Verdens to største økonomier, EU og USA, er i intense forhandlinger om en stor frihandelsaftale kaldet Transatlantic Trade and Investmentship (TTIP). Aftalen skal harmonisere standarder for produkter, service og ydelser på hver side af Atlanten. Men aftalen truer både demokrati, miljø og klima. Hvis TTIP skal stoppes kræver det en styrkelse af den brede mobilisering, der sker i de fleste europæiske lande og herhjemme.

EU og USA er i fuld gang med forhandlinger om den største frihandelsaftale til dato, der vil betyde en liberalisering af de to økonomier og fjerne regulativer og standarder, der er til gene for de store multinationale virksomheder. Det vil betyde slækkede standarder for miljø, klima og forbrugerbeskyttelse. TTIP vil ikke blot true høje standarder på eksempelvis miljø i EU, men også true standarder på den anden side af Atlanten, eksempelvis den finansielle regulering i USA, som på mange områder er stærkere end i EU, hvor absurd det end må lyde. Målet med aftalen er at skabe arbejdspladser og økonomisk vækst, som skal hjælpe den kuldsejlede europæiske økonomi ud af den vedvarende krise. Men realiteterne truer, da aftalen indeholder dybt kritisable og bekymrende elementer.


Afdemokratisering og magtforskydning

Især et element i TTIP er dybt problematisk. I aftalenoplægget finder man ISDS (Investor-State Dispute Settlement) – en mekanisme, der skal sikre ”investorrettigheder”. Det sker via en voldgift, der skal sikre virksomhedernes profit, hvis stater i fremtiden gennemfører regulering, der har indflydelse på denne. ISDS vil åbenlyst blive et redskab og pressionsmiddel for de store multinationale virksomheder over for staterne. I Canada, som har en lignende aftale med USA (NAFTA), indførte Quebec-delstaten et stop for fracking (en metode, der bl.a. anvendes til udvinding af skifergas), som efterfølgende har medført, at virksomheden Lone Pine Resources har anlagt et søgsmål på intet mindre end $250 millioner. Andre virksomheder såsom ExxonMobil (olie) og Cargill (fødevarer) har tidligere haft stor succes med et suge penge ud af statskasserne. Konsekvensen er ikke til at tage fejl af: En ISDS-mekanisme vil udvide grundlaget for, at virksomheder kan kræve erstatning af staterne og dermed lænse statskasserne, i de tilfælde, hvor staterne vedtager regulering, der fordyrer eller forhindrer produktionen. ISDS vil have en præventiv effekt på politiske indgreb, da stater vil undgå at regulere et område af frygt for at blive sagsøgt og på den måde vil TTIP føre et kæmpe demokratisk underskud med sig og indskrænke det politiske råderum yderligere. Resultatet kan blive klorkyllinger og hormonbøffer i supermarkederne uden politikerne tør gribe ind. Demokratiet bliver parkeret på sidelinjen, mens de multinationale virksomheder får carte blanche til at drive rovdrift på naturen og forbrugersikkerhed.

Modstand mod den trojanske hest her og nu
2015 ser ud til at blive det helt store år mht. kampen om TTIP. Selvom EU-kommissionen har valgt at overhøre de folkelige protester, så møder aftalen stadig stor modstand fra venstrefløjen og fra udviklings-, miljø-, og klimaorganisationer. I ugens løb samledes en bred vifte af TTIP-modstandere i Bruxelles for at gøre chefforhandlerne fra USA og EU opmærksomme på problemerne. Demonstranterne brugte en trojansk hest til at illustrere TTIP, der på overfladen ser pæn og tilforladelig ud, men under overfladen er det rene mareridt.
I de fleste europæiske lande er der opbygget en bred mobilisering mod de alvorlige konsekvenser, aftalen medfører. Tidligere har EU-kommissionen således modtaget ikke mindre end 1.000.000 underskrifter om at stoppe forhandlingerne om aftalen, som blev indsamlet på rekordtid fra mere end 320 europæiske organisationer (også danske). Men herhjemme har modstanden mod TTIP ikke vundet den store offentlige opmærksomhed endnu. Det til trods for, at danske sociale bevægelser forsøger at mobilisere og sprede information omkring aftalen. Enhedslisten har prioriteret arbejdet godt, men det kræver ekstra opmærksomhed og kraft, hvis kampen skal vindes. Ikke mindst kræver det, at NGOer som miljøorganisationen NOAH – Friends of the Earth, udviklingsorganisation Afrika Kontakt, Det Økologiske Råd, Oplysningsforbundet MayDay, Greenpeace, Aktionsforbundet arbejder og akademiker m.fl. bliver styrket i deres arbejde med at stoppe TTIP. Det er uvist, hvor i forhandlingsforløbet USA og EU er og hvornår en aftale falder på plads. Så meget desto vigtigere ikke at vente, men at bidrage umiddelbart og aktivt til modstanden.

SAPs forretningsudvalg, den 7. februar 2015

Opslået i SAP's ugekommentar

single.php