,1 procent.

"Det er mere end sælsomt", skrev Max Brym ,"at i de områder, hvor PDK og AAK står stærkt kan næsten 100 procent af vælgerne stemme i den ønskede retning . Det er resultater, som SED (Det Socialistiske Enhedsparti i DDR) kun vovede at drømme om. I Kosova kan man ved hjælp af paramilitære trusler, forfalskninger, direkte og indirekte stemmekøb opnå et sådant resultat".

Men også valgobservatører fra EU-parlamentet forkaster det officielle valgresultat. De finder det besynderligt, at mens den gennemsnitlige valgdeltagelse kun lå på 48 procent, så kan man i visse områder se en valgdeltagelse på over 95 procent.

Mens Thaci selvfølgelig har accepteret valgresultatet, skrev Brym, "så har EU betegnet valgresultatet som "i det væsentlige korrekt."

Men den såkaldte "retsstatsmission", EULEX, fandt ikke noget mistænkeligt ved valget, skrev Max Brym.

I en kommentar den 14. december sagde Albin Kurti bl.a.:

"Regimet valgte manipulation og at stjæle valget, fordi det var i panik. Det var først og fremmest i panik på grund af udvidelsen af vores organisation og stigningen i medlemstal parallel med en voksende vrede hos Kosovas borgere. Den uretfærdighed, der er begået mod os, har definitivt fjernet masken fra dette regime, som har forsøgt at slukke vores tørst med havvand. Disse valg har som aldrig før de-legitimeret dette regime. Nu ved hver eneste borger i Kosova på hvilken måde og af hvilken grund strukturerne regimet eksisterer. Vetevendosje vil forene ikke-konstitutionelle og konstitutionelle metoder til at nå sine mål. Kampen fortsætter, men vi er meget stærkere end før".

 

Nye problemer for Thaci
I forvejen har Thaci og andre politikere i Kosova svært ved at forklare, hvorfra de har deres kæmpeformuer. Vetevendosje hævder, at meget stammer fra deres private "provenu" fra privatiseringerne af Kosovas samfundsejede virksomheder, og jo mindre salgsprisen har været, jo større privat "provenu" har politikerne fået.

Men nu truer en helt anden sag både Thaci, men egentlig også EU og andre, der har støttet ham.

Europarådet – ikke at forveksle med EU – hvor 47 europæiske stater, inklusive Rusland og Serbien, er med, har nemlig anklaget Thaci for at være mafiaboss, som bl.a. har solgt organer fra fangne serbere.

Selvom denne sag hovedsageligt er rejst for at diskreditere Kosovas Nationale Befrielseshær, som engang blev ledet af Thaci, så repræsenterer sagen en ny kattepine for Thaci og for FN og EU, der har støttet hans genvalg.

 

Det potentielt velhavende Kosova
De omkring 2.5 millioner mennesker, der bor i Kosova, er for de allerfleste vedkommende meget fattige. Omkring halvdelen af dem er arbejdsløse, og ledigheden blandt unge når op imod 70 procent.

Men under fødderne på kosovarerne ligger nogle Balkans rigeste mineralforekomster. Alene fra Trepca minekomplekset i Mitrovica kom råstoffer og halvfabrikata til 40 procent af det gamle Jugoslaviens totale årlige industriproduktion.

På listen over kandidater til parlamentsvalget havde Vetevendosje også opstillet den tidligere direktør for det samfundsejede Trepca mine kompleks, og det var også i det nu delte Mitrovica, at Vetevendosje startede sin valgkampagne med et kæmpemøde i byens store idrætshal.

Da Vetevendosje på femårsdagen for organisationens grundlæggelse meddelte, at den opstillede til valget, sagde den, "at centrum for Vetevendosjes valgkamp ville være kampen for selvstændighed, for social retfærdighed, modstand mod privatiseringer og fortsat kamp mod de fremmede koloniherrer."

 

Modstanden imod privatiseringer
Albin Kurti uddybede Vetevendosjes modstand mod privatiseringer ved at sige:

"Ejendom, der bliver privatiseret er eksklusiv. Den tilhører nogen og ingen andre. Der er stort set ikke mere at sige – de andre er udelukkede.

Politiseringen af borgerne i dag foregår ved, at man forsøger at narre dem ved at fremstille sagen som en befrielse fra sociale offentlige aktiviteter, som neoliberalismen har bragt ud af politik, og som derfor degraderes til teknisk forvaltning.

Den demokratiske kontrol med det økonomiske område forsvinder i et tempo, vi ikke har oplevet før.

Problemet vokser, når politikerne ønsker at blive teknikere og ikke politikere. Måske bliver de rigere af at være teknikere. Men politikere, der laver forretninger, er forretningsfolk. Er de ikke?

Konflikten mellem regeringen og folket bliver en konflikt mellem privat profit og sociale interesser. Privatisering er ikke en ting, men et forhold (mellem samfundet og de offentlige områder, som bliver eksproprieret, og politikere, selskaber og banker, som bliver rigere).

Dette er grunden til, at det internationale regime ikke tillader en teknisk regering af lokale. Der ville være en formalisering af det, vi allerede har. Det er ikke et spørgsmål om at have for mange partier, men et spørgsmål om at have for mange partier og kun lidt politik.

Kosovas regering kan ikke hjælpe os med nogen økonomisk udvikling til gavn for borgerne, eftersom den betragter Kosovas økonomiske potentialer som en byrde, den må befries fra. Den offentlige sektor bliver ikke ødelagt, fordi den ledes dårligt, men fordi det er et mål at ødelægge den. Regeringen har ikke til hensigt at beskytte den offentlige sektor og bringe den i orden, men at eliminere den."

 

"Hjemlig produktion" frem for "fri marked"
"Gennem privatiseringer gør den præcist det", fortsatte Albin Kurti. "Nu er Kosova blevet et land, hvor det er lettere at miste sit job end at finde et. Social hjælp ydes ikke til borgerne med henblik på at skabe et bede liv, men for at ikke for mange skal protestere mod den eksisterende orden.

Politik uden økonomisk politik er et skuespil. Kosova har brug for et paradigmeskift fra "fri marked" til "hjemlig produktion".

Det åbne marked har bragt os i en situation, hvor vi oversvømmes af udenlandske varer, særligt serbiske. Det åbne marked har dræbt den hjemlige produktion og gjort dens vækst umulig. Det er økonomien, der må udgøre markedet, og ikke markedet, der må udgøre økonomien. For at opnå dette paradigmeskift er det en forudsætning, at politikken omfatter økonomien. Ikke som nu, hvor elforsyningen til Prishtina er høj, fordi handel og bureaukrati trives der, men ikke produktion.

Som professor Ismet Harriti siger: "Med privatiseringer, der er et mål i sig selv, bliver det eneste resultat en privatisering af profitterne og en nationalisering af tabene. Kosovas nuværende udvikling er intet andet end en udvikling af privatiseringerne".

For at staten bedre kan kontrollere det økonomiske system og sætte en anden dagsorden, går Vetevendosje ind for opbygningen af en stærk og helt uafhængig stat i Kosova.

 

Kosovas historiske betydning
Blandt de internationale personligheder, der besøgte Kosova inden valget for at lægge deres lod i vægtskålen imod Vetevendosje, var også Albaniens ministerpræsident Sali Berisha, der vil være kendt som en af dem, der organiserede og tjente store summer på det pyramidespil, men som drev store dele af befolkningen i Albanien ud i fattigdom.

Albanien er lige så klassedelt som Kosova er, og den herskende elite, der også kan beskyldes for forbindelser til mafialignende kredse, ønsker ingen forening med Kosova.

I kampen mod eliten arbejder Vetevendosje sammen med en række mindre albanske organisationer og sociale bevægelser med et tilsvarende program som det, Vetevendosje fremfører i Kosova. Blandt de krav, som Vetevendosje fremfører, er også et krav om en folkeafstemning, der kan være med til at bane vejen for en sammenslutning mellem Kosova og Albanien.

Dermed placerer Vetevendosje sig på en tradition, der går tilbage til slutningen af 1800-tallet og begyndelsen af 1900-tallet, hvor det albanske folk også søgte at samle sig.

I 1878 afholdt albanere fra alle regioner et nationalråd i Prizren i Kosova og krævede, af det osmanniske rige, at alle albanske områder blev samlet i en provins i det osmanniske imperium. I 1880 krævede nationalrådet oprettelse af en autonom stat og udråbte sig selv som Albaniens foreløbige regering, men de blev slået af osmannerne i 1881.

Fra 1909 og til 1912 lykkedes det for den nationalistiske albanske bevægelse at generobre hele Kosova og desuden Makedoniens nuværende hovedstad, Skopje. Et selvstændig Albanien blev udråbt i den albanske by Vlora i november 1912.

Men en ambassadørkonference, der blev afholdt i London i 1913, anerkendte kun det nuværende Albanien som albansk, men ingen af de andre områder, hvor der bor albanere.

Det er denne situation, som mange albanere opfatter som uretfærdig, Vetevendosje og dens fæller arbejder på at få ændret.
 

single.php
WP2Social Auto Publish Powered By : XYZScripts.com