Flere end 60 afviste asylansøgere, som står til tvangsudvisning til Irak, har søgt tilflugt i Brorsons Kirke, og forsøger i samarbejde med en bredt sammensat gruppe aktivister at videreføre traditionen fra aktionen i 1991-92, hvor en stor gruppe statsløse palæstinensere fik opholdstilladelse efter fem måneder i Blågårds Kirke

af Nina Trige Andersen

Allerede over 60 ud af 282 tvangsudviste irakere har nu søgt tilflugt i Brorsons Kirke på Nørrebro. De har tænkt sig at blive i kirken indtil der findes en løsning, så de kan blive i Danmark. 

Siden den danske regering i sidste uge langt om længe fik presset den irakiske regering til at tage imod de afviste asylansøgere, har de 282 irakere levet med frygten for at blive deporteret til et land i krig. En krig som den danske regering var med til at starte. 

De afviste asylansøgere har levet i Danmark i op til 12 år. De har intet at vende tilbage til i Irak – intet job, ingen bolig, og for de flestes vedkommende intet netværk – og den krigslignende situation gør det decideret livsfarligt at tvangsudvise mennesker dertil. 

Udenrigsministeriet advarer da også danskere mod at opholde sig i landet: 

“Udenrigsministeriet fraråder stadig alle rejser til Irak (…) danskere opfordres til at forlade landet,” som der står i ministeriets rejsevejledning til Irak

Siden 2004 har Irak været i undtagelsestilstand, hvilket betyder, at der om natten er udgangsforbud i store dele af landet. 

Ifølge udenrigsministeriet er der “risiko for terrorhandlinger og kidnapninger”. Situationen er så kritisk, at det ikke er tilrådeligt at opholde sig i Irak uden professionel beskyttelse: 

“Vælger man at rejse til Irak eller blive i Irak, bør man sikre sig den professionelle beskyttelse, som er nødvendig.”

Kræver opholdstilladelse
Ud af de 282 tvangsudviste irakere er 85 børn og unge, som har levet det meste af deres liv i Danmark. Gruppen, der kalder sig Kirkeasyl, arbejder for permanent opholdstilladelse for alle de afviste irakiske asylansøgere. 

Mobiliseringsstrategien er lagt an til bred folkelig opbakning med krav og argumenter, der i princippet burde kunne samle fra den yderste venstrefløj og langt ind i konservative rækker. Samtidig bryder kravet om asyl til samtlige irakere med grundlæggende logikker i den danske regerings såkaldte flygtninge-indvandrerpolitik.  

Indtil videre har statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) da også afvist oppositionspartiernes krav om at gennemgå irakernes sager på ny: 

"Der er indgået en aftale med Irak, som nu betyder, at vi får skabt mulighed for, at vi kan få de afviste irakere til at rejse hjem. Deres sager er jo afgjort ved Flygtningenævnet," sagde Lars Løkke i tirsdags. 

Lang tradition
I 1992 lykkedes det ved en lignende aktion i Blågårds Kirke på Nørrebro en stor gruppe statsløse palæstinensere at få opholdstilladelse. Ved hjælp af opbakning fra lokalsamfundet, menigheden, fagforeninger og en række foreninger lykkedes det at skabe en politisk stemning, der betød, at folketinget efter fem måneder besluttede sig for at vedtage en særlov. 

I mere end tusind år har civile over hele verden brugt kirkens rum til at søge beskyttelse mod vold og overgreb. I de senere år har blandt andet deportationstruede papirløse migranter fra især de tidligere franske kolonier søgt beskyttelse i kirker i Paris, mens de forsøger at få myndighederne til at give dem officiel tilladelse til at leve og arbejde i Frankrig. 

Ryd kirken
Ifølge integrationsminister Birthe Rønn Hornbech skal irakerne i Brorsons Kirke dog ikke føle sig for sikre på, at politiet vil respektere det asyl, som kirken repræsenterer i denne sammenhæng. I radioavisen tirsdag sagde hun: 

”Udsendelsen af de irakere her, det er en sag som alle andre, og Rigspolitiet har helt styr på, hvordan man behandler den slags sager.” 

Birthe Rønn undrer sig desuden over at irakerne, som hun formoder er ’muslimer’, søger tilflugt i en kirke og ikke i en moske. 

Til gengæld glæder hun sig over, at irakerne i Brorsons Kirke er nemme at finde: 

”Normalt er vi jo ude for, at de gemmer sig,” siger Birthe Rønn og understreger, at der ikke er nogen juridisk forhindring for at politiet trænger ind i kirken og anholder asylsøgerne. 

Men Københavns chefpolitiinspektør Per Larsen har ikke travlt: 

”For at sige det mildt har vi det ikke godt med at rydde kirker. Vi har en meget afventende attitude.” 

Støt op
Hvis man vil støtte irakerne i Brorsons Kirke kan man f.eks. indbetale penge til Initiativet Kirkeasyl på kontonummer: 8411 – 4124086 eller kontakte initiativet på kirkeasylkontor@gmail.com eller telefon 61 85 35 11. Der er brug for alt lige fra penge, mad og tøj, til lægekyndige aktivister, vagter til kirken og uddeling af mobiliseringsmateriale og opsøgende arbejde i forhold til mulige alliancer mellem Initiativet Kirkeasyl og andre grupper, organisationer, foreninger, lokale initiativer m.m. 

Se også initiativets hjemmeside: www.kirkeasyl.dk

Læs mere om krigen i Irak i Monthly Review

Indtil videre har følgende foreninger og organisationer meldt sig som officielle støtter: 

single.php
WP2Social Auto Publish Powered By : XYZScripts.com