Ken Loach' nye film er en tankevækkende dokumentar om udviklingen i det britiske samfund i årene efter Anden Verdenskrig, hvordan der blev opbygget velfærd og offentlige virksomheder, og hvordan det hele med Thatcher ved roret blev afviklet.

af Ebbe Rand Jørgensen

England blev i stedet et forbillede for den moderne nyliberalisme.

Filmen blev vist for første gang i Danmark søndag den 3. november ved en særforestilling arrangeret af Enhedslisten Albertslund.

Ken Loach er kendt for sine mange spillefilm, mange med kontroversielt indhold og/eller med et klart politisk sigte. Anmelderen husker stadig ”Family Life”, en film inspireret af ”antipsykiatrien”, som handlede om en skizofren pige og de livsvilkår, der havde gjort hende syg. Andre nyere eksempler er en film om den spanske borgerkrig og en film om privatisering af de britiske jernbaner. Eksemplerne er utallige.

The Spirit of ’45 er en helt anden slags film, men ikke på grund af sit indhold eller politiske budskab. Ken Loach har samlet en række gamle filmklip tilbage fra afslutningen af Anden Verdenskrig og frem til 90’erne og samlet dem til en dokumentarfilm. Indimellem er der en række interviews med en række personer, der fortæller om deres egne oplevelser og tanker om begivenhederne.

Et enkelt koncept, men bestemt ikke kedeligt. Det bliver en medrivende og tankevækkende historie. Og hvis man ikke har et dybere kendskab til England og tiden efter verdenskrigen er det også ret oplysende.

Drømmen om socialisme
Det mest slående i de første afsnit er den fattigdom, der beskrives. Der fortælles om elendige boligforhold og om farlige og usikre arbejdsforhold, f.eks. i kulminerne. Man skal nok ikke tage fejl, fattigdom og hjemløshed har været en realitet i alle årene efter verdenskrigen og frem til i dag. Men ingen tvivl om at de reformer, der blev gennemført af den nye Labour-regering i 45 blev oplevet som enorme fremskridt.

Filmen viser den store begejstring og lettelse hos den arbejdende befolkning, da valget gav en jordskredssejr til Labour. Vi ser Clement Attlee – den kommende premierminister – tale for en begejstret folkemængde om sit socialistiske program. Tænk, at det ikke er mere en knapt 70 år siden, en socialdemokratisk leder talte om socialisme.

Hvad var det for en socialisme?

Regeringen lavede et omfattende program for nationaliseringer. Kulminerne blev nationaliseret. Jernbaner, elforsyning og telekommunikation blev nationaliseret. Der var indlysende fordele ved nationaliseringerne, når f.eks. togenes køreplaner kunne samordnes.

For kulminearbejderne betød nationaliseringerne klare forbedringer med fast ansættelse, ordnede forhold med meget bedre sikkerhed og færre ulykker.

Var alt så godt? Både ja og nej. Som det bliver bemærket i filmen: På en måde var alt som før, den gamle ledelse (under den private ejer) var blevet udskiftet med en ny ledelse (under staten). Den ene bureaukrat var blevet erstattet med en anden bureaukrat.

Der blev desuden gennemført en række vigtige reformer. En offentlig sygesikring sikrede gratis lægehjælp og sygehusbehandling. Der blev iværksat et omfattende program for socialt boligbyggeri, der skulle sikre både beskæftigelse og ordentlige, billige boliger.

Et nyt socialistisk projekt?
Margaret Thatcher er på en måde hovedperson i filmen. Hun havde en vision. Filmen fortæller, hvordan hun tidligt i sin karriere sætter sig som mål at vende det hele på hovedet, inspireret af Chicago-økonomén Milton Friedmann. Ken Loach lægger ikke fingre imellem, men fortæller om hendes venskab med en statsmand som Pinochet.

Resultatet er velkendt. Reformerne blev rullet tilbage, jernbanerne privatiseret, elforsyning liberaliseret og kulminerne lukket. Fattigdommen og uligheden blev voldsomt forøget.
Det virkeligt uhyggelige er, at det lykkedes for hende, så effektivt, at alle efterfølgende regeringer uanset partifarve i store træk viderefører hendes samfundsvision. Vi ser, hvordan det i 90’erne lykkedes at knække den sidste rest af reformerne fra 45: Havnearbejderne i Liverpool må efter voldsom modstand opgive deres forskellige rettigheder, de mister deres faste ansættelse og erstattes af løsarbejdere på helt andre vilkår. De oplever, hvordan ikke engang fagforeningen er i stand til at forsvare dem

Vi er nu tæt på vores egen tid, og her bliver filmen pludselig meget nærværende. Er vi alle sammen på vej i samme retning: løsarbejde, svage magtesløse fagforeninger, inhumane arbejdsgivere og en stat, der ikke beskytter dig, men tværtimod ødelægger dine rettigheder?

Tilbage står to store spørgsmål:

Hvordan kunne det gå så galt? Og hvordan får vi skabt en ny begejstring en ny ”Spirit of `45”, et nyt socialistisk projekt?

Ken Loach tog et initiativ i forbindelse med introduktionen af filmen i England. Han opfordrede til et nyt forsøg på samling af venstrefløjen omkring ”Left Unity”. Læs mere om dette i en tidligere artikel i Socialistisk Information.

Næste mulighed for at se filmen er søndag den 17. november kl. 11:00 i Bibliografen – Bagsværd Hovedgade 116 i Gladsaxe, hvor Enhedslisten Gladsaxe har en særforevisning. Gratis adgang

Filmen har almindelig biografpremiere 21. november.

single.php
WP2Social Auto Publish Powered By : XYZScripts.com