Skandalerne står nærmest i kø, og skeletterne vælter ud af skabet når det handler om skat. Den seneste skandale blev afsløret i forbindelse med lækken af ”Panamapapirerne”. Og DR1 kunne i dokumentaren ”Skeletterne i SKAT” fortælle om hvordan velhavende danskere fik hjælp af et par danske storbanker til – med kreative og til dels kriminelle metoder – at undgå beskatning af deres formuer.

Nationalbanken skønner at intet mindre end 130 milliarder kroner kunne beskattes i Danmark, men på forskellig vis forsvinder ud af myndighedernes søgelys. Alle disse penge kunne komme stat, kommuner og regioner til gode. De ville falde på et tørt sted til den fælles velfærd, hvis den politiske vilje ellers er tilstede. Tænk, hvor mange sygehuse, boliger, kollektive trafikanlæg, lærere, sygeplejersker, pædagoger og andre offentligt ansatte, der kunne komme ud af det.

Ikke så sært, at opstandelsen er stor, og næsten alle politiske partier har været ude med kommentarer og forslag. Der er meget mere på spil end de manglende penge i statskassen. Det handler om noget så basalt som skattesystemets troværdighed. Hvordan kan man opretholde illusionen om et ”retfærdigt” eller endda progressivt skattesystem, hvis velhavere og koncerner med velvillig assistance fra landets største banker unddrager skattevæsenet enorme summer?

Tilliden til SKAT kan i forvejen ligge på et meget lille sted. Allerede tidligere skandaler har vel fået de fleste til at miste troen på systemet. For eksempel da det blev afsløret at SKAT ved et uheld var kommet til at forære adskillige milliarder kroner til kriminelle, der blot havde udfyldt nogle skemaer hentet på SKATs hjemmeside.

Eller da det for nogle år siden kom frem at meget store skatterestancer ikke kunne inddrives, fordi kravene var blevet forældet. Eller de mange skandaler med ubrugelige IT-systemer.

Et forringet SKAT
Meget tyder på, at skiftende regeringer har ødelagt et teknisk set nogenlunde fungerende skattesystem i en grad, så det efterhånden kun er modtagere af løn og overførselsindkomster, der ikke med lidt snilde kan unddrage sig deres skattebetaling.

Først fik kommunerne besked på at lægge deres skatteforvaltninger sammen i fælleskommunale skattecentre. De havde dårligt nok fået etableret de nye skattecentre, så kom den næste reform: nu skulle de nye skattecentre samles i et samlet statsligt skattevæsen. De skulle også stå for inddrivelse af borgernes gæld til kommunerne.
Næste fase var besparelser, rationaliseringer og beskæring af personaleressourcer.

Hvem har egentlig glæde af et ineffektivt skattevæsen, skåret ned til sokkeholderne? Det er ikke de almindelige skatteborgere, tværtimod. Mange velhavere, som dem i såkaldt skattely, kan derimod kun være tilfredse med at være i fred for SKAT. Men også nogle af de store virksomheder har gennem årene kunne slippe billigt – eller i nogle tilfælde helt uden at betale skat. Især de multinationale har gennem forskellige tricks uanede muligheder for ”skatteplanlægning”.

At virksomhederne og de mest velhavende på den måde slipper billigt, er bare et eksempel på et skattesystem, som på rigtigt mange måder er uretfærdigt. De svageste skal bære de tungeste byrder. Statsskatten har i udgangspunktet et element af progressivitet: de velhavende skal alt andet lige betale den højeste procent i indkomstskat. Men forskellige fradrag udhuler i vidt omfang dette. Og kommuneskatten rammer generelt fattig som rig lige hårdt, mens momsen i realiteten rammer de mindste indtægter hårdest. Både den tidligere og den nuværende regering har øget uligheden yderligere gennem skatten.

F.eks. vil Venstreregeringen nu lave en ændring af den kommunale grundskyld: boligejere slipper for den stigning, som lejere og andelshavere skal betale fuldt ud. To ens boliger med samme ejendomsværdi skal betale forskellig grundskyld. De fattigste (lejerne) kommer til at betale mest.

Lad bankerne betale
Enhedslisten er i forbindelse med de seneste skandaler kommet med en række udspil.

  • Skat skal styrkes og der skal oprettes 1000 nye stillingerne. Det forventes at stillingerne rigeligt kan finansieres af de øgede skatteindtægter.
  • Der skal være en særskilt bestemmelse i straffeloven, som indfører fængselsstraf for rådgivning i de groveste tilfælde af skattesnyd.
  • Banker, skal hvis de har medvirket til snyd, i sidste ende hæfte for de tabte skatteindtægter.

Ganske fornuftige forslag. Nogle skridt i den rigtige retning.

Ikke mindst, når de borgerlige nu rumler med endnu flere skattelettelser til de rigeste, er der også god grund til at highlighte Enhedslistens ideer om ændringer af skattesystemet: Ændringer, der flytter skattebyrden fra fattige til rige.

Og så er der jo alle tiders anledning til at lufte principprogrammets krav om en nationalisering af banksektoren, især storbankerne, når de fremturer med deres skadelige og kriminelle rådgivning.

SAPs forretningsudvalg, den 16.april 2016

 

 

Opslået i SAP's ugekommentar

single.php