De har brug for økonomisk hjælp til genopbygningen efter stormen, der hærgede de fattige kyststrækninger i det nordlige Mindanao midt i december. Ranaw Disaster Response and Rehabilitation Center, Inc appelerer til international solidaritet
Du kan støtte RDDRACs hjælpearbejde individuelt via denne hjemmeside http://rdrrac.wordpress.com/donate eller indbetale til SAP, som laver en samlet overførsel via ESSF den 25. januar. Støttebeløb skal indbetales på reg.nr. 1551, kontonr. 5100852. Mærk indbetalingen ”Mindanao Solidaritet”
Den 16. og 17. december blev Filippinerne ramt af den tropiske storm Washi (lokalt kaldet Sendong), og antallet af døde har ifølge officielle tabstal allerede oversteget 1000, mens hundreder savnes. Ødelæggelserne er omfattende: Veje er forsvundet, huse er kollapset, tusinder af mennesker er uden tag over hovedet og har måttet flygte fra deres lokalområder. Evakueringscentrene er overfyldte. Når folk vender hjem, leder de først og fremmest efter dræbte slægtninge og venner for at begrave dem… der mangler drikkevand og oversvømmelserne har spredt forurening i store områder, så der er overhængende fare for epidemier.
To havnebyer på øen Mindanaos nordkyst er blevet særlig hårdt ramt: Cagayan de Oro og Iligan. En stor gruppe af vores kammerater arbejder med at organisere unge urban poors, bønder og fiskere i Iligan-området, og deres organisationer og medlemsbase er hårdt ramt af ødelæggelserne.
Meterologer vurderer, at Sendong var den værste storm i regionen siden november 1958, og det har været en af de mest dødbringende storme i landets historie. I 2008 dræbte stormen Fenshen over 900 og i 1991 dræbte tyfonen Thelma over 5000.
Europe solidaire sans frontières (ESSF), der koordinerer indsamlingen fra Europa har i mange år samarbejdet med et aktivistnetværk i Mindanao, som samler adskillige ngo’er, foreninger og massebevægelser, heriblandt Ranaw Disaster Response and Rehabilitation Center, Inc. (RDDRAC).
Dette netværk har en særlig stærk forankring i Iligan, og mobiliserede øjeblikkeligt nødhjælp i området. Kommunikation er fortsat besværliggjort af manglen på elektricitet og internetadgang efter stormen, og informationerne kommer blandt andet fra medlemmer af Revolutionært Arbejderparti-Mindanao (Fjerde Internationales sektion i Filippinerne), som er med i RDDRAC. Den 20. december kom følgende besked:
”Så vidt jeg ved, er det første gang nogensinde, at Iligan og Cagayan de Oro har været ramt af en tropisk storm. Dette har gjort situationen alvorligere, fordi folk ikke forstod alvoren af den advarsel, der blev sendt ud før stormen, og derfor ikke tog de nødvendige forholdsregler. Dertil kommer, at stormen ramte, mens der var højvande, og kort efter midnat, hvor de fleste lå og sov. Et af vores medlemmer reddede kun livet, fordi hendes hund vågnede, da huset – hvor hun var alene – begyndte at blive fyldt med vand.”
”Regnen blev ved at vælte ned over de omkringliggende bjerge. Dele af bjergvæggene er dækket af ananasplantager med meget lidt vegetation i jordbunden. Andre dele har kun sparsom vegetation på grund af træhugst. Der var intet, der kunne stoppe eller opsuge de enorme mængder vand, som væltede ind over byen og skabte forfærdelige ødelæggelser.”
”Katastrofen har ramt mere end halvdelen af kvarterne og bydelene i Iligan City. Landsbyerne langs kysten er fuldstændig forsvundet. Mindst en tredjedel af befolkningen er direkte ramt – det vil sige over 100.000 mennesker. I mange tilfælde er hele familier druknet og trukket ud i havet. Der er ingen tilbage til at fortælle, at de savnes.”
”Vores aktivistnetværk i naboprovinserne mobiliserede øjeblikkeligt nødhjælp til os. Jeg var selv ude af Iligan, da stormen ramte, og havde svært ved at nå tilbage for at hjælpe, fordi veje og broer var ødelagt. Da jeg kom, var luften tyk af stanken af døde mennesker og dyr. Mange af dem, som er dræbt, var gamle og børn. Det kommer til at blive svært at identificere ligene, og der er ikke plads til at opbevare alle de døde.”
“Vi er vant til at deltage I hjælpearbejdet efter natur- og menneskeskabte katastrofer (f.eks. væbnede konflikter). Men denne gang er det os selv, som er ramt, vores organisationer, vores familier. Det er en uventet situation for os, og det har taget noget tid at få samling på os selv. Men netop fordi vores organisationer kommer fra de ramte områder, og fordi katastrofen bringer folk sammen på tværs af religiøse og befolkningsmæssige grupperinger, kan vi arbejde effektivt og har sat en masse arbejde i værk. Men vi har brug for al den opbakning, vi kan få.”
Opdatering fra slutningen af december: De seneste tal for Iligan City området alene er 456 døde, 466 savnede, 863 sårede, 19.449 ramte familier og 4.444 ødelagt huse. Der er desuden ødelagt skoler og uddannelsesfaciliteter for millioner
Ranaw Disaster Response and Rehabilitation Assistance Center (RDRRAC) Inc. har været I gang med hjælpearbejdet I flere uger nu med aktivister fra Iligan City og omkringliggende områder for at dokumentere, hvem der er døde og savnede, samle data fra evakueringscentrene samt skaffe penge, medicin og mad til de ramte familier.
Den særlige taskforce, som RDRRAC Inc. har nedsat, udgøres af såvel kvindeorganisationer som urban poors, menneskeretsaktivister, ungdomsorganisationer, transportarbejdere, fiskere og bønder og migrantarbejderorganisationer.
Mange af hjælpearbejderne fra de sociale bevægelser er selv ramt af katastrofen, men forventer alligevel inden for de næste par dage at kunne hjælpe over halvdelen af de ramte familier i Iligan City-området.
Opdatering 10. januar:
RDRRAC har i løbet af januar uddelt mad og anden nødhjælp i de hårdest ramte områder omkring Iligran City: Mandulog og Lanipao (læs historier fra disse områder her: http://www.europe-solidaire.org/spip.php?article23974#outil_sommaire_0)
Vejene mellem Mandulog og Lanipao blev smadret af oversvømmelserne. I øjeblikket er en bambusbåd den eneste transportmulighed mellem Lanipao og omverdenen.
Arbejdet med at registrere de overlevende og savnede og med at bringe nødhjælpen frem er omstændeligt og hårdt, og foregår under en brændende sol i områder uden meget skygge. Der er i stigende grad brug for lægehjælp til at behandle både de skader, som stormen i sig selv har forårsaget, men ikke mindst følgesygdomme af undtagelsestilstanden, såsom diarre, feber og opkast, og lungebetændelse. Dertil kommer traumebehandling – nogle har mistet nære slægtninge eller hele familier, og der har ligget døde kroppe overalt i dagevis.
RDRRAC har løbende brug for ressourcer til medicin, mad, logistik, genopbygningsmaterialer samt alt, hvad der skal til for at holde evakueringscentrene kørende i den tid, der går, før folk har noget at vende hjem til.