De kommende måneder har Enhedslistens medlemmer travlt. Der er valg til kommuner og regioner, og Enhedslisten stiller op i næsten alle kommuner og alle 5 regioner. Mange af os vil sidde klistret til skærmen om aftenen den 21. november. Måske er champagneglassene klar. Men er det overhovedet en god måde at bruge partiets kræfter på, når mere end hundrede dygtige og flittige medlemmer skal prioritere det meste af deres sparsomme fritid de næste 4 år? Svaret er Ja – når vi gør det rigtigt!

Blandt andet Enhedslistens principprogram tegner billedet af et parti, som ikke helt ligner alle de andre. Heller ikke i lokalpolitik.

 

> Vi har den særhed, at vi har samme politik før og efter valget. Og vi forsøger at være ærlige og sige, hvad vi mener, og ikke, hvad vi tror vælgerne vil høre.

 

> Vi handler politisk, men handler ikke med politik. Vi går efter udvalgsposter, hvis de kan fungere som politiske værktøjer – vederlagene går til partiskatten. Vi køber ikke en post til gengæld for politiske indrømmelser. Og vi indgår ikke studehandler, men stemmer for, det vi er for, og imod det, vi er imod.

 

> Vi rejser diskussioner om spørgsmål, som ellers ligger langt fra mainstream-kommunalpolitik. Vi er dem, der rejser diskussionen om den tiltagende klimakrise. Om offentlig produktion og økologisk omstilling. Om det stigende demokratiske underskud. Om de offentligt ansattes vilkår. Og om borgmesterens vederlag og direktørernes løn.

 

> Vi er et ansvarligt parti. Vi er ansvarlige over for det store flertal af befolkningen, der ikke ønsker forringet velfærd, som ikke har interesse i dårlige vilkår for de ansatte og som ikke har brug for et ødelagt klima. Vi er til gengæld ikke ansvarlige over for systemet: Vi er parate til at sprænge regeringens snævre økonomiske rammer og til åbent oprør mod f.eks. indskrænkningerne af det kommunale selvstyre og regeringsdikterede nedskæringer og overgreb mod svage grupper.

 

> Vi insisterer på at inddrage flest mulige fra vores bagland i beslutningerne.

 

> Vi laver baggrundsgrupper og holder medlemsmøder om vigtige spørgsmål. Byrådssalen er langt fra altid det sted, der giver det bedste politiske overblik. Vi ser partiet som et politisk kollektiv.

 

> Vi siger konsekvent nej til nedskæringer, der rammer arbejderklassen. Vi er ikke et alt-eller-intet-parti, men stemmer ud fra princippet: Nej til selv den mindste forringelse, ja til selv den mindste forbedring.

 

> Vi kæmper for et samfund, der erstatter pengemagt med alles deltagelse i en demokratisk styring af samfundet. Folkelig bevægelse er forudsætningen for, at samfundsudviklingen kan gå i den retning. Derfor mener vi også, at den allervigtigste lokalpolitik foregår mange andre steder end i byrådssalen: i fagforeninger, bevægelser, beboergrupper, forældregrupper og meget andet.

 

> Og vi forsøger at tage dette ind i vores arbejde i kommunen og regionen.

 

Svært og nødvendigt
Dette er alt sammen noget, som politikere fra andre partier ofte har haft svært ved at forstå. De synes, vi er mærkelige. Og både andre partier, men også den borgerlige presse, vil altid prøve at hænge Enhedslisten ud som nogen, der ”klatrer op i et træ”, ”sidder på hænderne” og ”ikke går efter indflydelse”, hvis og når vi ikke vil indgå studehandler og f.eks. stemme for budgetter, der sikrer forbedringer, men også indeholder nedskæringer, som vi er imod.

 

Det kan godt være særdeles svært at stå fast mod dette massive pres for at blive som de andre og ”spille spillet”. Især hvis der ikke er gang i græsrødder og bevægelser, der kan minde om, at der er en anden vej. Hvis man måske sidder alene som EL-repræsentant i en kommune. Hvis det måske kun er en selv, der i den lokale EL-afdeling for alvor interesserer sig for lokalpolitik.
Men det er nødvendigt at stå fast. Det er nødvendigt, at der er ét parti, som man kan stole på vil stemme konsekvent ud fra det, de står for. At det ikke er ”de forenede partier”, der sammen gennemfører nedskæringerne på velfærden, men at der er i det mindste ét parti, der tvært imod bruger krudtet på sammen med andre gode kræfter at rejse kampen og mobilisere brugere og ansatte for at få nedskæringerne/forringelserne taget af bordet.

 

Sådan et parti er der nemlig brug for, for at kampen overhovedet bliver rejst, og for at modstanden kan få en troværdig stemme i den politiske offentlighed. Hvis ikke Enhedslisten står fast på denne rolle i kommunal- og regions-bestyrelser, spilder vi vores tid – eller det, der er værre.

 

Et enkelt eksempel på den dynamik, en principfast Enhedsliste kan være med til at sætte i gang: Sidste år kunne Enhedslisten i Holbæk ikke komme igennem i byrådet i forhold til nedskæringer og dårlig personalepolitik. De arrangerede sammen med lokale fagforeninger velfærdsdemoer: Den 15. september var der den største demonstration i byens historie siden besættelsen.

 

Et eksempel på det stik modsatte synes desværre at kunne blive det budgetforlig, som Enhedslisten i Region Hovedstaden i denne uge besluttede at støtte. Det bliver urimeligt svært for EL at blive troværdige frontløbere i den vigtige kamp mod alle 2%-effektiviseringerne på hospitalerne, når vi selv har stemt for dem.

 

Styrk kampen i hverdagen – Styrk EL på valgdagen!
Der har været mange andre eksempler på slinger i valsen siden Enhedslistens store kommunale og regionale gennembrud for små fire år siden. Men der har heldigvis været langt flere eksempler på det modsatte: At Enhedslisten har været det parti, der turde sige fra og stå fast, også når det var svært. At Enhedslisten har været et parti, som man kunne være 100% sikker på som en stemme for arbejderklassens og de udsatte gruppers modstand.

 

Når vi skal fastholde dette og gøre det endnu bedre de næste fire år, er det naturligvis et spørgsmål om at lave endnu bedre netværk og demokratiske strukturer, der sikrer vores valgte repræsentanter en tæt forbindelse til almindelige mennesker, medlemmer og bevægelser, så de ikke risikerer at blive suget ind i den lokale politiker-sump.

 

Men det er først og fremmest et spørgsmål om, at vi – alle sammen, ikke bare de valgte repræsentanter – hele tiden holder det lokalpolitiske fokus på at opbygge græsrodsinitiativer, mobiliseringer og bevægelse. Det er det, der om noget er brændstof for den måde at føre lokalpolitik på, som Enhedslisten som parti står for. Det er dynamikken med folk, der sammen rører på sig, der må og skal være omdrejningspunktet for vores politiske arbejde, dér som alle andre steder. Og det er også den dynamik, der kan holde os langt væk fra ”mindste-onde-politik”, der i praksis ikke er til at skelne fra f.eks. SF’s.

 

Kampen mod nedskæringer på velfærdsområder er, selv i et valgår som dette, mange steder i gang netop i forbindelse med budgetforhandlingerne. Her har mange af Enhedslistens afdelinger aktuelt en stor opgave at løfte.

 

Dette efterår handler det imidlertid også i høj grad om at sikre den EL-repræsentation, der landet over skal være en inspirerende og drivende kraft for de lokale kampe i årene fremover. Enhedslisten er det eneste parti, der både vil og kan løfte denne opgave.

 

Rigtig god valgkamp til alle!

 

SAP’s forretningsudvalg, den 10. september 2017

Opslået i SAP's ugekommentar

single.php