I 2014 starter det franske gasselskab Total sin første prøveboring ”Vendsyssel 1” efter den eftertragtede skifergas i Nordjylland. Senere forventes de at starte op i Nordsjælland. Staten og gasselskabet drømmer om et nyt energieventyr, der kan give den ønskede ”vækst”. Om det er en god idé at hente gassen op og øge mængden af fossile brændsler er en anden sag.

 

Det ligger i sagens natur at vi ikke ved, hvad resultatet af undersøgelserne bliver. Det ved vi tidligst i 2015, når selskabet har gennemført ”fraktureringen” (se boksen i bunden af denne artikel) i forbindelse med sin første prøveboring. Den vil vise, om der i det hele taget er gas i skiferen under Vendsyssel, og om mængderne er store nok til, at det kan betale sig at udnytte den.

Men forventningerne er store. Ifølge ugeavisen Ingeniøren vurderer geologerne, at der sandsynligvis vil være 186 milliarder m3 skifergas i den danske undergrund. Det svarer til det samlede udbytte af naturgas fra Nordsøen gennem de sidste 39 år.

Men det er et tal, der er behæftet med en betydelig usikkerhed: plus/minus 100 procent. I ”heldigste” fald er der dobbelt så meget, men måske er der slet intet. Det er helt sikkert, at der 4000 m under Vendsyssels marker ligger alunskifer, at der har været masser af organisk materiale til stede, og at der derfor er blevet dannet gas, men det behøver ikke at betyde, at gassen er der i dag; den kan være forsvundet i en fjern geologisk fortid.

Teknisk og økonomisk vanskeligt
Det regnes dog for overvejende sandsynligt, at skiferen indeholder gas i et eller andet omfang.
Men der er betydelige problemer med at få den hentet op. Det er ret dyrt og kræver en del teknisk kunnen. Teknikken med horisontale boringer, altså at bore lodret ned og derefter til siden i flere tusinde meters dybde. For at gøre gassen tilgængelig skal der bruges ”fracking” (se boksen i bunden af denne artikel). Der skal også bores et stort antal brønde på et ret lille areal (måske en del af årsagen til at licensen for Nordsjælland ikke omfatter København og Frederiksberg kommuner). Ingeniøren nævner, at det alene i Nordsjælland skulle være nødvendigt at etablere over 9.000 brønde.

En stor del af den danske skifer ligger under Kattegat og Nordsøen. Det er sandsynligvis ikke rentabelt at udnytte disse ressourcer. Endnu har det ikke været forsøgt med off-shore boringer efter skifergas. Men det udelukker ikke, at det kan blive en realitet på et tidspunkt.

Profit og statslige interesser
Total og Nordsøfonden vurderer altså, at det er interessant nok til at gå videre med undersøgelserne. Nordsøfonden er et 100 procent statsligt selskab, som samarbejder med Total om skifergassen i den danske undergrund. Nordsøfonden ejer 20 procent af gaslicenserne og Total de andre 80 procent. Der er både privatøkonomiske og statslige interesser på spil. Som Total og Nordsøfonden skriver på deres fælles hjemmeside www.skifergas.dk:

”Baseret på nuværende skøn forventer Total og Nordsøfonden, at hvis skifergasproduktionen viser sig at være rentabel, vil det generere en årlig indtægt i milliardklassen til den danske stat.”

Det er drømmen om store skatteindtægter, der er drivende for staten, men også håbet om arbejdspladser og selvforsyning med energi.

Modstand skaber problemer
Som sagt er det ikke helt enkelt at starte et projekt op, som handler om prøveboring efter skifergas. Men vanskelighederne viste sig langt større end det, der handler om teknik og økonomi. Da det blev kendt, hvad projektet indebar, begyndte folk i Nordjylland at protestere. Ikke mindst takket være græsrodsbevægelsen Skifergas – Nej Tak løb projektet ind i problemer. Det blev klart for lokalbefolkningen, hvad det indebar af umiddelbare problemer for miljøet. Der var blevet lavet et dygtigt forarbejde fra græsrøddernes side, da godkendelsen skulle igennem byrådet i Frederikshavn. Det, der oprindeligt lignede en rent formsag, endte med at blive en politisk sag. Et flertal i byrådet besluttede, at der skulle laves en VVM-undersøgelse inden projektet med prøveboringer kunne igangsættes (VVM – Vurdering af Virkninger på Miljøet). Det var en beslutning, der ifølge talsmænd for Total betød en forsinkelse for projektet. En klog beslutning skulle det vise sig, fordi der var tid til at forberede bevægelsen på næste fase: Nordsjælland.

I sommeren 2013 kunne beboere mange steder omkring København bemærke usædvanligt mange småfly i luften. I lokale aviser kunne man læse, at det handlede om næste fase af skifergasprojektet. De systematiske overflyvninger skulle skabe et første billede af egnede steder til prøveboringer, en vurdering af potentialet for at finde skifergas.

Tingene rykkede nu tæt på rigtigt mange mennesker i Københavns nærmeste omegn. Og der har siden været relativ stor offentlig interesse om sagen.

Amerikanske erfaringer
Man kunne passende kaste et blik over Atlanten. I USA er man langt fremme med produktion af skifergas. Her har lokalbefolkningen i flere områder haft masser af (dårlige) oplevelser af skifergasproduktion, ikke mindst miljøproblemer. Dokumentarfilmen Gasland fra 2010 beskriver nogle af disse oplevelser. Filmen viser bl.a., hvordan en familie oplever, at der går ild i deres vandhane. Vandet er fyldt med metan. Eksperter har forklaret, at dette fænomen intet har med produktion af skifergas at gøre. Årsagen skulle være naturlig forekomst af naturgas tæt på det grundvand, som det lokale vandværk udnytter.

Men der er masser af andre problemer, som ikke kan bortforklares. Det fleste af dem kan henføres til den såkaldte ”fracking”. For at gøre gassen tilgængelig pumpes store mængder vand og sand, sammen med en mængde kemikalier, ned i undergrunden.

Forurening af grundvandet er et problem, som giver grund til bekymring. I området Pavillion i Wyoming var der i 2009 et tilfælde af forurening af en drikkevandsboring. Beboere klagede over smagen og lugten af deres drikkevand. Drikkevandet viste sig at indeholde bl.a. metan. Problemet var, at skifergassen blev udvundet meget tæt på en drikkevandsboring.

Metan udgør et særligt problem, da det er en stærk drivhusgas. Metan er hovedbestanddelen af naturgas, og når der undslipper metan i forbindelse med fracking, skyldes det simpelthen, at en del af skifergassen forsvinder op i atmosfæren og skader klimaet 22 gange mere end den tilsvarende mængde CO2.

Radioaktivitet og tungmetaller
Men det er ikke kun de kemikalier, der tilsættes i forbindelse med frackingen, der medfører risici for miljøet. I Barnett-skiferen i Texas har forskere undersøgt 100 drikkevandsboringer i nærheden af skifergasboringer og fundet forskellige tungmetaller. Det er sandsynligvis metaller, der stammer fra den skifer, som der udvindes gas af.
Alunskiferen 4000 meter under Sjællands parcelhushaver kan indeholde meget andet end gas. Vi kender alunskiferen fra andre steder i Skandinavien, hvor den ligger ved jordoverfladen. Her er der radioaktive stoffer som uran, thorium, radium og radon. I Sverige har man tidligere forsøgt sig med en uranmine i alunskiferen.

Er det godt for klimaet?
Skifergas er naturgas, ligesom den naturgas, der udvindes på traditionel vis, f.eks. som det sker på Nordsøen i dag. Og naturgas er et fossilt brændstof, lige som kul og olie. Når gassen udnyttes til energi ved at den brændes af, dannes der CO2, det samme problem som ved afbrænding af kul og olie. Det er helt indlysende et problem at gå i gang med at udnytte de meget store energiressourcer, der ligger i skiferen, som findes rigtigt mange steder på kloden. Der er i forvejen rigeligt udbud af fossil energi, så man kan kun forvente en forværring af klimaproblemet, med mindre der samtidigt sker en tilsvarende ringere udnyttelse af kul og olie.

Naturgas adskiller sig dog på nogle væsentlige punkter fra kul og olie. Den er en meget ”renere” energiform. Der udsendes ikke svovl og skadelige partikler som ved de andre fossile brændstoffer. Og så får man samtidig meget mindre CO2 i forhold til energiudbyttet, hvilket jo umiddelbart lyder som en stor fordel.

Substitution
Derfor har man diskussionen om ”substitution”. Hvis kan kunne erstatte kul og olie med naturgas, ville man spare CO2-udslip. Hvis man globalt set kunne erstatte al kul og olie med naturgas, ville man kunne reducere det samlede CO2-udlip med 30 procent. I Danmark ville man alene ved at erstatte kul med skifergas kunne fjerne 6,5 milliarder tons CO2, svarende til udslippet fra hele landets bilpark (se rapport fra Concito). Det er dog forudsat, at man løser problemer med spild af metan.

Til det kunne man have flere indvendinger.

For det første ville der, som vi har set i USA, være store miljøproblemer. På den anden side er det jo muligt at undgå en stor del af dem. Det er blandt andet derfor, man har VVM-undersøgelser, og det vil være muligt med strenge reguleringer at undgå at gentage amerikanernes værste fejl.

For det andet lever vi i en markedsøkonomi, kullet forsvinder ikke fra markedet fordi der kommer skifergas, medmindre gassen er meget billigere end kul og det, og det er der ikke noget der tyder på.

Tænketanken Concito har lavet en undersøgelse af spørgsmålet om ”substitution” og konkluderer i deres rapport:
”Konklusionen er, at skifergas kan have et klimamæssigt potentiale, men kun under særlige forudsætninger, som sikrer, at det fortrænger brugen af kul. Det fordrer enten en betydeligt højere pris på CO2-kvoter og/eller kul eller en betydeligt lavere gaspris. Så længe ingen af disse forudsætninger er opfyldt, vil udvinding af skifergas i Europa blot øge den samlede mængde af fossile brændsler og dermed gøre ondt værre for klimaet.

I den nuværende situation bliver spørgsmålet om, hvorvidt man skal udvinde skifergas i Danmark derfor en politisk beslutning, der alene handler om fiskale indtægter og forsyningssikkerhed og ikke om klimagevinster.”

Skifergas handler om profit og skatteindtægter. Alle overvejelser om klimafordele fordufter sammen med den undslupne metan fra tusindvis af borehuller. Og det vil være den forkerte vej at gå, når regeringens plan er, at Danmark skal være fossilfrit år 2050

Ikke i min baghave
Vi ved endnu ikke, om produktion af skifergas i Danmark bliver en realitet. Der er sikkert stærke kræfter, der gerne ser, at det sker. Men det gælder om at undgå det. Derfor er det vigtigt at følge op på det, bevægelsen Skifergas – nej tak har sat i gang. Og der er gode muligheder, ikke mindst når det bliver synligt i landskabet, når de nærmest bogstaveligt skal til at bore i folks baghaver. Der bliver tydelig sammenhæng mellem det endnu lidt abstrakte klimaspørgsmål og så helt konkrete og synlige problemer i hverdagen. Og der er så småt ved at ske noget, f.eks. har Dansk Naturfredningsforening meldt sig på banen og været medarrangør af møder. Og kommunalt bliver der muligheder for de mange Ø-repræsentanter at rejse spørgsmålet, stille forslag og skabe alliancer og bevægelser.


Hvad er skifergas?
Skifergas er naturgas, der ligger indlejret i skiferlag. I modsætning til konventionel naturgas er den vanskeligt tilgængelig, da det kræver særlige teknikker at frigøre den fra skiferen. Teknikken hedder ”hydraulisk frakturering” eller ”fracking”. Der bores lodret ned og vandret ind gennem skiferlaget. Under stort tryk pumpes vand og sand ind for at skabe sprækker i skiferen så gassen kan frigøres.

Der skal bruges store mængder vand til processen og der skal tilsættes forskellige kemikalier. Der kræves i modsætning til konventionel gasudvinding et stort antal brønde for at udvinde gassen fra et større område, ligesom fasen med fracking kræver meget tung trafik.

Globalt er mulighederne for at udvinde skifergas store. Lande med store ressourcer er Kina, USA, Sydafrika, Australien, Argentina. I Europa: Frankrig, Polen, Norge. En række lande har haft store betænkeligheder, og f.eks. Frankrig og Tyskland har vedtaget et moratorium, et midlertidigt forbud.

Opslået i Klima

single.php