Her forsøger Maria at forstå Mortens instruktioner

 


Nej til atomkraft og ja til ægte klimaløsninger

Fukushima-ulykken er et hårdt slag for den globale atomkraft-offensiv, men
der kræves folkelige mobiliseringer og et opgør med den kapitalistiske
vækst for at lægge det radioaktive monster i graven.

Fukushima-ulykken er en tragedie, som kun lige er begyndt. Men magtfulde
kræfter vil ikke lade den blive en gravsten for atomkraften. De har haft
travlt med at nedtone og bortforklare. De vil gøre ulykken til et resultat
af specielle japanske geologiske forhold, ligesom de gjorde Tjernobyl til
et resultat af særligt dårlig sovjetisk teknologi. Men faren for ulykker
findes ikke kun i Japan. Atomkraften er en grundlæggende farlig teknologi:

  • Selve driften, som kan forstyrres af jordskælv, men også af uforudsete tekniske og menneskelige fejl og af terroranslag. Vi har haft det tæt på med bl.a. det svenske atomkraftværk i Forsmark ved Stockholm, som i 2006 nærmere sig en nedsmeltning – på grund af strømsvigt, som altså ikke kun opstår som følge af tsunamier. Antallet af fejl stiger med et atomkraftværks alder, og profithensyn tilsiger at lade reaktorerne køre længst muligt.
  • Brændselskæden, som er radioaktiv og giftig lige fra uranminerne og deres bjerge af affald til oparbejdningsanlæggene og nedrivningen af gamle kraftværker.
  • Affaldet, som er højradioaktivt i mange tusinde år, og som man stadig ikke har fundet ud af at lagre sikkert.

Den voksende erkendelse af, at verden nærmer sig en klimakatastrofe, som i høj grad skyldes CO2’en fra kul, olie og naturgas, havde ellers i de seneste år fået atomkraftlobbyen til at vejre morgenluft.

EU understøtter atomindustrien med milliarder af euro, især gennem EURATOM,
som også Danmark er med i via EU. De europæiske arbejdsgivere i Business
Europe slår i et vækstmanifest, ”Go for growth!”, til lyd for mere
atomkraft sammen med vedvarende energi og CO2-lagring.
Og den danske regering er faktisk udtrykkeligt med på atomkraftvognen. I
sin ”Energistrategi 2050” understreger regeringen nemlig, at Danmark
fortsat vil importere strøm produceret på atomkraftværker i vores
nabolande. Der skal bare ikke laves atomkraft på dansk jord, især fordi det
er svært at finde egnede placeringer, og fordi der er ”begrænset dansk
vækstpotentiale i teknologien”.

Atomkraften er tillokkende for alle dem, der ikke vil ændre på den
energifråsende kapitalisme, men blot skifte én teknologi ud med en anden.
Men atomkraft er på ingen måde svaret på den fremadskridende
klimaødelæggelse.
For det første er atomkraften aldeles ikke CO2-neutral. Hvis man husker at
tage alle led i produktionskæden med, udleder den mere CO2 per kilowatttime
end f.eks. vindmøller og gasdrevne kraftvarmeværker.
For det andet spærrer atomkraftsatsninger for vedvarende energi-løsninger,
fordi atomkraften…
– er meget dyr – faktisk en af de metoder, der giver mindst CO2-reduktion
for pengene
– mindsker den økonomiske tilskyndelse til at begrænse energiforbruget
– passer dårligt sammen med vind og sol (langsomt regulerbar).

For at kunne skifte fossile brændsler og atomkraft ud med vedvarende energi
må energiforbruget reduceres voldsomt i det næste par årtier. Men at
reducere energiforbruget så meget kræver mere end effektivisering. I vores
del af verden kommer man ikke uden om, at den materielle produktion og
transporten ikke kan vokse i det uendelige, men må reduceres. Det kan
udmærket forenes med voksende livskvalitet for den brede befolkning, men
kun hvis vi begynder at omfordele rigdommen, forkorte arbejdstiden og tage
demokratiske beslutninger om, hvad der skal produceres.
Det vil kapitalen og dens politiske repræsentanter ikke høre tale om. For
de borgerlige partier og desværre også langt ind i Socialdemokraterne og SF
er den kapitalistiske markedsøkonomi ukrænkelig. I denne økonomi råder de
enkelte virksomheders – herunder atomkraftindustriens – profitjagt og
konkurrencen om at producere og afsætte mest muligt. Derfor vil man ikke
lægge bånd på den materielle vækst og satser i stedet på ”teknologiske fix”
som atomkraft, lagring af CO2 i undergrunden og storstilet afbrænding af
biomasse.
Konsekvensen er, at der blokeres for ægte løsninger på klimakrisen og
samtidig lægges nye tikkende bomber under fremtidens miljø.

I Tyskland er en folkelig bevægelse mod transport af atomaffald blomstret
op igen siden sidste efterår. Sidste lørdag var i alt 250.000 tyskere på
gaden mod a-kraften! Dette pres nedefra er baggrunden for, at den ellers
atomkraftvenlige Merkel-regering efter Fukushima har måttet foretage en
kovending og brat stoppe de syv ældste tyske atomkraftværker.
Vi skal ikke vælge mellem pest og kolera – mellem kul og uran. Kampen for
en beboelig klode starter med at sige ja til ægte klimaløsninger og nej til
atomkraft – også den, som regeringen med el-importen smugler ind ad
bagdøren.

SAP’s forretningsudvalg, 1. april 2011

Bliv medlem af SAP!
SAP er en revolutionær socialistisk organisation.
Vi arbejder som en del af Enhedslisten og SUF på at opbygge og styrke disse
organisationer. Målet er at skabe et aktivt handlende parti og ditto
ungdomsorganisation, der bidrager med handlingsforslag og politiske
perspektiver til de aktuelle sociale mobiliseringer og ved en egentlig
samfundsomvæltning.
SAP er også den danske afdeling af 4. Internationale, en global
organisation for revolutionære socialister.
Læs mere på www.sap-fi.dk og www.socialistiskinformation.dk
Vær med i arbejdet – bliv medlem af SAP – kontakt os på: sap@sap-fi.dk
 

Opslået i Interne sider

single.php