Anacé-folket og andre oprindelige folk er blevet undertrykt i århundreder. Nu kæmper for land, vand og retten til et helt liv, men bliver mødt med voldelig modstand fra myndigheder og bosættere.

 

I den brasilianske delstat Ceará (den 8. største delstat, beliggende ved kysten i den nordøstlige del af landet, med hovedstaden Fortaleza) er de oprindelige folk blevet undertrykt i århundreder. Først ved udryddelse og slaveri, senere i form af en lov, der forbød dem at tale deres sprog og et forbud mod at blive gift, med mindre det var med en hvid eller en frigiven sort. Dette nåede et højdepunkt i 1863 med et officielt dokument, som bekendtgjorde, at ”der ikke var flere indianere i staten”. Det skete efter pres fra de økonomiske interesser hos den dominerende elite. Virkeligheden er imidlertid, at der eksisterer 14 oprindelige folk i 20 af Cearás kommuner, og at der i hele Brasilien er i alt 305 oprindelige folk.

 

Fra 1990’erne begyndte Anacé-folket at blive udsat for en ny bølge af angreb i forbindelse med opførelsen af Industrikomplekset og Havnen i Pecém, som ligger 50 km nord for Fortaleza, og som er den havn i Brasilien, der ligger tættest på både Europa og USA. Sejladsen til New York er kun seks dage og syv dage til Portugal og Spanien. Selv om den kun er ti år gammel, er den allerede den vigtigste brasilianske havn til transport af frugt, cement og sko, ligesom den er en af de centrale havne for stål, jern og bomuld.

 

Komplekset har to varmekraftværker (et på kul med to anlæg ejet af henholdsvis EDP og Eneva, en afdeling af det britiske multinationale EOn, og et på gas, som er ejet af Enel, et italiensk multinationalt selskab) og et stålvalseværk. Til sammen har de lov til at bruge 2529 liter vand i sekundet –  mere end der skal til for at kunne forsyne over en million mennesker. Vandforbruget har forværret situationen for vandreservoirerne i Ceará, som allerede er presset af fem års historisk tørke og et højt niveau for fordampning, hvilket sandsynligvis er et resultat af klimaforandringerne.

 

I 2005 – før stålværket blev taget i brug – udledte kraftvarmeværkerne 7,25 megaton CO2 (22,7 procent af den totale udledning i staten i CO2-ækvivalenter), såvel som giftige gasser og partikler. Også dette påvirker sundhedstilstanden alvorligt for de lokale samfund, hvad enten de er beboet af oprindelige folk eller ej. Som om dette ikke var nok, så blev en del af Anacé-folket tvangsforflyttet fra deres område, som nu ligger hen som ”reserve” med henblik på opførelse af et olieraffinaderi, som er planlagt til at ske inden for de kommende år gennem en kinesisk investering.

 

På grund af forsinkelsen i grænsedragningen af deres område er Anacé-samfundene begyndt at gennemføre aktioner, hvor de afmærker deres egne områder, som de kalder ”retomadas” (generobringer, SI-red.) Et af disse områder (Japuara) er konsolideret, men dækker kun en lille del af det samlede territorium. De nye forsøg på retomadas er blevet mødt med et voldeligt modsvar fra bosættere og fra det statslige politi.

 

Dertil kommer, at den statslige regering er begyndt at bruge grundvand fra regionen på grund af det faldende niveau i reservoirerne. Ifølge miljøundersøgelser vil det få alvorlige konsekvenser for kvantiteten og kvaliteten af det lokale vand, idet der vil ske en udtørring af de små brønde, som familier og små samfund benytter, og desuden vil salt trænge op i grundvandet. Anacé-folket er endnu en gang i forreste række i modstanden mod dette projekt. De har indledt et sagsanlæg og har etableret en lejr for at beskytte deres vand. Lejren er blevet udsat for voldelige overgreb, og sagsanlægget er stadig til diskussion, selv om regeringen fortsætter med anlægsarbejdet. Vi appellerer til solidaritet med denne gruppe, der kæmper så bravt.

 

Appel

Vi – sociale bevægelser, indfødtes organisationer, miljøaktivister, menneskerettigheds-forkæmpere og støtter af de oprindelige folks kamp, giver vores fulde og ubetingede støtte til Anacé-folket i Japuara og Cauípe og til deres traditionelle ledere. Vi fordømmer de voldelige angreb og andre overgreb fra bosættere og myndigheder.

 

Anacé-folket har levet i dette område i hvert fald siden det 16. og 17. århundrede. Efter at være blevet fordrevet fra deres traditionelle territorier har de kun et begrænset grundlag til at fastholde deres levevis og traditioner. De områder, som de er blevet tvunget til at leve i, har endnu ikke fået officiel status, sådan som den føderale grundlov bestemmer. Det har ført til en systematisk invasion af bosættere på det lille stykke land, som disse folk kæmper så indædt for for at sikre nuværende og kommende generationer.

 

Offentlige myndigheder, især de institutioner som har ansvar for at garantere de oprindelige folks rettigheder, såsom den Nationale Indianerfond (FUNAI) og den Offentlige Anklagers Kontor (MPF), samt den føderale regering, har ikke gjort noget effektivt. Derfor begyndte Anacé-folket, og har i de sidste fem år optrappet, en proces, der er kendt som ”retomadas”, hvor de besætter deres eget land – det vil sige aktioner, som de indfødte folk gennemfører i en række brasilianske delstater, især i den nordøstlige og midtvestlige del af landet.

 

I januar førte en af disse retomadas til politibrutalitet, og til at staten i Ceará generobrede jorden uden nogen af de procedurer, som skal tages i anvendelse i sager, som direkte vedrører de indfødte folk, såsom deltagelse af FUNAI, den brasilianske regerings Agentur for Retshåndhævelse og det føderale politi.

 

Ud over kampen for deres ret til jorden kæmper Anacé-folket også for retten til vand. I slutningen af 1917 indgav anacé-ledere en stævning til statsretten i Caucacia mod ulovlig vandindvinding fra Lagamar do Cauípe, et beskyttet naturområde. I første omgang resulterede det i en retskendelse, som imødekom de indfødte og traditionelle samfund, men den statslige regering fik senere en tilladelse til at bruge vandet fra Cauípe.

 

Historien om voldelige generobringer

Den 19. januar 2018 fandt den første generobring sted, i et ”retomada”-område kendt som Lagoa do Barro, i kommunen Caucaia. Området er overtaget af bosættere, og Anacé beretter om aggressive angreb, da de blev smidt ud og nogle ledere truet med arrestation.

 

Få dage senere, den 24. januar 2018, gennemførte politiet endnu et angreb for at generobre jorden, som var blevet besat i kampen mod udvinding af vand fra Lagamar do Cauípe. Vandet skal forsyne virksomhederne i Industrikomplekset og Havnen i Pecém, hvilket berører livsnerven for 27 samfund. Gummikugler og peberspray blev taget i brug, og de telte, som ledelsen havde brugt som lejr i mere end en måneds kamp for at modsætte sig den uansvarlige vandudvinding, blev revet ned.

 

Efter generobringen modtog Anacé-folket, blev samfundet i Japoara udsat for trusler, intimidering og kriminalisering på grund af deres kamp for land, vand og retten til et helt liv.

 

Vi gentager vores støtte. Vi kræver en undersøgelse af truslerne. Vi kræver et stop for volden mod Anacé-folket i Japoara og Cauípe.

 

For en øjeblikkelig opmærkning af områder til det oprindelige Anacé-folk. Opmærket land – garanteret liv!

 

Send støtteudtalelser til: direitosindigenasce@gmail.com

 

 

Opslået i Facebook, Latinamerika

single.php