Onsdag i sidste uge indledte initiativet Et Andet Universitet blokader af rektoratet på Aarhus Universitet, samt en del af administrationen på Københavns Universitets Institut for Medier, Erkendelse og Formidling. Det politiske grundlag var en bred kritik af de sidste mange års afdemokratisering og erhvervsfokusering på landets universiteter. Gennem blokader i hhv. Aarhus og København har en ny bevægelse mod besparelser og markedsgørelse vist, at de studerende tager kampen op mod den politiske udvikling. Ved brug af metoder, der for alvor har sat en mediedagsorden, skaber Et Andet Universitet fornyet debat og modstand mod fremdriftsreformen og de politiske ændringer af landets universiteter.

 

Aktionsformen i form af blokader i Aarhus hhv. København er blevet modtaget på vidt forskellig vis af universiteternes ledelser. I Aarhus bakkede både ansatte og rektor op om de studerendes protester, men i København blev de studerende allerede på førstedagen opsøgt af politiet. De studerende fik at vide, at de hellere måtte opføre sig ordentligt, da ”det jo helst ikke skulle ende som den gang med RiBus”, som en af de fremmødte betjente udtrykte det (Ribus var en faglig konflikt, der flere gange eskalerede i gadekamp mellem fagligt aktive og politiet).

At fakultetsdirektøren for Københavns Universitetet allerede på førstedagen lavede en markering med politiet, blev dog langt fra den sidste udfordring. I løbet af ugen blev de blokerende studerende truet med permanent bortvisning fra universitetet, ligesom hele afdelingen blev forsøgt lukket ned hen over weekenden – med den klare bagtanke at så splid mellem blokaden på den ene side og de studerende, der skulle bruge bibliotek, læsesal etc. over weekenden på den anden. Begge disse angreb blev dog presset tilbage. Først søndag blev blokaden opløst – ikke pga. manglende opbakning, men fordi der manglede ledende kræfter til at drive blokaden.

I Aarhus forløb blokaden stort set uden konflikter med ledelsen. Så meget mere chokerende var det, da den blev ryddet af politiet natten til tirsdag denne uge, inden de studerende havde haft en chance for at svare på ledelsens henvendelse. Indgrebet har formodentligt bundet i et ønske om at svække de studerendes position, inden regeringens såkaldte ”Kvalitetsudvalg” fremlagde sin rapport i Aarhus onsdag i denne uge. Over 100 studerende blokerede i Århus. I København blev udvalgets møde også blokeret af cirka 50 studerende. I begge byer blev blokaderne ryddet af politiet, hvilket i Aarhus resulterede i 19 sigtelser for husfredskrænkelse. Disse sigtelser blev dog trukket tilbage efter massivt pres.

Et Andet Universitet lader til at være levedygtig videre frem. Således blev der gennemført nye blokader af Kvalitetsudvalgets fremlæggelser både i Aarhus og København efter de første blokaders opløsning, og internt i bevægelsen lader der til at være vilje og evne til at fortsætte arbejdet.

SUF og Enhedslistens indsats for at styrke bevægelsen har været meget forskellig. Fra officielt hold aflagde Enhedslistens uddannelsesordfører blokaden i København et besøg, og onsdag aften blev en pressemeddelelse udsendt, der kritiserede AU for at sigte de studerende, der havde blokeret Kvalitetsudvalgets møde i Aarhus.

Hvis Enhedslisten til en anden gang også får aktiveret organisationen ved at inddrage partimedlemmer og udsende opfordringer om at deltage i aktionerne, så vil det være en stærk støtte. I samme åndedrag er det er vigtigt at slå fast, at det netop er SUF- og Enhedslisteaktivister, der i høj grad har stået i spidsen for disse protester, om end man kunne have ønsket sig en mere formel koordinering i partiet af dette.

I SUF gav blokaderne anledning til et improviseret netværk af universitetsstuderende SUF’ere. Desværre blev netværket dannet for sent til for alvor at kunne koordinere SUF’ernes kræfter på en konstruktiv måde, men det blev alligevel en vigtig kilde til udveksling af informationer og et grundlag, der kan bygges videre på. Netværket viste allerede ved sin (noget spontane) ilddåb, at koordination af medlemmers aktiviteter i bevægelsen kan være ganske givende – og ikke spor farligt for bevægelsen, som netværkene ellers ofte bliver skudt i skoene af kritikere. Samtidig viste det, at netop konkrete aktioner og aktiviteter uden for Enhedslisten og SUF danner aktivitet i disses forskellige netværker og udvikler såvel som tester styrken af vores evne til at være dobbeltorganiserede.

Den etablerede studenterbevægelse spillede ikke nogen imponerende rolle. Studenterrådet ved Aarhus Universitet bidrog med lidt praktisk til blokaden, men gjorde ikke noget ud af at støtte blokaden officielt. I København brillerede Studenterrådet ved sit fravær. Formanden for Forenede Jurister dristede sig endda til direkte at tage afstand fra blokaderne i medierne.

Passiviteten kan forsøges forklaret med, at organisationerne ikke ønskede at skubbe studerende fra sig, som egentlig er enige politisk, men som måske ville synes, at blokader er farlige og udemokratiske. Dette argument er ubrugeligt af to årsager: Dels har stort set intet af kritikken mod blokaderne handlet om blokader som metode. Men endnu værre overser man også den dialektik, der eksisterer mellem, hvad de organiserede bevægelser gør på den ene side, og hvordan det påvirker folks holdninger og vilje til at handle på den anden. Netop støtte fra Studenterrådet og fagråd kunne have skabt større opbakning til blokaderne.

Den manglende støtte ledte i nogle dele af Et Andet Universitet til følelsen af at være blevet svigtet af de etablerede studenterorganisationer, med hvem man ellers er enig i de politiske spørgsmål, der er blevet blokeret på baggrund af.

Et Andet Universitet lader til at have vokset sig stort nok til at fortsætte sine aktiviteter. Initiativets politiske grundlag virker som udgangspunkt progressivt og kompromisløst, og det har skabt stor gejst for både de deltagende aktivister og folk omkring. Derfor er det en vigtig opgave for medlemmer af SUF og Enhedslisten, der er indskrevet på et universitet at styrke initiativet ved at deltage i dets aktiviteter, samt være med til at trække et organisatorisk læs. Initiativet har vist en handlekraft og mobiliseringsevne, som man ofte savner fra studenterorganisationerne – det skal vi bakke op om og forsøge at udvikle.

Dannelsen af SUF’s universitetsnetværk udgør et vigtigt springbræt til at udbrede netværksstrategien i både SUF og Enhedslisten. Lige nu ligger opgaven i at etablere netværket mere fast og på tværs af SUF og Enhedslisten, samt at evaluere indsatsen og udvide det til også at have kontakt med medlemmer, der er ansat på universiteterne.

Derudover er det en hovedopgave at forsøge at række ud til en bredere skare af studerende og ansatte. Fri forskning er fortsat et hjertebarn i universitetsmiljøet, og de principper, der kæmpes for, nyder stadig en bred opbakning blandt universitetets brugere og ansatte og bør være en vindersag på universitetet.

Et Andet Universitet har banet vejen for en tiltrængt debat om universiteterne og en åbning i kampen for andre uddannelsespolitiske ideer end de herskende. Man må håbe, at det bliver de første spirer på vejen mod et opgør med den nuværende udvikling på landets universiteter.

SAP’s forretningsudvalg, den 25. november 2014

Opslået i SAP's ugekommentar

single.php