”Flygtninge er også mennesker” det var overskriften på en demonstration i onsdags, der samlede et par tusinde. Det virker umiddelbart som et overflødigt udsagn. Anledningen var, at Folketinget skulle behandle forslaget om en såkaldt ”integrationsydelse” til flygtninge. Et flertal bestående af Liberal Alliance (I), Konservative (C), Venstre (V) og Dansk Folkeparti (O) vedtog lovforslaget, der betyder en diskrimination af flygtninge. For enlige flygtninge vil ydelsen være på SU-niveau.

Argumentet har været, at flygtninge ikke skulle stilles bedre end danske studerende. Sammenligningen holder dog ikke. Studerende har mulighed for at tjene penge ved siden af, tage lån, modtage gaver osv. Desuden har studerende mulighed for at søge ind på kollegier og få studierabatter.
Der er fremført to argumenter for at indføre denne fattigdomsydelse: at styrke integrationen og begrænse tilstrømningen af flygtninge til Danmark. Nu har størrelsen af sociale ydelser næppe den store betydning for flygtninge, der flygter fra krig. Men selv, hvis det havde, så er det en ualmindelig kynisk indgangsvinkel til en situation, hvor millioner er på flugt: ”hvordan sikrer man, at de flygter til andre lande end Danmark”. Også Socialdemokratiet kører med på sangen om, at vi skal begrænse antallet af flygtninge, der kommer til Danmark. Det sker på et tidspunkt, hvor der er over en million flygtninge fra den syriske borgerkrig i Jordan, Libanon og Tyrkiet. Vel at mærke i hvert land – ikke tilsammen.
I forhold til at styrke integrationen er tankegangen, at lavere ydelser øger motivationen til at komme i arbejde. Men lavere ydelser vil nærmere skade integrationen. Integration er også at deltage i samfundet på andre planer end arbejdet: kunne møde andre på en café, gå i fitnesscenter eller sportsklub. Ikke mindst børnene, vil lide under den fattigdom forældrene bliver placeret i. For de flygtninge, der kommer med fysiske eller psykiske skader hjælper økonomiske incitamenter ikke meget på integrationen. Derimod vil fattigdommen tvinge flygtninge til at tjene penge på ”alternative” måder: sort arbejde, flaskesamling og i værste fald kriminalitet. Det er ikke former for økonomisk aktivitet, der gavner integrationen.
Over for VCOI-flertallets politik er der brug for initiativer, der viser en anden vej. Det er derfor opmuntrende at se, hvordan der over alt i landet opstår initiativer, der vil byde flygtninge velkomne, såsom ”venligboerne”. Sådanne initiativer gør en konkret forskel for de flygtninge, der bliver mødt af venlighed og hjælp fra de lokale. Det bidrager til egentlig integration, hvor flygtninge bliver en del af fællesskaber, sammen med andre. Men det viser også en anden politisk vej end den folketingets flertal har præsenteret. For, hvis vi skal have en anden politik på flygtningeområdet, kræver det først og fremmest en folkelig opbakning til det. På samme måde er der brug for reaktioner, når flygtninge angribes af højreekstremister. Således er det positivt, at der har været mange sympatitilkendegivelser og der arrangeres en lokal markering efter angrebet mod et asylcenter på Djursland.
Der er også brug for samlede udtryk, der viser modstanden mod VCOI’s politik. Demonstrationen i onsdags var en spæd start. Samme dag blev der lanceret en ”Folkevandring for en ordentlig behandling af flygtninge” på Folketingets åbningsdag (6/10). Allerede to dage efter (28/8) har 13.000 tilmeldt sig begivenheden på Facebook. Lad os bidrage til, at det bliver den store succes, som det tegner til!
.

SAPs forretningsudvalg, den 28.august 2015

 

Opslået i SAP's ugekommentar

single.php