En sælsom debat har i den seneste måned udspillet sig i Enhedslistens højere luftlag: Må man være venner med Redox?

 

Redox – der i en tidligere inkarnation hed Demos Dokumentationsgruppe i mange år – har på visse tidspunkter fået kendskab til informationer om den ekstreme højrefløj, som de (det ekstreme højre) ikke selv har ønsket af få frem. Somme tider er disse informationer kommet frem på måder, der måske ikke altid har været helt fine i kanten. Det har alle vidst – højrefløjen (og PET) udspionerer jo som bekendt også venstrefløjen med ulovlige metoder – ”So, who cares?” har været den uofficielle og pragmatiske holdning i snart flere generationer.

Men nu skal der andre boller på suppen. En henvendelse fra Redox til Enhedslistens forretningsudvalg – om støtte i forbindelse med en retssag – affødte et noget overraskende ”udkast til svar”, der i øjeblikket debatteres i Enhedslistens Hovedbestyrelse og omegn.

Ingen har seriøst beskyldt Enhedslisten for at bruge hverken vold eller hacking i sagen, og i det lys er svaret bekymrende.

Trangen til legalisme for enhver pris er nu så udpræget, at enhver højreorienteret chefredaktør (i dette tilfælde BT’s), kan splitte venstrefløjen og ødelægge samarbejdet og solidariteten på venstrefløjen, til skade for de fælles opgaver.

For at støtte skal der nemlig stilles krav – ikke blot til Redox, men til alle fremtidige samarbejdspartnere – må man tro.

I udkastet til svaret hedder det: ”Enhedslisten [ønsker] ikke at støtte eller samarbejde med en organisation, der har et uafklaret forhold til ulovlige metoder.”

Nu kan man egentlig ikke beskylde Redox for at være specielt uafklarede på dette punkt, men der har jo for nylig været lagt sag an mod Redox, hvor nogle af anklagerne handlede om brug af ulovlige metoder. ”Vi [er] bevidste om, at en række af sigtelserne [mod] Redox blev frafaldet”, skriver man godt nok, men Redox er åbenbart skyldige, indtil de har bevist deres uskyld, for ”tilbage står stadig et indtryk i offentligheden af, at I har skaffet oplysninger på ulovlig vis”.

Oven i købet er ”en person dømt for medvirken til et voldeligt overfald”. Det fremgår af dommen, at han ikke selv havde deltaget fysisk. (Til orientering for dem, der ikke har sagen present: Det drejer sig ikke om Sct. Valentinesday (tjek Wikipedia!) massakren nr. 2, men om et værtshusslagsmål mellem nogle autonome og nogle nynazister). I øvrigt blev overfaldet ikke kædet sammen med organisationen Redox.

Den ”offentlige mening”, der refereres til er nogle artikler i BT.

Redox har dog mulighed for at sone sin brøde og få syndsforladelse. De skal blot erklære, at de 1) tager afstand fra vold mod politiske modstandere, 2) at de har til hensigt at fredeligt, politisk anti-racistisk arbejde, 3) ikke deler informationer med grupper, der benytter sig af vold i deres politiske kamp, og at de 4) ikke tilegner sig deres informationer på ulovlig vis.

Disse krav til Redox blev formuleret nogenlunde samtidig med, at Enhedslisten – fra Folketingets talerstol – krævede, at SKAT omgående benyttede sig af ulovligt indhentede oplysninger om danske skattesvindlere, og krævede våben og militær støtte til kurderne i deres kamp mod Islamisk Stat. Tidligere har man som bekendt krævet asyl til Edward Snowden, der stjal millioner af dokumenter med hemmelige oplysninger om sit eget land og dets regering.

Endnu værre end hangen til legalisme, er det, at centrale kræfter i ledelsen af Enhedslisten er parat til at give køb på grundlæggende principper om retssikkerhed og lighed for loven. Dem ”vi” kan li’ – såsom Edward Snowden – kan få lov til at bryde loven, mens dem ”vi” ikke kan li’ – som fx folk, der ofte kritiserer ledelsen i Enhedslisten – skal straffes ved udhængning og afslag på støtte.

Den slags ulighed for loven er i øvrigt kernen i ethvert diktatur. Så vi må stadig håbe, at et flertal i Enhedslistens ledelse vil huske de gamle ord fra Jyske Lov, om at ”Loven skal ikke gøres eller skrives til nogen mands særlige fordel, …”, og dømme og behandle Redox på linje med alle andre aktive grupper.

Besindige mennesker har foreløbig fået sendt sagen til genbehandling i Enhedslistens forretningsudvalg, og afslutningen på historien kendes ikke i skrivende stund.

Note:
Den "oprindelige" henvendelse fra Redox, der omtales ovenfor, var ikke stilet til Enhedslistens forretningsudvalg, men til partiets lokalafdelinger. Redaktionen, 1. april 2015.

Opslået i Anti-racisme, Enhedslisten

single.php