Bevægelsen for homoseksuelles rettigheder vandt en overbevisende sejr i starten af april, da guvernørerne og delstatsparlamenterne i Indiana og Arkansas blev tvunget på tilbagetog og måtte ændre en lovgivning, som ville have diskrimineret homoseksuelle par.

af Dan La Botz

Konflikten stod mellem religiøs frihed kontra homoseksuelles rettigheder. I en situation, hvor flere og flere stater vedtager love om ligestilling i forhold til ægteskab – 37 ud af 50 stater samt District of Colombia har love, der tillader ægteskab mellem par af samme køn – har nogle konservative delstatsregeringer reageret ved at forsøge at gennemføre love om religiøs frihed, angiveligt for at beskytte religiøse rettigheder, men i virkeligheden for at tillade religiøse konservative at diskriminere imod homoseksuelle.

Den aktuelle type af religiøse frihedslove tager udgangspunkt i en føderal lov fra 1993, der hedder Religious Freedom Restoration Act (Lov om genoprettelse af religiøs frihed), der oprindeligt tilsigtede at beskytte indfødte amerikanere (indianere), som var i klemme på grund af religiøs brug af narkotiske stoffer så som peyote.
Konservative besluttede så at gennemføre tilsvarende love på delstats-niveau, ikke for at beskytte den oprindelige befolknings rettigheder, men for at beskytte evangeliske kristne, der modsætter sig ægteskab mellem personer af samme køn. Med sådanne love ville privatpersoner eller virksomheder ikke være nødsaget til at betjene homoseksuelle, for eksempel ville en bager kunne nægte at lave en bryllupskage til et homoseksuelt bryllup. Omkring 19 stater vedtog denne type af love, med det formål at opbygge en ugennemtrængelig mur mellem evangelister og den homoseksuelle bevægelse.

Bred bevægelse
Men det er tydeligt, at vi lever i en ny tid. Da parlamentet i Indiana vedtog og guvernør Michael Pence underskrev en religiøs frihedslov, der for eksempel ville have tilladt private firmaer at diskriminere, gik LBGT-bevægelsen straks i gang med protester og aktioner. Nogenlunde samtidig underskrev guvernør Asa Hutchinson fra Arkansas en tilsvarende lov, som også blev mødt med stærke reaktioner fra grupper, der kæmper for homoseksuelles rettigheder.

Homoseksuelle organisationer kaldte de nye love for ”tilladelser til at diskriminere” og organiserede straks protester i Indiana og Arkansas, ligesom de fik rejst diskussionen i hele forbundsstaten. Homoseksuelle organisationer gik sammen med en række jura- og menneskerettighedsorganisationer (Lambda Legal, the American Civil Liberties Union og the Human Rights Campaign) om at sætte ind med både juridiske initiativer og lobbyarbejde, alt imens mange lokale LBGT-organisationer og græsrodsaktivister kastede sig ud i kampen.

Det overraskende i denne politiske kamp var den enorme offentlige støtte til LBGT-bevægelsen og for ligeret til ægteskab, der kom fra hele landet. The National Collegiate Athletic Association (NCAA), der har hovedkvarter i Indiana og som organiserer alle sportsbegivenheder på universiteterne, udtrykte sin bekymring over, hvordan LBGT-atleter ville kunne blive behandlet i Indiana. NCAA fik opbakning af både mændenes og kvindernes basketballunion.

Mange af de helt store firmaer, der gennem en del år har været under pres fra truslen om boykot fra homoseksuelle, vendte sig mod loven, og da den var vedtaget, krævede de, at den blev ændret for at sikre mod diskrimination af homoseksuelle. I Indiana var Apple, Angie´s List, Eli Lilly og Anthem blandt ni større virksomheder, som offentligt tog afstand fra loven om religiøs frihed i dens oprindelige udgave. I Arkansas sluttede Acxiom, Apple og Wal-Mart – USA´s største supermarkedskæde – sig til protesterne, der kritiserede den religiøse frihedslov for at diskriminere homoseksuelle.

Ti år med succes
På baggrund af dette pres fra LBGT-bevægelsen, virksomheder og den brede offentlighed reviderede guvernør Pence og Hutchinson samt de lovgivende forsamlinger i Indiana og Arkansas lovene med henblik på at beskytte homoseksuelles rettigheder.

Denne overraskende sejr er det seneste udtryk for et tiår med succeser for bevægelsen, der kræver ligestilling i forhold til ægteskab. Så sent som i 2004 fandt det første homoseksuelle ægteskab sted i USA, i dag tillader to tredjedele af alle stater homoseksuelle ægteskaber. I 2004 støttede blot 30 procent af amerikanerne ægteskab mellem personer af samme køn; i dag er tallet 59 procent ifølge en nylig opinionsundersøgelse. Støtten til homoseksuelle ægteskaber, skønt stadig ikke et flertal, er endog steget blandt konservative og republikanere, hvorimod 74 procent af demokraterne støtter giftermål mellem mennesker af samme køn.

Kritik fra venstrefløjen
Mange på venstrefløjen i LBGT-bevægelsen har kritiseret den vægt, der er blevet lagt på ligestilling inden for ægteskabslovgivningen, med en argumentation om, at det spiller op til de mest konservative forestillinger om ægteskab, kernefamilier og religion.

Alligevel kan det ikke nægtes, at bevægelsen for ligestilling af homo-ægteskaber har haft en kolossal indvirkning på det amerikanske samfund, hvor den gennem det sidste årti har vundet lovmæssige rettigheder og politisk indflydelse, der kan sammenlignes med bevægelsen for de sortes borgerrettigheder på dens højdepunkt i 1960´erne og kvindebevægelsens resultater i 1970´erne. Homoseksuelles ret til ægteskab er nu blevet indskrevet i love, domme og i ændringer af den offentlige mening, som vil gøre det svært at skrue tiden tilbage.

18 april 2015.

Denne artikel blev oprindeligt skrevet til den Sweitziske avis Solidarités og er oversat fra engelsk af Peter Krageund.

Dan La Botz er lærer, forfatter og aktivist og deltager i øjeblikket i Occupy Cincinnati. Han har også skrevet adskillige bøger om mexicanske fagbevægelse, sociale bevægelser og politik. Han redigerer Mexican Labor News and Analysis, et site på nettet som udgives af the United Electical Workers Union (UE) og the Authentic Labor Front (FAT). Han er medlem af Solidaritys Landsledelse.

single.php
WP2Social Auto Publish Powered By : XYZScripts.com