Vores parti vil repræsentere arbejdere, håndværkere og funktionærer – ikke kun ”middelklassen” og ”eliten”, siger de. Derfor må vi tage ”almindelige menneskers” bekymringer alvorligt. Sådan lyder det gang på gang fra den unge generation af SF’ere.
Men som SF-folketingsmedlem, Özlem Sara Cekic, påpegede op til årsmødet, så handler SF’s nye linje generelt ikke om at løse arbejderklassens sociale problemer, men om at overtage VKO’s reaktionære indvandrer-, asyl- og retspolitik.

 

Tager vi imidlertid et øjeblik de positive briller på, kan det se ud som om der alligevel er en mere basis-orienteret klassepolitik på vej fra SF. I hvert fald skrev den nye næstformand, Thor Möger, i en kommentar i Information den 23. april, at SF skal være en dynamo i lokalsamfundet og skabe folkelige aktivering. Som eksempler gav han:
• SF åbner en lektiecafe i ghettoområdet
• SF tager initiativ til fællesmad og naboskab i bebyggelsen.
• SF laver borgermøde for forældrene, når der er problemer med stoffer i nattelivet.
• SF uddanner grønne guider, der skaber vilje til at forsvare den lokale natur og rådgiver om bæredygtige vaner.
• SF bidrager til besøgsgrupper for byens ældre
• Er der fyringsrunde på hospitalet, skal SF være parat til at omdanne de ansattes frustration til politisk aktion.
• Bliver der ikke gjort ordentlig rent på skolen, skal SF omdanne forældrenes vrede til politisk sammenhold.
• Viser den kommunale legeplads sig at være forurenet, skal SF omdanne
borgernes bekymring til lokalt miljøinitiativ.

Her har Thor Möger fat i nogle meget vigtige opgaver for et socialistisk parti. Det er vigtigt at tage fat i folks helt konkrete problemer i hverdagen, og at organisere folk om at løse dem. Og selv om de konkrete skridt, der umiddelbart organiseres omkring, i mange tilfælde kun er lappeløsninger, kan den slags organisering samtidig være afsæt for at rejse krav om politiske løsninger. Om en kommunalt finansieret lektiecafe. Om en indsats for tilbud til stofmisbrugerne. Om hjemmehjælpere, der også har tid til at snakke med de ældre. Osv., osv. Og i næste omgang kan disse organiseringer blive del af en politisk bevægelse for sådanne krav.
Hvis det lykkes næstformanden at aktivere sit parti på den måde, må der ikke være tvivl om, at Enhedslisten står parat til et tæt samarbejde om disse opgaver.

Hvis vi så oven i købet kan få to yderligere tilsagn fra Thor Möger, vil der virkelig være basis for en fælles indsats:

For det første vil vi opfordre SF til at også at være dynamo og med-initiativtager til, at foreninger, borgermøder og bevægelser diskuterer, hvad de forventer og ønsker af en kommende S-SF-regering. Det vil være en stor hjælp for en ny regering, hvis den får så mange klare meldinger nedefra som muligt.

For det andet vil det være rart med et løfte fra SF om, at partiet også vil spille den rolle, når vi har fået en ny regering. Det vil sige,
– at SF lokalt også vil omdanne forældrenes vrede over dårlig rengøring i
skolerne til politisk sammenhold, når det er en S-SF-regerings begrænsede bloktilskud, der er årsagen.
– at SF lokalt vil organisere politisk aktion mod hospitalsfyringer, når det er en S-SF-regering, som holder igen på bevillingerne til regionerne
– og at SF lokalt vil organisere de lokale miljøinitiativer omkring krav til en S-SF-regering om skrappere miljølovgivning og indgreb mod det forurenende erhvervsliv.

Vi opfordrer på det kraftigste Thor Möger til at fortsætte og udvikle den kurs, som han har skitseret i denne kommentar. Og vi er overbeviste om, at hvis den del af det politiske arbejde alligevel skulle glide lidt i baggrunden, når SF har ministerposter… så skal Enhedslisten nok holde ved og fortsætte arbejdet som politisk dynamo og initiativtager til politisk aktion mod nedskæringer og for bedre velfærd, mere retfærdighed og en bæredygtig udvikling.

SAP’s forretningsudvalg, 30. april 2010

Opslået i SAP's ugekommentar

single.php