Efter adskellige advarselsstrejker og en fire ugers strejke frem til midten af juni, er der nu lagt op til nye konflikter.

Efter advarselsstrejkerne bad lokalregeringernes arbejdsgiverforening, som er ansvarlig for overenskomsterne med to millioner offentligt ansatte, om, at forligsinstitutionen skred ind og gennemtvang (som lovgivningen giver dem mulighed for) en pause i strejken.

Forligsforslaget gik ud på en gennemsnitlig lønstigning på 3,4 procent, der især skulle tilgodese lederne (i følge mæglerne ville lederne af børnehaver få en lønstigning på 4,5 procent), medens der for størstedelen af de ansatte (lærere og andet personale) ville blive tale om lønforhøjelser på mellem 1 og 3 procent.

Toplederne af fagforeningen Ver.di (et af de største forbund i den tyske fagbevægelses hovedorganisation – DBG), som organiserer de offentligt ansatte, var parate til at acceptere dette forslag, men møderne i de kompetente forsamlinger i Ver.di, som fandt sted i slutningen af juni, vendte sig klart imod mæglingsforslaget, ikke kun i forhold til lønstigningerne, men også mod, at overenskomsten skulle vare i ikke mindre end fem år.

Allerede for en måned siden kunne vi forudse, at møderne blandt de berørte ansatte og genoptagelsen af forhandlingerne med arbejdsgiverne medio august ikke ville forløbe glat, men at der var stor sandsynlighed for en genoptagelse af strejkeaktiviteterne til efteråret. Samrådet mellem medlemmerne af Ver.di og GEW – en mindre lærerfagforening, som også er medlem af DGB – fandt sted i juli og de første dage af august. Resultatet levner ikke megen tvivl: Næsten 70 procent af de berørte i de to forbund afviste mæglingsforslaget, mens der var et nej på over 60 procent fra de lærere og socialarbejdere, som er organiseret i DBB (forbundet for statstjenestemænd, som står udenfor DBG).

Som formanden for Ver.di, Frank Bsirske påpegede, er dette resultat ”en klar melding til såvel ledelsen i forbundet som til arbejdsgiverne”; og han tilføjede: ”Strejken vil fortsætte. Mæglingen er mislykket”. Den 11. august vil der blive afholdt et møde i Frankfurt i den føderale overenskomstkomite for at tage stilling. Hvis arbejdsgiverne ikke giver sig i de forhandlinger, der begynde den 13. august vil kampen blive genoptaget i de følgende dage, og der er forhåbninger om, at der vil komme uger med massive strejker [mødet den 13. august endte uden resultat. O.a.].

Anerkendelse
Beslutsomheden hos lærerne har en enkel forklaring. Den kampagne, der byggede op til strejken, satte som sit mål at få en virkelig opvurdering af undervisningsarbejde, der traditionelt opfattes som et kvindefag og derfor er dårligt betalt. Denne opvurdering med hensyn til lønnen indebærer, at den skulle stige til samme niveau som andre offentligt ansatte med tilsvarende faglige kvalifikationer, hvilket ville betyde en gennemsnitlig lønstigning på 10 procent.

Tilføj til dette, at arbejdsbetingelserne for lærerne i stadig stigende omfang er blevet forringet. Hver dag bliver de tvunget til at forholde sig til nye opgaver (integration, inklusion, forberedelse osv.) uden en stab, der er specielt uddannet til at løse disse opgaver.

Det er betryggende, at der, i modsætning til situationen for seks år siden, nu er tale om, at lærernes krav og kampe nyder omfattende anerkendelse i befolkningen, samt at en betydelig del af de forældre, der er blevet ramt af strejkens konsekvenser, har vist solidaritet med de strejkende. En sejr til lærerne ville være en opmuntring for andre sektorer, specielt de der er udsat for privatiseringer og dermed ofre for forringelser af deres arbejds- og levevilkår.

Pilotkonflikt
Således modsætter piloterne i Lufthansa sig de nye manøvrer, som tilsigter at øge profitterne på bekostning af de ansattes og passagerernes sikkerhed. For at stå stærkere i konkurrencen med lavprisselskaberne ønsker Lufthansa at benytte sine gamle Airbusfly model 330 og 340 til fjerne destinationer (Kenya, Mauritanien eller Mexico), og at disse bliver fløjet af 200 piloter fra dets ”selvstændige” datterselskab CityLine. Disse piloter er kun trænet til og har erfaring med beflyvning af indenrigsruter (Berlin-Düsseldorf eller Köln-Hamburg). For at føje spot til skade er det planen, at piloter fra Lufthansa med erfaring i langdistanceflyvninger skal hjælpe med at træne piloterne fra CityLine i disse nye opgaver!

Flertallet af piloterne opfatter denne plan, kendt som ”Springet”, som uacceptabel: ”Skal vi påtage os ansvaret for afskaffelsen af vore egne jobs,” spørger de, og er kommet med en lang række argumenter for at bevise, at denne plan er til fare for sikkerheden både for personalet og kunderne. Hvis Lufthansa-ledelsen fremturer med dette, står vi på randen af en ny konflikt.

Manuel Kellner er medlem af ledelsen af isl (Internationale Socialistisk Venstre) en af de to grupper tilknyttet Fjerde Internationale i Tyskland og medlem af Die Linke i Köln
Oversat fra International Viewpoint af Peter Kragelund

Opslået i Faglig kamp, Nordeuropa

single.php