Søndag d. 17. juni går grækerne til valg igen. Valget i maj gav omkring 60% af stemmerne til de partier, der afviser Trojkaens nedskæringspakker, men gav ikke mulighed for en regeringsdannelse.

 

Derfor er der igen udskrevet valg, og det er et skæbnevalg grækerne står over for. EU’s eliter truer allerede nu højlydt med at ville straffe grækerne, hvis de benytter deres demokratiske ret ”forkert” og stemmer det antikapitalistiske SYRIZA ind som det største parti. Ikke desto mindre er det netop SYRIZA, der præsenterer et alternativ til den udsigtsløse nedskæringspolitik – i form af fem krav, som alle antikapitalistiske kræfter burde kunne samles om:

– Øjeblikkeligt stop for alle kommende initiativer, der vil øge fattigdommen i Grækenland så som nedskæringer på løn og pensionsforhold.
– Øjeblikkeligt stop for alle kommende initiativer, der vil underminere fundamentale arbejder rettigheder så som ødelæggelsen af det kollektive overenskomstsystem.
– Den øjeblikkelige afvikling af de love, der giver parlamentsmedlemmer immunitet fra retsforfølgelse, reform af valgloven og et genrelt opgør med det nuværende politiske system.
– En undersøgelse af de græske banker og den øjeblikkelige offentliggørelse af den revision af de græske banker, som BlackRock har stået for.
– Opstillingen af en international revisionskomité, der skal undersøge årsagerne til Grækenlands underskud på de offentlige budgetter, samt en gældsudsættelse indtil revisionsresultatet er offentliggjort.

Siden det flotte valgresultat i maj er SYRIZA blomstret op. Partiet spiller en stadigt større rolle lokalt, og det går stærkt frem i meningsmålingerne. Afgørende nu er at organisere den græske arbejderklasse mod Trojkaens planer og dens håndgangne mænd i græsk politik. En samling af venstrefløjen omkring et fælles minimumsprogram og målet om overtagelse af regeringsmagten vil fremme sådan en proces. Derfor må man opfordre den øvrige venstrefløj i Grækenland – herunder kommunistpartiet (KKE) og ANTARSYA (antikapitalistisk gruppe til venstre for SYRIZA) til at indgå i sådan en enhedsfront med SYRIZA omkring de fem krav, men naturligvis også med deres egen politik.

Sådan en enhedsfront må selvfølgelig ikke begrænse sig til den parlamentariske scene. Det må også blive en enhedsfront for de stærke og vedvarende mobiliseringer, vi allerede har set, og for arbejderklassens selvstændige organisering. Dette er så meget desto vigtigere, fordi valget i maj viste en skræmmende fremgang til det alleryderste højre i form af det nynazistiske Gyldent Daggry, der har stået bag fysiske angreb og sågar mord på immigranter. Denne trussel må mødes af folkelige mobiliseringer og organiseringer af arbejdervagtværn. Vi håber, at den græske venstrefløj kan samles om denne opgave og herigennem vise evne til disciplineret opretholdelse af ro og orden og afvisning af provokatører og voldsmænd.

En græsk venstrefløjsregering med SYRIZA i spidsen på basis af en enhedsfront af venstrefløjsorganisationer vil kunne ændre de politiske forhold på europæisk niveau og åbne op for en ny runde af folkelige mobiliseringer. Derfor er det også en vigtig opgave for os i Danmark at støtte forsøg på at oprette sådan en regering, og hvis det lykkes støtte dens initiativer. Den støtte, som en antikapitalistisk regering vil få fra Enhedslisten og fra andre på venstrefløjen, vil være af en langt mere oprigtig og reel karakter end den karikatur på hjælp, som Trojkaen tilbyder Grækenland, når den ”hjælper grækerne” ved at sende penge til sine egne banker.

Derfor må venstrefløjen også arbejde for, at den danske regering og EU trækker kriseplanerne tilbage og indgår i et oprigtigt samarbejde med en SYRIZA-ledet regering i Grækenland, så grækerne får mulighed for at genopbygge deres økonomi, deres jobsektor og deres landbrug. Grækerne står over for en enorm udfordring i form af mobiliseringen af landet til en helt anden type politik, hvor befolkningen er direkte involveret i varetagelsen af samfundets strukturer og omdannelsen af disse til at tjene befolkningens interesser frem for internationale pengemænds. Samtidig må vi bekæmpe alle forsøg på embargoer og boykot mod Grækenland og rejse krav om, at nødvendig medicin og fødevarer sælges til grækerne til produktionsprisen.

Græske fagforeninger og folkelige organiseringer orienterer sig ikke kun mod venstrefløjen som en protest, men også som en løsning. Ved overtagelsen af stålværket nord for Athen, en stor græsk avis og et hospital i det nordlige Grækenland har vi allerede eksempler set på, at det græske folk er i stand til at varetage deres egne institutioner, hvis de får lov.

SAP’s Forretningsudvalg, den 1.juni 2012

 

Opslået i SAP's ugekommentar

single.php