Kup-regeringen (der fik presset rigsretssagen mod Dilma Rousseff igennem), ledet af Michel Temer, har givet et meget klart signal – et signal, der tramper på menneskerettighederne for den del af befolkningen, der er af ”afrikansk herkomst”.

Vi ser her en frygtelig ny udgave af de metoder, som nazisterne og det racistiske regime i Sydafrika anvendte. Intet kunne være mere skændigt end den beslutning, der er taget af ”Sekretariatet for befolkningsforhold og beskæftigelse”, der hører under ministeren for udviklings- og ledelsesplanlægning. Han hedder Dyogo de Oliveira og støttede kuppet. Man har besluttet at oprette et racetribunal, der skal kontrollere, om det er ægte sorte, der definerer sig selv som sådan, ved offentlige optagelsesprøver til stillinger i den føderale administration, hos de regionale regeringer, i offentlige institutioner, offentlige virksomheder eller blandede selskaber under kontrol af forbundsstaten.

Ja, det står der. ”Normativ Orientering, nr. 3”, 1. august, 2016, offentliggjort i Diario Oficial da União, foreskriver oprettelsen af en kommission, der får til opgave at efterprøve ”egen-erklæringer om sorthed”. Ifølge regeringen drejer det sig om at undgå svindel. En af den ”positive særbehandling”, som blev iværksat af præsident Dilma Rousseff (PT), var indførelsen af kvoter ved de optagelsesprøver, der blev arrangeret inden for den offentlige sektor, og som fastsatte, at mindst 20 procent af de nyansatte skulle være sorte.

For at indgå i denne kvote, var kandidaternes egen-erklæring tilstrækkelig. Men i republikken, som den ser ud efter Temers kup, er det ikke længere tilfældet.

Nu skal kandidaterne, efter deres egen-erklæringer, fremvise deres krop for ”Tribunalet for Racesandhed”, så man kan se, om de er sorte nok, brune nok, om deres hår er kruset nok…Og det er ikke nok, at kandidaterne viser fotos af deres sorte eller mestiz-forældre for at bevise, at de er af ”afrikansk herkomst”.

Ifølge det racistiske planlægningsministerium er det bare et spørgsmål om at kontrollere en persons fysiske udseende fra hoved til tå, med andre ord ”et individs fysiske karakteristika, der er det rationelle kriterium, der gør det muligt at se, om kandidater drager uberettiget fordel af kvoter forbeholdt sorte”.

Denne fremgangsmåde er den internationale sorte bevægelse velbekendt med. Den første mere omfattende lovgivning, som blev indført af apartheid-regimet i Sydafrika, var den lov, der hed ”klassifikation af befolkningen”, der fra 1950 og frem formaliserede inddelingen i racer ved at introducere et identitetskort for alle over 18, hvoraf det fremgik, hvilken racemæssig befolkningsgruppe personen tilhørte.

Og her i Brasilien er der, på det racistiske planlægningsministeriums initiativ, blevet oprettet officielle ekspertgrupper og råd, der skal træffe afgørelse vedrørende enkeltindividers ”race” i de tilfælde, hvor de ikke klart har kunnet identificeres i forhold til de etniske klassifikationskriterier. Det indebærer, at man inden for den samme familie kan finde tilfælde, hvor familiens medlemmer er blevet inddelt i forskellige racer. Vi har altså eksempler på familier, hvor én bror er blevet anerkendt som værende ”af afrikansk herkomst”, mens en anden er ”rent hvid”.

Dette initiativ fra racisterne i ministeriet har i virkeligheden udelukkende til formål at indføre restriktioner i forhold en meget stor del af den brasilianske befolkning, der i de senere år er begyndt at vedkende sig deres sorte eller oprindelige herkomst med stolthed, i stedet for at skjule den under en falsk og hyklerisk ”hvidtning”, der altid var det, som blev foretrukket af de brasilianske tilhængere af racehygiejne, og af dem, der forfægtede de hvides og europæernes overlegenhed.

Det er det blændende skarpe fokus på vore slaveforfædres lidelser gennem anerkendelse af vores ”afrikanske herkomst”, som racisterne går til angreb på med ivrig bistand af deres racistiske dommeres hovmod. Det vil vi ikke tillade!

Efterskrift
Jeg har læst nogle reaktioner på de sociale medier fra folk, der er bekymrede over svindel inden for kvotesystemet. Hvis vi skal tale om demokratisk respekt, så vil jeg gerne komme med nogle supplerende argumenter.

1) Formålet med racekvoterne er at overvinde den historiske racisme, som bestemte dele af befolkningen ud fra etnisk-racemæssige forhold har været ofre for. Og den etniske gruppe er noget, der går langt ud over det fysiske udseende, da det også forudsætter følelsen af et tilhørsforhold til en racemæssig/kulturel/social/historisk gruppe, der er udsat for diskrimination. Du er ikke sort, bare fordi din hud indeholder et bestemt kvantum melanin, men primært fordi du har levet dit liv som sort, med alt hvad det indebærer af udstødelse. Hvor mange sorte er ”halv-hvide”, fordi de er produkt af en tvungen ”blanding”, med andre ord resultat af voldtægter, der er begået af hvide mænd? Og det er af disse grunde, at egen-erklæring blev valgt som det grundlæggende kriterium af dem, der indførte kvoterne.

2) Det er ikke sandt, at der er tusinder af hvide, der giver sig ud for at være sorte for at tilrane sig de sortes rettigheder..Antallet af eksempler på svindel inden for kvotesystemet er helt ubetydeligt, noget, som selv fjender af enhver form for ”positiv særbehandling” indrømmer.

3) Og hvis vi så vælger at se bort fra dette endda meget beskedne antal tilfælde af svindel, er der meget mere respektfulde måder at undersøge en persons ”sorthed” på end at sætte vedkommende foran en kommission af racistiske dommere. Vi kan f.eks. se på, hvad man gjorde i Sao Paolo, da der var en, der var blevet meldt for svindel: ”Som bevis kan kandidaterne fremlægge dokumenter med et foto, men også personlige fotos eller fotos af deres forfædre indtil andet led. De kan også fremlægge officielle dokumenter, hvor der er indikation af race eller farve, som f.eks. ”vished om fødsel” (et dokument, der accepteres som en fødselsattest i Brasilien) af vedkommende person, eller af den pågældendes bedsteforældre!”

4) Og når alt kommer til alt, hvad er det så for dommere, som man vil blive stillet over for ved dette racetribunal, der er blevet oprettet af tilhængere af kuppet?

Denne artikel blev første gang offentliggjort i Correio de Cidadania, 18. august 2016. Her oversat fra engelsk i International Viewpoint af Niels Overgaard Hansen

 

Opslået i Latinamerika

single.php