Efter episoden I Elfenbenskysten I 2010 er den franske militærintervention I Mali, med sine kolonialistiske overtoner, mest af alt et udtryk for Frankrigs beslutning om at generobre sin “afrikanske have”, som er blevet undermineret af Kina og andre magter.

af PST/Algeriet

Det sker i en ramme af omfattende økonomisk krise i det kapitalistiske system på verdensplan.

Bush´ “terror-alibi” i Afghanistan og Irak bliver nu brugt igen af den franske præsident Francois Hollande, som uden blusel fortæller os, at Frankrig hverken har politiske eller økonomiske målsætninger” med kampagnen i Mali, og at de franske Rafales-fly og den franske armada, uden vidner og uden synligt bevis, ”står i frihedens tjeneste”, sammen med tropper fra Ecowas-landene, hvor der ikke er nogen frihed. Denne franske ”altruisme” minder os så klart om Frankrigs ”civiliserende missioner” i det 19. århundrede, hvor det algeriske folk var et offer gennem den lange koloniale nat.

Men det algeriske regime, hvis øjne er fast rettet mod præsidentvalget i 2014, har senere givet efter for imperialistisk pres. Bouteflika har tilladt franske bombefly at bruge vores luftrum og beordret grænset lukket. Denne uacceptable kovending i den algeriske holdning står i skarp modsætning til vort lands historiske kamp for befrielse og folkelig anstændighed. På et tidspunkt, hvor vi stadig fejrer 50-året for vores uafhængighed, er det algeriske regimes kovending og samarbejde med Frankrig i dets krigseventyr, et udtryk for et vendepunkt, hvor den nationale suverænitet bliver begrænset, og hvor Algeriet bliver bundet op på en uhellig alliance for kolonial generobring.

Ligesom de folkelige opstande i de arabiske lande og endda i Europa, så har krisen i Mali på den ene side sine rødder i den økonomiske og sociale katastrofe, som er forårsaget af liberalismen og gennemtvunget af de imperialistiske magter og institutioner, og dels i de diktatoriske regimer, som handler som garanter for de imperialistiske interesser.

Det maliske folk, såvel i nord som i syd, har brug for udvikling, anstændighed og fremgang, og ikke for bomber og underkastelse. Det er op til det maliske folk at fordrive nogle få islamistiske bander, som forsøger at gennemtvinge deres love. Det er op til det maliske folk frit at bestemme sin fremtid.

  • Stop den franske og imperialistiske intervention i Mali!
  • Nej til kolonialistisk krig i Mali!
  • Nej til at åbne det algeriske luftrun for franske bombefly!
  • Solidaritet med det maliske folk og flygtningene!
  • For en politisk løsning, som garanterer demokratiske rettigheder og udvikling for alle dele af den maliske befolkning!

 

Denne udtalelse blev vedtaget af Forretningsudvalget i det algeriske Socialistisk Arbejderparti (Fjerde Internationale) den 17. januar 2013

single.php
WP2Social Auto Publish Powered By : XYZScripts.com