I slutningen af 2016 besluttede den britiske regering at aflyse en lovet dommerundersøgelse af slaget om Orgreave. Det var det største slag i den britiske minearbejderstrejke. Slaget omfattede militærlignende aktioner fra politiets side. De var nøje planlagt på forhånd. Derudover forekom præfabrikerede vidneudsagn, vilkårlige domfældelser.

Pressen bakkede Thatcher op med bagvaskelse af minearbejderne – diskret dirigeret fra regeringskontorerne. Nu 32 år senere er sagen aldrig blevet fuldt belyst og ansvaret placeret. Den 13.marts blev der afholdt et møde i København, hvor kampagnen bad danske fagforeninger, partier og menneskerets organisationer om at bakke om at få sagen fuldt belyst gennem en dommerundersøgelse. Nedenstående er en redigeret udgave af en artikel af David Etherington fra kampagnen.

Baggrunden for kravet om en undersøgelse af politiets håndtering af Orgreave-blokaden
The Orgreave Truth and Justice Campaign (OTJC) blev etableret i 2012 til at fremføre kravet om en offentlig undersøgelse af politiets optræden under blokaden ved Orgreave koksværk den 18. juni 1984. De blodige sammenstød er i dag kendt som ”Slaget ved Orgreave”.

Kulminearbejdernes strejke i 1984-85 var den længste nationale strejke i Storbritanniens historie. I et år kæmpede 100.000 medlemmer af The National Union of Mineworkers, deres familier og støttegrupper i hundredvis af minearbejdersamfund for at forhindre en decimering af kulindustrien, der var grundlaget for deres lokalsamfund og det daglige brød. Angrebene på minearbejderne omfattede også brug af domstolene og fagforeningsfjendtlig lovgivning, begrænsninger i sociale ydelser, hemmelig arbejdsgiverfinansiering af strejkebrydere og indsættelse af efterretningstjenesterne.

OTJC var delvis inspireret af The Hillsborough Justice Campaign, som med held fik The Police Complaints Commission (IPCC) til at genoptage en undersøgelse af politiets optræden under katastrofen på Hillsborough Stadion i 1989. Hillsborough-politiets mørklægning og manipulation af begivenhederne minder på mange måder om det, der foregik ved Orgreave koksværk under minearbejderstrejken i 1984-85.

Der findes en righoldig billeddokumentation af hele forløbet på youtube.

Hvorfor en offentlig dommerundersøgelse?
Meget tyder på, at politiet og efterretningstjenesten på forhånd havde planlagt en militærlignende operation. Der var indkaldt 6000 betjente over for de 8000 minearbejdere, som var forsamlet på stedet for at forhindre, at der blev transporteret koks til stålværkerne. De fleste betjente mødte op i kampudstyr (se bl.a. artikel i The Guardian).

Mange af de minearbejdere, som blev udsat for den værste politibrutalitet, blev stillet over for alvorlige anklager om forstyrrelse af den offentlige orden. 95 minearbejdere blev arresteret og løsladt igen uden at blive anklaget for noget, mens det svirrede med beskyldninger om, at politiet konstruerede falske beviser efter sammenstødet.

Det blev aldrig undersøgt, om politiet havde fremlagt falske beviser mod minearbejderne. Forhenværende betjente er siden stået offentligt frem og har tilbudt at bekræfte, at de af politiledelsen ”fik besked på, hvad de skulle skrive i deres vidneerklæringer”. En tidligere politibetjent har fortalt, at betjente, som havde foretaget arrestationer, blev sat til at underskrive allerede udfærdigede vidneerklæringer.

Pressen gik hånd i hånd med politiet og videregav en usand og forvansket beskrivelse af, hvad der foregik ved Orgreave. Pressedækningen ”viste”, at det var minearbejderne, der gik til angreb på politiet, mens det i virkeligheden var det modsatte, der skete.

I 1991 betalte South Yorkshire Police 425.000 pund i erstatning til 39 minearbejdere, der havde anlagt sag mod politiet for overgreb, ulovlig arrestation og (ondsindet) retsforfølgelse. Men det betød stadig ikke, at politiet indrømmede nogen fejl, eller at en eneste politimedarbejder fik påtale eller blev retsforfulgt.

Dokumenter har afsløret, at Thatcher-regeringen forsøgte at sprede belastende historier om minearbejderne, blandede sig i politiets konkrete planlægning og hastede retsforfølgelsen igennem, selvom der var mistanke om, at beviserne var for tynde.

OTJC indleverede sit bevismateriale til den konservative indenrigsministeren, som i slutningen af 2016 sagde nej til en offentlig undersøgelse. Men OTJC fortsætter med at arbejde for en uafhængig undersøgelse. Orgreave er et af de mest klare eksempler på justitsmord i landets historie, og det er der aldrig blevet taget ordentlig stilling til.

Vi går videre med kampagnen og stiller fortsat krav om en dommerundersøgelse  (se bl.a. artikel i The Guardian).

Kampagnen har fået støtte fra betydningsfulde britiske organisationer. 5 kommunalbestyrelser har støttet en dommerundersøgelse. Da regeringen aflyste undersøgelsen, udtalte TUCs (det britiske LO) forkvinde Frances o´Grady : ”Det sender et frygteligt budskab.. korruption har et skjulested”. (TUC hjemmeside 31.10.16)

Samme dag som mødet i København blev der afholdt en demonstration i London med et par hundrede deltagere. Blandt talerne var to af Labours fremtrædende parlamentsmedlemmer, Diane Abbott og Richard Burgon, der er retspolitisk ordfører.

Burgon sagde blandt andet:
”Vi stopper ikke før der er retfærdighed for Orgreave.”
”De førte krig mod arbejderklassen. Hvorfor? Fordi arbejderklassen holdt sammen for at kæmpe for et bedre samfund. Vi stopper ikke som arbejderbevægelse, før det uafsluttede regnskab fra minearbejderstrejken er blevet gjort op. Med det mener jeg et samfund, hvor vi nyder frugten af vort arbejde – det hedder socialisme. ( Morning Star 14.3.2017).

Også internationalt har kampagnen fået støtte fra såvel minearbejderne i Frankrig som fra LO i Trondheim. På mødet i København blev det besluttet at fortsætte oplysningsarbejdet ved at tage ud og fortælle om erfaringerne fra minearbejderstrejken med udgangspunkt i filmen: ”Still the enemy within”, som er lavet af unge aktivister.

Kampagnen i Danmark kan kontaktes gennem Leif Mikkelsen (mail: leifmikkel@yahoo.dk) eller telefon: 21284120

Hvorfor er kampagnen relevant for den danske arbejderbevægelse?

Den danske fagbevægelse tog aktivt del i solidaritetsarbejdet under minearbejdernes strejke 1984-85. Desuden rejser begivenhederne omkring Orgreave en række principielle spørgsmål for fagforeningsmedlemmer og aktivister overalt. I det nuværende klima med højrepopulisme og nyliberalisme ser vi en tendens til, at staten angriber arbejderorganisationer og græsrodsbevægelser. Vi ser også i dag, at politiet anvender massiv overvågning og massearrestationer og forsøger at bruge medierne til at støtte deres interesser.

Hvad kan den danske arbejderbevægelse og menneskerets organisationer gøre?

1. Skrive til indenrigsminister Amber Rudd og opfordre til en undersøgelse. (Vi har en brevskabelon med tekst til dig).

2. Informere om kampagnen i Danmark.

3. Støtte OTJC økonomisk.

4. Sende en støtteerklæring.

Kontakt: Dr David Etherington: d.etherington@mdx.ac.uk – tel 00447759612873


Artiklen blev bragt i Dagbladet Arbejderen den 14.marts.2017.

 

Opslået i Nordeuropa

single.php