Enhedslisten tordner frem i valgkampen – med nogle meningsmålinger på over 7%! Både nye medlemmer og aktivister strømmer til, og man kan ikke undgå at blive grebet af den næsten euforiske stemning, der er i partiet.

Midt i al denne fremgang og optimisme trænger en kynisk analyse sig på: At de radikales håndfæstning med de konservative – fulgt op af S-SF’s begejstrede erklæringer om, at de skam netop har et stort ønske om at samarbejde "hen over midten" – kan køre Enhedslistens mandater helt ud på et sidespor i parlamentarisk sammenhæng? Og at dette gælder, uanset om mandaterne kan tælles på en eller to hænder, eller man også skal tage fødderne til hjælp. – Så egentlig kan vi vel ligeså godt slappe lidt af med stemmefiskeriet.?

Svaret er: Nej!!

For det første vil der stadig være nogle fornuftige S-SF forslag, som de kun kan få igennem med Enhedsliste-stemmer. Jo flere mandater, jo mere kan vi presse.

For det andet – og nok så vigtigt – fordi Enhedslisten ikke er et "almindeligt" parti: Et parti med den ene mission at få nogle stumper af sin politik vedtaget i folketinget vha. snedige taktiske manøvrer og studehandler med de andre partigrupper.
Enhedslisten er ikke er et parti som alle andre. Enhedslistens folketingsgruppe skal selvfølgelig gøre sit yderste for at få små og store forbedringer vedtaget i Folketinget. Men Enhedslisten har et perspektiv, der rækker langt videre end det: Vi arbejder for en demokratisk mobilisering og organisering af befolkningen, fordi det er dét, der er forudsætningen for varige fremskridt, for afgørende forbedringer af styrkeforholdet mellem klasserne, og for den ændring af hele samfundssystemet, der er nødvendig.

Og en stor og slagkraftig Ø-folketingsgruppe kan – selv hvis S-SF’s klassesamarbejde isolerer den parlamentarisk – udgøre en uvurderlig støtte for alle former for folkelig mobilisering, for alt hvad der bevæger sig ude i samfundet:
– Allerede her i valgkampen har Johanne & Co. dygtigt brugt den øgede opmærksomhed til agitation for nogle af de centrale krav til den nye regering, som der skal mobiliseres omkring: Bevarelse af efterlønnen og genindførelse af en fireårig dagpengeperiode f.eks. Jo større Ø-folketingsgruppe, jo sværere vil det blive for medierne at ignorere deres fortsatte agitation for disse krav.
– Allerede forudsigelserne om Enhedslistens parlamentariske fremskridt har betydet et fantastisk boost for Enhedslistens partiorganisation: Medlemmerne strømmer til i hundredevis, overalt myldrer det med aktivister, pengene fosser ind til valgindsamlingen. En kæmpestor valgsejr for Enhedslisten vil skabe alle forudsætninger for et kæmpestort skridt fremad i partiopbygningen.
– En fordoblet eller tredoblet Ø-folketingsgruppe vil også betyde mange flere ressourcer til Enhedslisten i form af sekretærer og økonomisk støtte. Folketingsgruppen vil i langt højere grad end hidtil – ud over det krævende Christiansborg-arbejde – have overskud til at rette aktiviteterne ud af den parlamentariske ramme og dyrke det tætte samarbejde med bevægelserne uden for.
– Hvis vi formår at kombinere dette med organisering, dobbeltorganisering og uddannelse af både de gamle og nye tusinder af medlemmer, kan Enhedslisten i den kommende periode blive et fantastisk redskab for opbygningen af stærke udenomsparlamentariske bevægelser. Bevægelser, der bl.a. skal lægge et massivt pres på S-SF for at opgive klassesamarbejdslinjen!

Konklusionen er klar. Trods Margrethe Vestagers forudsigelige forræderi og forsøg på at sætte Enhedslisten ud på et sidespor; trods Helle Thornings og Villy Søvndals ynkelige leflen for samarbejde med de borgerlige:
Enhedslisten har brug for hvert eneste af de mandater, vi kan få. Fordi Enhedslisten vil bruge alle de muskler, som mandaterne giver, til at styrke kampen for en rød politik frem for alt uden for Folketinget. Udtrykt med lån af en gammel venstresocialistisk parole: "Styrk kampen i hverdagen, stem Ø på valgdagen"!
Også derfor skal vi også i de resterende 13 dage lægge alle kræfter i, for at Enhedslisten ikke bare får et godt valg, men faktisk det mega-kollonormt gode valg, som lige nu synes inden for rækkevidde.
Vi kan slet ikke få nok!

Socialistisk Arbejderpartis Forretningsudvalg, den 2. september 2011.

Opslået i SAP's ugekommentar

single.php