21-årig muslimsk kvinde med tørklæde stiller op for det Nye Antikapitalistiske Parti i det franske regionalvalg. Det har givet anledning til stor debat både i og uden for partiet.

af Åge Skovrind

Ilham Moussaid, en 21-årig kvindelig studerende med marokkansk baggrund, er med et slag blevet kendt over hele Frankrig. Årsagen er, at hun bærer tørklæde og er opstillet som kandidat til det franske regionalvalg den 7. og 14. marts.

Størstedelen af fransk presse har kastet sig over den unge kandidat i et forsøg på at mistænkeliggøre og så splid i hendes parti, det Nye Antikapitalistiske Parti (NPA), som blev dannet for få år siden af det trotskistiske Revolutionære Kommunistiske Forbund (LCR), som er den franske sektion af Fjerde Internationale.

På mange måder minder debatten om den, som opstod i kølvandet på opstillingen af Asmaa Abdol Hamid i Enhedslisten. Dog med et par markante undtagelser. For det første har Ilham ingen realistisk mulighed for at blive valgt. For det andet er tørklædedebatten en noget større sag i Frankrig, hvor der siden 2004 har været forbud mod at bære religiøse symboler i skolerne, og hvor regeringen i denne vinter har rejst en stor national debat om ’de franske værdier’ – som af mange er blevet kritiseret for at fremme fremmedhad og islamafobi.

Ilham bærer et tørklæde, som er bundet stramt rundt om håret – der er med andre ord langt til slør, nikab eller burka, selv om ikke alle medier har lige været nøjagtige med begreberne. Hun er medlem af NPA og står som nummer fire på en lokal liste i PACA-regionen (hovedby: Marseilles), hvor NPA stiller op i alliance med miljøpartiet De Alternative.

Selv erklærer hun at være sekulær, feminist og antikapitalist.
»Det er med stor beklagelse, at jeg kan se … mit liv reduceret til mit tørklæde. Det er med stor beklagelse, at jeg hører, at min personlige tro er en trussel mod andre, når jeg taler for venskab, respekt, tolerance, solidaritet og lighed for alle mennesker,« erklærer hun.

Intern debat
Hendes kandidatur er blevet kritiseret fra både på højre og venstre.

Socialistpartiets leder, Martine Aubry, har udtalt, at hun aldrig ville have accepteret denne kandidat, og leder af Venstrepartiet (venstre-udsplitning fra Socialisterne), Jean-Luc Mélenchenon, har kaldt det et tilbageskridt. Der er også venstreorienterede kvindegrupper, som har kritiseret partiet for at opstille en kvinde, som bærer et religiøst – og i deres øjne – kvindeundertrykkende symbol.

Også internt i NPA har der været uenighed om opstillingen af en kandidat, som insisterer på at bære tørklæde. Nogle medlemmer ser det som et udtryk for kvindeundertrykkelse, men hendes opstilling er blevet forsvaret af NPA’s kendteste talsperson, Olivier Besancenot.

På et ledelsesmøde blev det slået fast, at partiet bakker op bag hendes kandidatur, som er besluttet af den lokale partiafdeling. (se i bunden af denne artikel udtalelsen fra NPA’s landsledelse).
Lørdag den 20. februar udkom den store avis Le Monde med et temaopslag om sagen, med indlæg fra flere udenlandske kommentatorer.

Henri Pena-Ruiz, filosof og medlem i Venstrepartiet, skrev, at NPA svigter alle de kvinder i verden, som kæmper mod undertrykkelse, blandt andet at være tvunget til at bære slør. Den pakistanske forfatter og analytiker Tariq Ali, nu er bosat i London, forsvarede derimod opstillingen af den muslimske kandidat.
»Mange af de kvindelige studerende, som kæmpede sammen med os (i Pakistan mod diktaturet, red.) bar slør og råbte samtidigt slagord mod Jamaat-e-Islami. Forsømte vi vores pligt, da vi accepterede dem i vores rækker uden først at bede dem om at smide sløret,« spørger Tariq Ali, og siger, at han selv havde foretrukket at se de unge kvinder uden slør, men at det ikke spillede nogen rolle for kampen.

Strejker
Den franske tørklædedebat vil næppe få nogen stor indflydelse på resultatet af regionalvalget, selv om NPA er blevet anklaget for et forsøg på at fiske stemmer blandt de mange unge marginaliserede franskmænd med anden etnisk baggrund i forstæderne til de store byer.

For NPA vil det have større betydning, hvordan de sociale bevægelser og kampe har udviklet sig, og om venstrefløjen opstiller samlet eller splittet.

Det sidste stykke tid har der ikke været store landsdækkende strejker eller aktioner i Frankrig, som har udfordret regeringens politik. Det ville have givet større medvind til NPA.

Dog er der hele tiden større eller mindre strejker mod fyringer og angreb på løn- og arbejdsforhold. For eksempel var der i februar en strejke mod olieselskabet Totals seks raffinaderier. Den bredte sig kortvarigt til andre selskaber, men er nu er afsluttet med et løfte om at fortsætte produktionen, dog ikke på raffinaderiet i Dunkerque, som var årsag til strejkebølgen og som arbejderne derefter har besat. Også Ikeas 26 butikker har været ramt af en historisk strejke med et krav om lønforhøjelser på 4 procent, mens ledelsen ’tilbød’ en nul-løsning. Og den 1. marts opfordrer en gruppe indvandrer-arbejdere til, at alle udenlandske arbejdere bliver hjemme og viser, at landet ikek kan fungere uden deres arbejde.

Hvilket samarbejde?
Spørgsmålet om venstrefløjens opstilling har været genstand for en lang debat. I centrum står holdningen til socialdemokraterne (som i Frankrig hedder Socialisterne). I de regioner, hvor de har haft flertallet, har de stået for en nyliberal nedskæringspolitik. NPA’s holdning har derfor været, at man under ingen omstændigheder kunne indgå i alliancer vendt mod højrefløjen sammen med Socialisterne. På dette punkt adskiller NPA sig klart fra Kommunistpartiet og det Venstrepartiet, som for nylig brød ud fra Socialisterne. De støtter socialdemokratiske borgmestre og stemmer traditionelt for deres budgetter.

Gennem hele efteråret diskuterede NPA, Kommunistpartiet og Venstrepartiet muligheden for et tættere samarbejde i regionalvalget, men uden at opnå enighed. En fælles liste ville med sikkerhed give over 5 procent af stemmerne og dermed mulighed for at gå videre til anden valgrunde. Stiller de tre partier op hver for sig, vil chancen for at nå over de 5 procent være lille i de fleste regioner.

NPA er delt i tre cirka lige store fløje på spørgsmålet om fælles lister på venstrefløjen. Ledelsens forslag var, at der ikke er nogen national aftale, men mulighed for at de regionale partiafdelinger kan indgå alliancer. Andre mener, at NPA under ingen omstændigheder kan indgå fælles liste med Kommunistpartiet og indirekte give sin støtte til et socialdemokratisk ledet regionalstyre. Og den tredje position siger ja til en national aftale, som tillader NPA at indgå alliancer med de andre venstrepartier og ’teknisk’ samarbejde med socialdemokraterne i anden valgrunde, det vil sige uden at forpligte sig til at støtte en socialdemokratisk regionalstyre og dennes budgetter.

Regionerne bestemmer selv
En urafstemning viste cirka lige stor opbakning til de tre linjer, og ledelsens forslag om at overlade beslutningen til regionerne blev konsekvensen. Det betyder, at NPA opstiller sammen med PCF og Venstrepartiet i tre regioner. I tre andre regioner opstiller NPA sammen med Venstrepartiet, og i en enkelt af disse får man støtte fra et mindretal af PCF. I 11 regioner opstiller NPA på sin egen liste, og i de resterende 9 indgår man i en alliance med mindre partier og forskellige sociale bevægelser.

Ved det sidste regionalvalg i 2004 blev højrefløjen stemt ud næsten overalt. Kun på Korsika og i Alsace i nordøst sidder højrefløjen på magten. Spørgsmålet er nu, om oppositionen – socialdemokrater, kommunister og grønne – vil beholde deres solide kontrol med de franske regioner, eller om højrefløjen, først og fremmest regeringspartiet UMP, vil gentage sine seneste succeser fra parlaments- og præsidentvalget i 2007 og valget til Europa-Parlamentet i 2009.

Erklæring fra NPA’s landsledelse om Ilham Moussaid

1) Samtidig med at regeringen optrapper sin antisociale politik og sætter tempo på udvisningen af indvandrere uden dokumenter, bliver NPA skydeskive i debatten om den nationale indentitet. NPA står over for en politisk mediekampagne omkring en af sine 2000 kaniddater i de regionale valg, Ilham Moussaid, som bærer et hovedtørklæde og står som nummer fire på NPA-de Alternatives liste i Vaucluse-departementet i regionen Provence-Cote d’Azur, hvor spidskandidaten er Jacques Hauyé.
I modsætning til hvad nogle har påstået, er der ikke tale om et ’politisk og mediestunt’ sat i værk af NPA’s ledelse, men om en beslutning taget i Vaucluse. Et mindretal af medlemmerne i dette departement var imod beslutningen. Beslutningen, som er taget af kammeraterne i Vaucluse, kan ikek opfattes som en beslutning taget af NPA som helhed, eftersom den ikke har været diskuteret på forhånd i nogen instans af partiet.

2) Vores kammerat Ilham Mousaid er medlem af NPA, og som sådan kan hun stille op som kandidat som alle andre medlemmer. Et flertal af klammeraterne i Vaucluse besluttede at acceptere hendes kandidatur. Uanset hva man måtte mene om denne beslutning, så blev den taget i overensstemmelse med partiets vedtægter. Vi forsikrer NPA-Alternatv-listen og alle den skandidater om vores solidaritet i denne vanskelige situation.

3) Ilham bærer et tørklæde (og ikke en burka, som det har været sagt og skrevet). Hun ser ingen modsætning mellem dette og de grundlæggende principper for NPA, hvor feminisme og sekularisme (adskillese mellem stat og religion, red.) er hjørnesten, og hun forsikrer om sin tilslutning til disse værdier og til alle de grundlæggende principper i partiet.
Hovedtørklædet er ikke kun et synligt religiøst symbol, men også et instrument til undertrykkelse af kvinder, som er blevet brugt i forskellige former o gpå forskellige tidspunkter af de tre monoteistiske religioner (islam, kristendom og jødedom, red.), selv om Ilham ikke oplever det på denne måde, og ikek er den eneste kvinde i vores samfund, som har den opfattelse.

4) Meddelelsen om Ilham Moussaids kandidatur har fremprovokeret mange reaktioner. De er ikke alle af samme slags. Kritik og uenighed, som er kommet frem inden for NPA og af bevægelser eller aktivister i sociale og feministiske bevægelser er udtryk for argumenter, som beriger diskusionen, og debatten vil fortsætte.
På den anden side afviser vi de hadefulde og hykleriske angreb, som kommer fra detn yderste højrefløj, UMP, Socialistpartiet, og selv Venstrepartiet og Kommunistpartiet. Vi hører ikek så meget fra dem, når Republikkens præsident falder i armene på Paven, eller slår korset for sig i et officielt besøg, eller når Boutin fremhæver Bibelen i Nationalforsamlingen. De institutionelle partier bruger millioner til at finansiere private skoler, især katolske. Hvad angår Kommunsitpartiet, burde det være mere forsigtigt, eftersom det, i alliance med Socialisterne, har acepteret en kandidat med tørklæde i lokalvalgene, og som fortsat bærer tørklæde som valgt medlem af kommunalbestyrelsen i Echirolles.

5) Inden for NPA bekræfter Landsledelsen, at debatten om ’religion og frigørelse’, som allerede var planlagt før denne politiske-medie-kampagne, vil finde sted. Den interne debat, som vi har, er en offentlig debat. Beslutningen taget i Vaucluse skaber ikke nogen ’retstilstand’ på spørgsmålet.

6) Nu er det først og fremmest tid til at føre kampagne for de lister, som har opstillet eller støtter, en kampagne for at fortælle, hvor vi i virkeligheden gør en forskel, at vi er det antikapitalistiske venstre, antiracistisk, økologisk, internationalistisk og feministisk – en venstrefløj, som altid har været solidarisk med kvinder, som står op imod dem, som tvinger dem til at bære slør.

Vedtaget enstemmigt blandt de tilstedeværende, 1 undlod at stemme.

single.php
WP2Social Auto Publish Powered By : XYZScripts.com