Det italienske valg den 13. og 14. april betød ikke blot, at Silvio Berlusconi bragede tilbage på den politiske scene med en knusende sejr. Den yderste venstrefløj opnåede heller ingen repræsentation i nogen af de to kamre, og dermed er Italien uden anti-kapitalister og grønne på tinge.

 

I de borgerlige medier har fokus været på opgøret mellem den korrumperede, populistiske rigmand Silvio Berlusconi og Roms tidligere borgmester, Walter Veltroni. Det endte som bekendt med en overraskende stor sejr til Berlusconi og alliancen mellem Forza Italia, eks-fascisterne og Lega Nord, der fik flertal i begge kamre og nu kan danne Italiens 62. regering på 63 år.

Ligeså opsigtsvækkende er det imidlertid, at Regnbue-koalitionen, under ledelse af Fausto Bertinotti fra Rifondazione Comunista, med 3,1 pct. af stemmerne ikke klarede spærregrænsen og er borte fra den parlamentariske scene. Rifondazione har under Bertinotti støttet en lang række af upopulære sager, og Regnbue-koalitionen fik færre stemmer, end Rifondazione alene fik ved sidste valg. I alt har de mistet 75 pct. af deres vælgere – ca. tre millioner.

Dermed har Italien, der indtil slut-80’erne havde Europas største kommunistparti uden for regering, ingen erklærede socialister og kommunister i parlamentet. Ligeledes er Italien nu det eneste europæiske land uden et grønt parti i parlamentet, idet Rengbue-koalitionen består af Rifondazione Comunista, Italiens Kommunistiske Parti, De Grønne og Det Demokratiske Venstre. Fausto Bertinotti trådte tilbage som leder af koalitionen umiddelbart efter valgnederlaget.

Baggrunden for venstrefløjens ringe præstation er år med dyb splittelse omkring forholdet til deltagelse i centrum-venstre regeringer og i særdeleshed Romano Prodis 2. regering (17. maj 2006-24. januar 2008). En del er gået til Veltronis Demokratiske Parti, andre har stiftet Regnbue-koalitionen – hvis parter stadig er uenige om deltagelse i centrum-venstre regeringer – og endelig har der været udspaltninger til venstre for Regnbue-koalitionen.

Blandt de sidstnævnte er det Kritiske Venstre (Sinistra Critica, SC), der officielt blev stiftet 8. december sidste år efter at have været en fraktion inden for Rifondazione. Heri indgår bl.a. Fjerde Internationales italienske sektion, Bandierra Rossa. SC definerer ikke sig selv som et parti, men derimod som en bevægelse for kommunisme, feminisme og økologi.

Denne selvforståelse udelukker imidlertid ikke parlamentarisk repræsentation, og SC var formelt dannet i parlamentet inden valget med de to parlamentarikere Salvatore Cannavó og senator Franco Turigliatto, der konsekvent har stemt mod Prodis 2. regering. SC fik 0,5 pct. af stemmerne ved valget.

Venstrefløjens dårlige resultat vil utvivlsomt føre til nye konflikter inden for Regnbue-koalitionen, og behovet for at skabe en samlet anti-kapitalistisk, grøn og feministisk venstrefløj med opbakning i bevægelserne er ikke blevet mindre efter valget. Ligeledes står det klart, at venstrefløjen ikke kan være troværdig i bevægelserne samtidig med, at de støtter centrum-venstre regeringer, der fører nyliberal og imperialistisk politik.

“Der er behov for et andet venstre, fordi dem, der er samlet under Regnbuens symbol, har fejlet: Prodi-regeringens fallit, er særligt en fallit for deres spidskandidat, Fausto Bertinotti,” sagde Salvatore Cannavó før valget.

Deri fik han tilsyneladende ret.

 

Opslået i Sydeuropa, Venstrefløj

single.php