Støttepuljen til boligrenovering er kun det seneste eksempel på regerings skæve boligpolitik, som favoriserer ejerne på bekostning af lejerne.

 

Lejerne står ikke på listen, når regeringen og Dansk Folkeparti deler gaver ud. Tværtimod har det seneste årtis boligpolitik været en surrealistisk oplevelse. Boligejerne har haft gavn af værdistigninger og nye låneformer, som har bidraget kraftigt til finansboblen og den deraf følgende krise. Nu får de selv samme boligejere også glæde af de offentlige tilskud i renoveringspuljen, der skal rette op på selv samme krise. Så uanset om økonomien går op eller ned, er lejerne tilskuere til boligejernes forbrugsfest.

Da regeringen fremlagde sit udspil til skattereform i februar i år, var der megen fokus på, hvor meget den såkaldte ”forårspakke” ville belaste boligejerne, især på grund af en reduktion af værdien af rentefradraget. Men landets boligejere havde intet at frygte. Ejerne skulle nok blive kompenseret krone-til-krone, hvis regnestykket skulle ende i negativ, lovede statsministeren.

Snydt igen
Anderledes stod det til med lejerne. Her var ingen løfter om kompensation. Skatteudspillet indeholdt derimod en meget kontant hilsen til landets lejere i form af moms på ejendomsadministration, der hidtil har været fritaget. Men fremover lægges moms på administration, og det betyder en klækkelig ekstraregning til lejerne både i den almene boligsektor og i de private udlejningsejendomme. Regeringens eget skøn er, at den ny moms vil give merindtægter på omkring 180 millioner kroner. Indtægter til statskassen, der betyder lejestigninger på 5-600 kroner årligt for beboerne i de omkring 540.000 almene boliger, ifølge Boligselskabernes Landsforening.

Dette er nu fremsat i et lovforslag og viser regeringens asociale politik. Der gennemføres en skattereform, der kun lige hænger sammen for de laveste indkomster, og så samtidig øges udgifterne til at bo til leje.

Det er også en del af skattereformen, at der indføres moms på jord, hvilket alt andet lige vil betyde, at huslejerne i det kommende nybyggeri bliver højere, fordi udgifterne til at erhverve grunden vil være stigende.

Skattereformen vedtages efter alt at dømme med et flertal bestående af regeringspartierne og Dansk Folkeparti inden Folketinget går på sommerferie, og moms på ejendomsadministration vil træde i kraft fra 1. januar 2011.

Socialt skæv renoveringspulje
Regeringen, Dansk Folkeparti og Liberal Alliance indgik i marts 2009 aftale om rammerne for en renoveringspulje på 1,5 mia. kr. Målet var dels at skabe vækst og bevare arbejdspladser midt i en krisetid, dels at understøtte målene om at reducere energiforbruget og CO2-udledningen.

Under stor mediebevågenhed blev ansøgningerne skudt i gang tirsdag efter påske, som var det salg af billetter til en koncert i Parken. Dem, der var først på tasterne, kunne få. På forhånd var der kritik både fra højre og venstre, om puljen på 1.5 milliarder kroner var nok til at dække behovet, og erhvervsminister Lene Espersen lovede, at så ville man da se på en forhøjelse af beløbet.

Loven indebærer, at man ved investeringer i nye køkkener, badeværelser og lignende kan få op til 15.000 kroner i tilskud til håndværkernes løn. Dette gælder dog ikke i de almene lejeboliger, hvis de nye køkkener m.v. er omfattet af den såkaldte kollektive råderet. Det vil sige, hvis beboerne i en boligafdeling sammen har besluttet, at de vil have udskiftet køkkener, renoveret badeværelser osv. Og det er langt de fleste boligforbedringer hos den million danskere, der bor i almene boliger. Kun de beboere, der på eget initiativ vil forbedre deres bolig, kunne søge om tilskud til de indvendige renoveringer.

Ingen energiforbedring til lejerne
Private enfamilieshuse kan også få tilskud til udvendige forbedringer: Hvis ejeren af et privat rækkehus investerer i nye vinduer, er der offentligt tilskud, men hvis beboerne i en almen boligafdeling gør det samme, er der ikke tilskud, eftersom det jo er en kollektiv beslutning, hvis der skal nyt tag, nye vinduer osv.

Det betyder altså i praksis, at man som almen beboer kan få tilskud til samtalekøkkenet, men ikke til energiforbedringer. De tiltag, der har en effekt i forhold til energiforbrug og CO2-udledning, såsom nyt tag, vinduer og efterisolering af facader, er forbeholdt boligejere. Et bemærkelsesværdigt signal, at regeringen her afskærer almene beboere fra at søge tilskud til energiforbedringer af deres boliger, mens det er ok med fornyelsen af samtalekøkkenet. Det er svært at se, hvordan det harmonerer med aftalens sigte om at understøtte energi- og miljømæssige tiltag.

Finansieringsreformen
Endelig blev der også i marts indgået en boligaftale mellem regeringen, Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre om den almene sektors styring og finansiering. Allerede i valgkampen i 2007 var der stor fokus på det manglende nybyggeri af almene boliger, og efter regeringens tiltræden lagde både statsminister Anders Fogh Rasmussen og velfærdsminister Karen Jespersen op til en reform af finansieringen af det almene nybyggeri, og der blev nedsat et særligt udvalgsarbejde om finansiering. Nu skulle der gang i byggeriet. Der blev blandt andet lagt op til lavere startleje, muligheder for at yde særlige tilskud til byggeri i områder med høje grundpriser, afskaffelse af maksimumbeløbet i sin nuværende form.

Nu ligger der en betænkning, der er sendt til høring og som skal danne baggrund for lovændringer. Men hverken Boligselskabernes Landsforening eller LLO og Lejernes Landsorganisation er tilfredse med forslaget til den længe ventede reform af den almene boligsektor.

En finansieringsreform med lavere kommunal grundkapital, lavere beboerbetaling og højere maksimumbeløb trækker i den rigtige retning, mener Boligselskabernes Landsforening, men tiltagene er langtfra stærke nok til for alvor at sætte gang i det almene byggeri. Samtidig modvirkes effekten af finansieringsreformen af ”forårspakken”, hvor der jo netop foreslås moms på ejendomsadministration og også på byggegrunde. Så selv om udgangspunktet for udvalgsarbejdet om finansiering ifølge kommissoriet var at belyse mulighederne for at nedsætte startlejen, så er det tvivlsomt, om reduktionen i beboerbetalingen overhovedet vil føre til lavere husleje. Det virker ikke gennemtænkt, at finansieringsreformen nedsætter startlejen, mens skattereformen forøger den.

Lejerorganisationerne finder ikke, at regeringen og partierne bag boligaftalen, kan være bekendt at gennemtrumfe en så omfattende lovgivning og dermed ændre vilkårene for så mange mennesker med så kort en høringsfrist. De peger især på, at det lokale beboerdemokrati bliver svækket til fordel for mere magt til boligorganisationerne, og at mange af lovændringerne er dårligt gennemarbejdede og indbyrdes selvmodsigende.

Så den længe ventede reform viser igen, at regeringen helt åbenlyst ønsker at sylte det almene byggeri, og med den øvrige lovgivning også favoriserer ejere frem for lejere.
Og Dansk Folkeparti har endnu engang vist, at de sammen med regeringen fører politik for den bedre stillede del af befolkningen.

Karin Peitersen er kommunikationschef i KAB

Opslået i Socialt og Bolig

single.php