Forhandlinger om en ny handelsaftale mellem EU og USA (TTIP) fortsætter bag lukkede døre i Bruxelles og Washington, en tilsvarende aftale med Canada (CETA) er nu til godkendelse i EU-landene – og protesterne på tværs af Europa tager til i styrke. I denne uge var titusinder på gaden i Bruxelles, og omkring en kvart million på gaden i syv tyske byer. I Danmark har der endnu ikke været større demonstrationer mod aftalen, men det er på vej til at ændre sig!

Hits: 77

 

Forhandlingerne om TTIP foregår i hemmelighed, så det er begrænset, hvad vi kender til den samlede aftale. Men alene den information, der allerede er kommet frem, er bekymrende. Det drejer sig bl.a. om et ”regulatorisk samarbejde” (samarbejde om regler) og en domstol, der skal “beskytte investeringer”.

Fremtidig lovgivning til gennemsyn hos virksomhederne
”Det regulatoriske samarbejde” er en videreudvikling af det lovgivningssamarbejde, der allerede foregår mellem EU, USA og større virksomheder. Et samarbejde, der allerede i dets nuværende form har skabt regler og lovgivning, der vægter virksomheders behov over borgeres.

Som eksempel herpå kan nævnes den nu afskaffede Safe Harbour-aftale, som tillod virksomheder at flytte kundedata (f.eks. din Facebook-profil) frit mellem EU og USA, da EU kommissionen mente, at databeskyttelsen i USA og EU var tilstrækkelig ens. En beslutning, som først blev omgjort, da den blev prøvet ved EU-Domstolen i 2015, fordi domstolen ikke mente at amerikansk lovgivning i tilstrækkelig grad beskyttede mod statens overvågning af borgerne.

Det foreslåede regulatoriske samarbejde i TTIP er endnu mere vidtgående og vil kræve, at al EU-lovgivning forelægges et nyt tvær-atlantisk samarbejdsudvalg, før det sættes til afstemning.

“Investorbeskyttelse”
Den anden meget omstridte del af TTIP-aftalen er ICS (Investment Court System), tidligere kendt som ISDS.

Forslaget handler om at oprette en international voldgiftsdomstol, som giver virksomheder mulighed for at sagsøge stater, der gennemfører tiltag, som skader virksomhedernes indtjening. Hvad dette betyder, har vi en ide om, fordi lignende mekanismer eksisterer i mindre målestok i andre sammenhænge. Her blot et par eksempler, der kan illustrere hvad denne mekanisme vil tillade af absurditeter:

● Tobaksgiganten Philip Morris lagde i 2011 sag an mod Uruguay. Baggrunden var en beslutning i det uruguayanske parlament om at nedbringe rygning og forbedre folkesundheden ved at indføre krav om, at cigaretindpakning skulle have advarsler om farerne ved rygning.

● Det multinationale selskab, Veolia, med base i Frankrig, sagsøgte i 2012 Egypten for at introducere en ny lov om arbejdstagerrettigheder. Ændringen af lovgivningen i landet var en følge af det arabiske forår og indebar, at mindstelønnen blev hævet fra 365 kroner til 645 kroner om måneden.

● Det svenskejede selskab Vattenfall, der bestyrer to atomkraftværk i Tyskland, sagsøgte i 2012 den tyske stat. I Tyskland havde man, efter atomkatastrofen i den japanske by Fukushima, besluttet sig for at udfase atomkraft til fordel for bæredygtige og risikofrie energikilder.

Eksemplerne illustrerer, hvordan sådan en mekanisme kan bruges mod ethvert lovgivningsmæssigt forslag, som forsvarer andre interesser end virksomhedernes.

Venstrefløjen bliver tit skudt i skoene, at vi er “bange for fremtiden”, og at de konsekvenser, vi taler om, at en lovgivning vil have, er ren spekulation. I denne sag kan vi dog pege på, hvad en ISDS-mekanisme præcis vil betyde, da der er et rigt udbud af eksempler på, hvordan lignende mekanismer er blevet brugt tidligere. Vi har allerede beviserne for, at det vil blive brugt mod ethvert tiltag, der vægter mennesker, miljø eller klima over profitinteresser.

Til kamp mod TTIP og CETA
Samtidig med forhandlingerne om TTIP er der mellem EU og Canada forhandlet en lignende aftale, CETA, der indeholder de samme problematiske mekanismer. Denne aftale skal nu godkendes i EU-landene, og EU-Kommissionen håber at bruge CETA-aftalen som en murbrækker for TTIP. Lige nu prøver EU-Parlamentet endda at presse en ikrafttræden af CETA igennem, før aftalen er godkendt af de enkelte lande. Det er ret sikkert, at hvis disse to aftaler vedtages, vil de også danne model for fremtidige internationale handelsaftaler.

Derfor er det nu, der skal handles – og kampen er ikke håbløs. Afgivelsen af suverænitet til en overnational domstol gør det oplagt at kræve en folkeafstemning om sagen – i Danmark og f.eks. også i Holland. I Frankrig og Tyskland er regeringerne også under pres og vakler allerede.

Torsdag den 27. oktober indkalder en række 3F-afdelinger, NGOer og partier til demonstration i København mod TTIP og CETA. Dette kan være første skridt mod for alvor at sætte spørgsmålet om disse aftalers giftige indhold på den politiske dagsorden. (Se begivenhed på Facebook)

Men en enkelt demonstration er ikke nok – vi må involvere os i at opbygge et større pres mod TTIP og CETA. Flere aktiviteter må følge op, både før og efter, så vi gennem aktioner, møder og medier af mange forskellige slags mobiliserer den størst mulige modstand mod denne trussel.

SAPs forretningsudvalg, den 24. september 2016

 

Opslået i SAP's ugekommentar

single.php