I årtier har det syriske folk været undertrykt af et blodigt og korrupt oligarki. Magten er monopoliseret af Baath partiet under ledelse af Assad-familien, hvor den tidligere diktator Hafez el Assad er blevet efterfulgt af sønnen Bachar.

 

 Da revolutionerne i den arabiske region begyndte, har nogle muligvis tænkt, at dette regime ville undgå processen, fordi det har maskeret sig som modstander af den globale imperialisme og af staten Israel – og på grund af dets stærke undertrykkende apparat.

Men folkets rejsning dementerede disse forudsigelser. I et år har de syriske masser nu gået på gaden og har heltemodigt og fredeligt stået fast over for daglige massakrer, som har resulteret i mere end 10.000 døde, mange titusinder af sårede, forsvundne og tilbageholdte, der risikerer torturdøden. De sårede kan ikke komme på hospitalerne, som er blevet omdannet til tortur- og mordcentre. Over hele landet har undertrykkelsesstyrkerne ødelagte hundredevis af boliger, offentlige bygninger og hele bykvarterer med det formål at smadre den folkelige modstand, især i byen Homs.

På skandaløs vis har de russiske, kinesiske og iranske magthavere taget Bachar al-Assads side, og Putin forsyner regimet med militær støtte.
Stillet over for de parallelle manøvrer fra USA’s og EU’s regeringer, plus Tyrkiets og kongedømmerne i Qatar og Saudi Arabien, bekræfter 4. Internationale sin modstand mod enhver form for militær intervention i Syrien, der kun vil have til formål at styrke disse verdensmagters og regionale magters egen-interesser og føre til yderligere katastrofe for det syriske folk.

I denne heltemodige proces organiserer det oprørske syriske folk sig nedefra, koordinerer sin indsats og udvikler de kampformer, som kan sikre frihed og social retfærdighed. De afviser også alle de manøvrer for at skabe religiøs splittelse, som regimet og nogle Golf-stater gennemfører.

Stillet over for den forfærdelige massakre, som det syriske folk udholder, må alle verdens folk styrke solidariteten med kampen for endegyldigt at afskaffe dette blodige regime. Vi kan ikke have nogen tillid til regeringers diplomatiske manøvrer. Det er op til arbejderbevægelsen og andre demokratiske bevægelser, som har reageret for svagt på det syriske folks anmodninger om hjælp, at gøre denne solidaritet reel.
Venstreorienterede syriske aktivister tager del i denne opstand for at styrke folkets selvorganisering, for et demokratisk, socialt, ikke-religiøst og antiimperialistisk alternativ, for at muliggøre et nyt Syrien baseret på politisk og social lighed.
4. Internationale vil gøre alt for at bidrage til dette.

Ned med tyvenes og mordernes regime!
Væk med Bachar!
Længe leve den folkelige revolution i Syrien!

2. marts 2012, SAP’s forretningsudvalg

Ugens kommentar er en udtalelse fra 4. Internationales øverste ledelse, den Internationale Komite, 29. februar 2012. SAP er den danske afdeling af 4.Internationale.

 

 


 

Opslået i SAP's ugekommentar

single.php