Algeriet oplever et folkeligt oprør, som ikke er set magen, siden den nationale uafhængighed blev udråbt. Lige siden 22. februar i år har der i kølvandet på opråb på internettet været store demonstrationer med en massiv kvindelig deltagelse i alle byer.

af Udtalelse fra Fjerde Internationale

Udløseren for den stærke folkelige vrede var regeringens stædige insisteren på at give Abdelaziz Bouteflika en femte periode som landets præsident. Efter allerede at have siddet 20 år i embedet har man forlænget hans magt gennem flere på hinanden følgende ændringer til forfatningen. Regeringens ønske om at påtvinge landet en meget syg og gammel mand som landets formelle leder opleves som foragt for folket og som en faktisk overførsel af hans magtbeføjelser til en klike, der arbejder i kulisserne. Denne foragt har udløst en vrede opbygget gennem årtier imod røverpolitikkken, der tømmer landet for velstand, demonterer den offentlige sektor, forøger den offentlige gæld og skaber mere og mere undertrykkelse af demokratiske friheder.

 

Den folkelige kamp vokser og tiltrækker nye lag af demonstranter, som står sammen om få Abdelaziz Bouteflika vippet af pinden, så snart hans periode slutter den 28. april 2019. De nægter også at lade hans forsvarere og regeringsmedlemmerne være med til at afgøre landets fremtid.

 

Den herskende klasse har indtil videre prøvet at fremstå upåvirket af den folkelige opstand og har manøvreret i et forsøg på at vinde tid og undgå at blive væltet. Efter først at have været overbevist om, at der skulle afholdes valg for at gennemtvinge den siddende præsidents kandidatur, besluttede de at aflyse præsidentvalget og forlænge Bouteflikas periode på en måde, som er i strid med forfatningen. Den tilpassede de så, som det passede dem, i håb om at narre demonstranterne. De er sågar begyndt at implementere deres plan, der præsenteres som en plan for en ”ny republik” opbygget af den afgående præsident.

Det folkelige svar kom den 16. marts i år i form af den største demonstration, hvor millioner af algeriere i hele landet deltog og afviste både præsident Bouteflikas fortsatte virke i embedet efter afslutningen på hans valgperiode og kliken bag ham.

 

Den klike, som står bag det herskende regime, vil modsætte sig forsøgene på at fælde det og vil forsøge med alle tænkelige midler at undslippe folkets dom på en følgende måder:

– Midlertidig tilbagetrækning for at genvinde kontrollen over det algeriske folk;

– Indgå en aftale med de liberale oppositionspartier om at lade dem være med i regeringen, mod at de til gengæld garanterer den korrupte klikes interesser;

– Direkte intervention fra militæret, legitimeret med de truende farer, landet står overfor, eller med det juridiske vakuum ved afslutningen af Bouteflikas periode, hvis valget ikke bliver afholdt;

– Invitere en person med et minimum af troværdighed til at formilde folkets vrede for en tid.

 

Alle disse muligheder udgør et enormt svigt set i lyset af de folkelige krav.

 

Abdelaziz Bouteflikas fjerde præsidentperiode nærmer sig sin afslutning, mens Algeriet står på kanten af en økonomisk krise. De finansielle reserver mindskes med rekordfart og kan risikere at løbe helt tør inden for de nærmeste år. Budgetunderskuddet vokser markant, og det overdrevne pengetrykkeri vil skabe inflation og valutakollaps, som igen vil føre til et skarpt fald i købekraften. Regeringen ønsker at bevare sin økonomiske base ved at fastholde et økonomisk fokus på kun at specialisere sig i eksport af kulbrinte og deraf afledte produkter. Kapital og forbrugsgoder importeres derimod. Den fortsætter med at nyde godt af olierenter, udbredt korruption og monopol på import og investeringstilladelser.

 

De imperialistiske institutioner vil bruge deres indflydelse til at udnytte den nuværende situation og tvinge Algeriet til at iværksætte hurtige og udpræget neoliberale tiltag, så som at åbne markedet for imperialistisk kapital, privatisere den offentlige sektor, liberalisere energisektoren, afvikle offentlig støtte til velfærdsydelser og nedlægge jobs i den offentlige sektor. En sådan neoliberal doktrin vil være sammenfaldende med det liberale overklasses projekt, som også er i modsætning til Bouteflikas magtfulde klike med hensyn til tempoet i liberaliseringerne.  Iværksættelsen af denne neoliberale politik vil indebære et betydeligt tilbageslag for den algeriske arbejder- og middelklasse og gøre deres ofre til skamme. Derfor må socialistiske aktivister stå sammen om et program, der indeholder krav med et perspektiv klasseselvstændighed, som kan understøtte mobiliseringerne og organiseringen af arbejderklassen, ungdommen og kvindernes kamp for en suveræn folkelig forsamling, der kan sikre et radikalt demokratisk styre og en uafhængig økonomi, der kan imødekomme befolkningens grundlæggende behov, på grundlag af kollektivt ejerskab og kontrol nedefra.

 

Unge mennesker og den brede befolkning har spillet en vigtig rolle i den igangværende folkelige kamp, ligesom arbejdere har – især offentligt ansatte. Men hvis arbejderklassen skal gribe ind med et selvstændigt klasseperspektiv og med en afgørende økonomisk styrke, kræver det støtte og mobilisering fra arbejderne i strategiske sektorer som petrokemien, havne, banker, transport og logistik. Det kunne for alvor ændre magtbalancen og lamme den herskende klike. Og hvad vigtigere er: Det ville være en garanti for, at det algeriske folk kunne afgøre landets politiske og økonomiske fremtid.

 

Fjerde internationale udtrykker sin fulde solidaritet med det algeriske folks kampe for at vælte et diktatorisk, korrupt og afhængighedsskabende regime og støtter deres ret til folkelig suverænitet gennem en suveræn, grundlovgivende forsamling.

 

Vi fordømmer de imperialistiske magters støtte til det herskende regime og deres intervention i en sag, som udelukkende vedrører det algeriske folk. Vi håber, at den dynamik, der er i de gryende kampe i Marokko og Tunesien – som også oplever en politisk og social krise, vil markere starten på de folkelige revolutioners sejr, og at de dermed vil kunne genoplive de nationale frihedsskabende revolutioner, som den algeriske revolution var et af symbolerne for i kampen mod imperialisme på en international skala.

 

Vi opfordrer alle socialister og demokrater i verden til at støtte det algeriske folk i deres kamp og at forberede sig på den nødvendige internationale solidaritet med udviklingen af en stor kamp, som stadig er i sin spæde begyndelse.

 

Længe leve det algeriske folks kamp for deres folkelige suverænitet!

Ned med det korrupte diktatur. For en suveræn grundlovgivende forsamling!

For international solidaritet med det algeriske folks kamp!

 

Fjerde Internationales ledelse, 27. marts 2019

 

Oversat fra International Viewpoint af Bodil Olsen

 

 

single.php
WP2Social Auto Publish Powered By : XYZScripts.com