Johanne Smith Nielsen siger som regel tingene meget pænt og høfligt. Det gjorde hun også i kommentaren til statsministerens nytårstale. ”En god tale”, sagde hun, der dog ”i alt for høj grad står i modsætning til den politik som regeringen reelt fører”.

Det er jo så sandt, som det er sagt. Man kunne også udtrykke det lidt mindre pænt: Statsministerens tale var, sat i forhold til regeringens gerninger, en gang helt igennem utroværdigt hykleri, der fik tæerne til at krumme sig helt ned under hælene.

Komiske Helle
At hun for eksempel ikke med en stavelse omtalte den truende klimakatastrofe, er desværre bare, hvad man kunne forvente. Men at hun vælger lige netop ’tryghed og fællesskab’ som talens gennemgående tema – ikke som noget, vi skal kæmpe for, men som noget, vi har – er bare helt ude i hampen på en nytårsdag, der:
– Afslutter et år, hvor 34.000 er kastet ud af dagpengesystemet som følge af ændringen af dagpengeperioden og genoptjeningssretten (heraf står 4.500 også uden kontanthjælp, trods pinsepakken).
– Og indleder et år, hvor ”kontanthjælpsreformen” indfaser nye forringelser for de fattigste, kontanthjælpsmodtagerne, bl.a. med en udvidelse af forsørgerpligten, som vil gå hårdt ud over kærlighedsliv og alle slags kollektive boformer, og med særlige sultesatser til dem under 30. Også sygedagpenge og SU bliver skåret ned.
Nytårstalen bringer mindelser om Irak-krigen, når ”komiske Ali”’ rapporterede fra ”det fredelige Bagdad”, mens bomber og granater eksploderede i billedets baggrund. Og her er der endda tale om, at regeringen selv har kastet bomberne.

Når julestemningen breder sig…
Beskæftigelsesministeren, Mette Frederiksen (hende med de gode sygestatistikker), var få dage forinden kommet så meget i julestemning, at hun pludselig ”ikke var tilfreds med” at så mange mistede dagpengeretten. ”Den tidligere regering valgte en helt forkert indfasning af dagpengereformen”, mente hun. Hun prøver med andre ord at fratage den nuværende regering ansvaret for, hvad der er sket det seneste år – selv om den (og hun) fik magten for over to år siden.
Det holder ikke en meter. Den nuværende regering har når som helst kunnet stoppe katastrofen med sine egne og Enhedslistens stemmer. Alle lapperierne, inklusiv Pinsepakken, som regeringen på pinligste vis har brugt som figenblad, har – som forudsagt af Enhedslisten – vist sig helt, helt utilstrækkelige.
Næsten samtidig foreslog minsandten også Dansk Folkeparti ”at man går en periode på et til to år tilbage, så man igen kan få dagpenge i fire år, og genoptjeningsretten kommer ned på et halvt år”. Det kan så også være julestemningen – men er måske snarere opportunistisk lydhørhed over for folkestemningen – der bragte dette overraskende klare budskab frem, fra et parti der i sin tid var drivende i at gennemføre forringelsen. Dette betyder imidlertid, at Margrethe Vestagers Radikale bare kan få lov at stemme imod – der vil være flertal for at tilbageføre dagpengereglerne alligevel. Hvis dette skulle få de Radikale til at forlade regeringen, vil der komme stående ovationer herfra!

Modoffensiv i det nye år!
Den yderligere forarmelse af de mange, der under krisen er stødt ud af arbejdsmarkedet, er ikke bare provokerende uretfærdig og asocial. Den er også et målbevidst forsøg på at underminere løn- og arbejdsvilkårene for dem, der er i arbejde. At alternativet til et job er decideret fattigdom, skal tvinge både arbejdsløse og arbejdende til at komme krybende og finde sig i hvad som helst. Alene derfor (men selvfølgelig også af hensyn til situationen for de arbejdsløshedsramte medlemmer) er det et must, at fagbevægelsen kaster sin styrke ind i kampen mod denne udvikling.
Nytårsforsættet for alle os i Enhedslisten og på resten af venstrefløjen må være at (gen-)rejse dagpengekravene, såvel som forsvaret for de andre overførselsindkomster – på arbejdspladserne, i fagbevægelsen, i offentligheden, overalt. Der må blæses til kamp mod forarmelsen af krisens ofre.
De nye katastrofetal om dagpengesystemets sammenbrud har vendt stemningen, selv i medierne. Det har præmieopportunisterne i Dansk Folkeparti og måske næsten endda også Mette Frederiksen indset. Fagtoppen kan ikke længere gemme sig bag Pinsepakkens figenblad. De kommende måneders groteske dyneløfterhistorier og historier om unge familier, der i kontanthjælpsreformens kølvand må gå fra hus og hjem, kan og skal øge presset yderligere. Vi har en kamp her, der burde kunne vindes.
Selv med den regering.

Socialistisk Arbejderpartis Forretningsudvalg, den 10. januar 2014

 

Opslået i SAP's ugekommentar

single.php