Den svenske krimiforfatter Stieg Larsson ønskede i 1977, at hans dengang meget beskedne formue skulle gå til de svenske trotskister i Umeå-afdelingen af Kommunistiska Arbetarforbundet – det nuværende Socialistiska Partiet, som er SAPs svenske søsterparti.

 

Under oprydningen efter Stieg Larssons uventede død i 2004 efter et hjerteslag fandt hans samleverske Eva Gabrielsson et brev fra Stieg Larsson, hvor han testamenterede sin formue til KAFs afdeling i Umeå, hvor Stieg selv var aktivt medlem. Brevet var skrevet i 1977, umiddelbart før han tog til Eritrea for at hjælpe med at træne guerillasoldater. Eksistensen af testamentet blev først kendt for offentligheden, da Sveriges TV for nylig bragte et dokumentarprogram om arven efter Stieg Larsson. DR-TV har senere sendt en forkortet udgave af programmet.

Strid om arven
Stieg Larsson nåede ikke at opleve sin egen mega-succes eller at glæde sig over million-indtægterne fra salget af sine bøger. Han var ikke gift med sin samleverske og havde ikke skrevet testamente til hende. Derfor er arven endt hos familien, som hverken Stieg eller Eva Gabrielsson havde nogen kontakt med.

I flere år har Eva Gabrielsson og familien ligget i strid om millionformuen efter den enorme succes, Larssons krimier har fået. Et beløb på 80 millioner svenske kroner er nævnt, hvortil kommer fremtidige indtægter fra udenlandske oversættelser og overskud fra en igangværende filmatisering af hans krimi-trilogi.

Ikke bevidnet
En del af kontroversen handler om rettighederne til hans efterladte computer, hvor et ufærdigt manuskript til en fjerde bog ligger.

Nyheden om testamentet til KAF betyder dog næppe, at det nuværende Socialistiska Partiet skal glæde sig til at blive millionærer. Dokumentet er nemlig ikke bevidnet og derfor efter alt at dømme ikke juridisk gyldigt. Flere medlemmer af SP er alligevel blevet interviewet om udsigten til en millionarv.

Dagens Nyheter spurgte fagforeningsmanden og medlem af SP Jan Olov Carlsson, hvad partiet ville bruge pengene til:
– Det er at tage forskud på begivenhederne, men vi ville følge hans vilje. Jeg vil virkelig, virkelig understrege, at vi ikke gør krav på noget selv. Hans arbejde skulle fortsætte med nye ressourcer. Ja, de skulle gå til hans livsværk: kampen mod de højreekstreme kræfter og racismen, svarede Carlsson.

Antiracistisk arbejde
Inden Stieg Larsson blev berømt, var han et kendt navn i antiracistiske kredse. Han blev anerkendt som en ekspert i spørgsmål om den yderste højrefløj og antiracisme. For alle, som beskæftigede sig med anti-racisme, og for medlemmer og sympatisører til Socialistiska Partiet blev han en støtte.
Han grundlagde Stiftelsen Expo og var chefredaktør for tidsskriftet Expo fra 1999. Fra 1982 skrev han artikler for det britiske tidsskrift Searchlight. Sammen med Anne-Lena Lodenius skrev han bogen ”Ekstrehögern (1990, 1994) og sammen med Mikael Mikael Ekman Sverigedemokraterna – den nationella rörelsen (2001).
I en periode var han medlem af Socialistiska Partiet (dengang Kommunistiska Arbetarförbundet) og han fortsatte i mange år med at være en værdsat medarbejder på partiets avis Internationalen, hvor han mest skrev om den yderste højrefløj i Sverige og internationalt.
 

Opslået i Uncategorized

single.php