2 procent om året er der blevet sparet på de videregående uddannelser. Både under den nuværende og den tidligere regering. Samtidig er antallet af universitetsstuderende hvert år vokset. Det siger sig selv at kvaliteten allerede er forringet drastisk.

 

Med den nye fremdriftsreform vifter man nu en check foran næsen på universitetsledelserne, som de kan få fingre i, hvis de pisker de studerende hurtigt igennem og presser de studerende, som ikke er hurtige nok, helt ud af uddannelsen.

I mange år har vi set den ene reform efter den anden forringe både uddannelser og levevilkår for studerende og andre unge. Sammenlægninger af institutter har betydet store fyringsrunder og langt færre undervisningstimer. Med universitetsreformen i 2003 blev de studerendes indflydelse afskaffet. Og mens SU’en er blevet forringet, er der blevet sparet og sparet på uddannelserne. Således øges uligheden i uddannelsessystemet og uddannelsesinstitutionerne omdannes til at fungere på markedslignende vilkår, hvor det er kvantitet og hastighed der tæller i stedet for kvalitet, fordybelse og lighed.

Den studerende der møder et bump på livets vej – uanset om det er indenfor studiet hvor et dumpet fag skal tages om, eller om det er andre udfordringer i livet der giver forhindringer – skal nu presses til at læse mere end fuldtid. Absurde betingelser, som vil betyde at langt flere falder fra (med mindre universiteterne sætter niveauet drastisk ned…). Især de unge som ikke har akademikerforældre vil blive hårdt ramt.

Ser man samlet på reformerne på uddannelsesområdet, tegner der sig et uhyggeligt billede. Når du er færdig med gymnasiet har du 2 år til at komme i gang med din næste uddannelse. Du kan ikke skifte studie mere end 2 gange og når du er færdig med din bachelor bliver du igen straffet hvis du ikke kommer hurtigt i gang med din kandidat. Du bliver altså tvunget til at følge en fastlagt plan for hvordan du skal uddanne dig og får på den måde tilrettelagt dit liv fra du starter i gymnasiet og ca. 10 år frem.

De studerende gør oprør!
Da det stod klart at Københavns Universitet havde tænkt sig at få fingre i fremdriftsreformens pengepulje, ved at indføre drastiske forringelser af orlovsmuligheder og smide studerende helt ud af universitetet, hvis de dumpede et større fag, trak de studerende en streg i sandet. Den 27. november blev 4 ud af 6 fakulteter på Københavns Universitet besat og 10.000 studerende (over en fjerdel af universitet) gik på gaden i protest. Samtidig blev over 1000 studerende i Århus, i løbet af 16 timer, samlet til en protestaktion.

Københavns Universitet besluttede hurtigt at parkere deres forslag, men vreden på universiteterne fortsætter. Nu er protesten rettet imod selve reformen, regeringen og forligsparterne (alle partier undtagen Enhedslisten). Den 5. dec. blev Panum-instituttet besat, mens de studerende i Århus demonstrerede og dagen efter besattes KUA af de humaniorastuderende.

Og der er god grund til vrede. Regeringen fører ungdomsfjendsk politik, der målrettet presser unge ud i arbejdsløshed, forringer uddannelsesmulighederne og -kvaliteten, samt presser uddannelsesinstitutionerne til at smide de studerende ud der ikke er hurtige nok.

Kampen forsætter!
Selvom debatten om reformen til dels er druknet i Blå finanslov, Bødskov-skandale og Bodil-storm, så har de universitetsstuderende bestemt ikke tabt pusten. Men de har brug for opbakning, hvis regeringen skal bøje sig. Lærerkonflikten viste tydeligt regeringens arrogance og vilje til at tromle deres nyliberale nedskæringspolitik igennem – på trods af store protester. Derfor er der brug for at også de studerende på mellemlange videregående uddannelser (som også rammes af reformen) og gymnasieeleverne (hvoraf mange vil blive ramt når de videreuddanner sig) kommer på banen og slutter sig til protesterne.

Også fagforeningerne må slutte op om kampen. Nogle af akademikernes fagforeninger har allerede været på banen og udtrykt solidaritet, men der er brug for at en samlet fagbevægelse støtter op. Når studerende risikerer at falde helt ud af studierne pga. tvangstilmelding af fag, bliver vilkårene især barske, for de arbejderunge der er førstegenerationsstuderende. Derfor er det i hele fagbevægelsens interesse at støtte op om kampen for et uddannelsessystem med kvalitet, tid og plads til at alle unge – på tværs af fag – kan gennemføre en uddannelse.

Trods regeringens arrogante modvilje, er protesterne i sig selv et vigtigt skridt fremad. Forringelse efter forringelse er blevet gennemført under forbavsende tavshed. Det er positivt at de studerende nu tager kampen op. Og den kamp bør ikke stoppe med et stop for reformen. Også de forudgående forringelser af uddannelserne bør rulles tilbage. Og der er brug for etablering af reel indflydelse til de studerende. Kampen må udbredes til hele uddannelsesområdet, hvor unge på tværs af fag må stå sammen om at kræve ordentlige uddannelsesforhold. Både når det gælder praktikpladser, SU, lærlingeløn, uddannelseskvalitet og frihed til at vælge.

SAP’s Forretningsudvalg, den 7. December 2013

 

Opslået i SAP's ugekommentar

single.php